KULTURLIVET

Den klassiske og den moderne kultur.

Et lands hovedstad rummer altid det mest raffinerede, et land kan tilbyde. Uanset dens begrænsede størrelse, gælder det naturligvis også for Reykjavik.

Dyrker man kulturelle oplevelser i en eller anden form, er Island i stigende grad interessant. Hovedstaden Reykjavik er en moderne storby med teatre, museer, gallerier, orkestre og natteliv, foruden et rigt handelsliv. Faktisk er byen så interessant, at flere af verdens helt store musiknavne jævnligt lægger vejen forbi og producerer musik eller videopromotions. Björk har betydet enormt meget, og flere og flere kender også Sigur Rós og Múm og Ské – alle bands med international gennemslagskraft.

På de kunstneriske scener – billedkunst, litteratur, musik, kunst og design – mærker man de tætte forbindelser til verdens metropoler. Det er karakteristisk for den islandske mentalitet at være åben over for verden og dens indtryk. Det medfører, at de nye globale tendenser hurtigt slår igennem – og det betyder, at man som fremmed føler sig velkommen.

Den islandske bygningskunst imponerer mere ved sin ustyrlige og pågående dynamik, end gennem højt raffinement og lækker finish. Men kigger man lidt bedre efter, vil man finde fine funktionalistiske huse og bykvarterer, opdage smuk modernistisk arkitektur, ikke mindst Rådhuset og Højesteret, og man vil se en byudvikling langs havnefronten, som er præget af vellykkede højhuse. I maj 2011 åbnede hovedstadens store nye koncerthus Harpa, som er skabt af den danske arkitekt Henning Larsen i samarbejde med billedkunstneren Olafur Eliasson.

Gå en tur i den indre by. Besøg kunstmuseerne eller gallerierne. De mest eksperimenterende steder pt. er Kling og Bang, Nýlistasafn og Galleri I8.

Kulturhuset Nordens hus er et særligt kapitel; Huset viser udstillinger og indeholder et smukt bibliotek med nordiske aviser og bøger samt gratis adgang til internet. Og så findes restaurant Dill, som, ud over og den smukke udsigt mod centrum, byder på det bedste fra det nye nordiske køkken – dyrt, men alle pengene værd.

Se på bøger og drik kaffe i boghandlerne eller i de mange kaffehuse eller se på de flotte islandske håndskrifter i Kulturhuset. Håndskrifterne er den vigtigste del af den islandske kulturarv og er kunstnerisk helt på højde med den bedste europæiske middelalderlitteratur. Rundt om i de små gader i centrum findes sjove butikker: Nogle med kunsthåndværk og andre med eksklusivt modetøj og vintage, herunder islandsk design og flere gode marskandisere. Og så er der en drøm af et klassisk antikvariat, helt rodet sammen med store bunker af bøger, sære udstillede ting og ragelse og måske et fund nederst i en bunke.

I weekenden er der loppemarked nær havnen. Der findes flere og flere genbrugsting (i takt med den økonomiske krise), en masse billigt skrammel, produceret i lande, hvor lønnen er uhyre lav, men også kulinariske specialiteter, fx den berygtede ’hákarl’ (’rådden haj’) og i sæsonen velsmagende og meget smukke grønprikkede æg fra måger eller alkefugle.

Læs også: Naturen på Island. Det moderne Island.De fire årstider. Historien om Island.

icon AKTUELT

2021-rejser

Grupperejser til ISLAND, FÆRØERNE og IRLAND:

Nordlys i Island? Arr. i samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Island – fugle & natur (få pladser tilbage! Rejsen gentages muligvis i 2022).

Island – med Vestfjordene i centrum. Rejs med Vrå Højskole. Rejsen indledes med nogle dage på højskolen.

Hannes Litteraturrejse. Rejs til Island med forfatteren Hanne Højgaard Viemose.

Island rundt – med god tid til at nyde det hele. inkl. Vestmannaøerne, hvalsafari og en sejltur mellem isbjerge. NB: vælg imellem to éns rejser, på forskellige tidspunkter i juli 2021.

Forår-, Sommer- eller Sensommer i Island – inkl. Vestmannaøerne. 6-dages intensiv rejse til Island, med begrænset kørsel.

Sommer i Island – inkl. sejltur & friske kammuslinger

Island – Sydkysten & Njals land

Island – vulkaner og gletsjere Særligt for nysgerrige børn og voksne.

Island og vulkanerne, hvordan hænder det lige sammen? Rejse med fokus på Islands vulkaner og geologi. Rejseleder på tre af turens dage: Rikke Pedersen, geofysiker og ph.d.

Irland – natur & eftertanke. Arr. i samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Færøerne – kunst & natur. Arr. i samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Flere 2021-rejser på vej?
Hold øje med vores hjemmeside, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller kontakt os.


Kør-selv rejser:

Foretrækker du at køre selv? Vi arrangerer hvert år mange kør-selv rejser til Island. Det er også en mulighed, at få en kombineret tur til både Færøerne og Island.

Foretrækker du at sejle / have din egen bil med, så sig til, vi har gode kontakter til Smyril Line.

Kontakt os og fortæl om dine egne idéer og få et skræddersyet forslag – mulighederne er mange.

Skal vi lave en særlig rejse til jer?

Er I 15 personer eller flere, som gerne vil rejse, så kontakt os gerne.

Mød os på Facebook

Du er meget velkommen i vores Facebook-gruppe "TeamIsland". Her kan vores tidligere gæster og andre, der er særligt interesseret i Island, blive medlem. Det er en lukket gruppe, hvor vi løbende deler informationer om emner, vi tror kan interesserer vores rejsende – både de nye og dem, der har været med flere gange.
Gruppen hedder: www.facebook.com/groups/TeamIsland
Send en mail, hvis du vil inviteres med i denne gruppe.

Foredrag om Island

Vil du vide mere om Island?

K. Torben Rasmussen – ejeren af KulturRetur & Team Island, er en efterspurgt foredragsholder.

Kontakt os, hvis du har ønsker til et særligt foredrag med islandsk relevans.

Emner som kunst, litteratur og bygningskunst er blandt tilbuddene, men også mere generelle foredrag, fx det meget populære Kan danskerne lære noget af det islandske folk – stadig væk?

Ønsker du en samlet oversigt over mulige emner, så send os gerne en besked.

Uncube Magazine besøger Island

Uncube Magazine har været på opdagelse i Island. Se de smukke billeder af natur og arkitektur her

Islændinge – De Små Konger

Læs artiklen "Islændinge – De Små Konger" skrevet af Team-Islands direktør, K. Torben Rasmussen

Praktiske spørgsmål og hurtige svar:

Hvad skal jeg medbringe?

  • Det blå sygesikringsbevis. Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Ellers SKAL der medbringes andet ID-kort med billede.
  • Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.
  • Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.
  • Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.
  • Kikkert og håndbøger om Island, historie, natur, fugle etc.
  • Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse?

  • Flere steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, bl.a. i FOREX. Kursen er ikke den bedste dér.
  • Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort.
  • De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort.
  • Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.
  • Kursen er pt. 1 DKK = 22,15 IKR (6.9.2020), dvs. 1.000 IKR modsvarer pt. cirka 45 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad med daglig frokost?

  • Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

  • Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld- og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark.
  • Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 - 15% rabat ved køb for mere end ISK 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

  • Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har modtaget danskundervisning. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

  • Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 11⁄2 times effektiv ridning).

Hvordan er vejret?

  • Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. Den vulkanske aktivitet i Island.

Generelle rejsebetingelser

Læs vores generelle rejsebetingelser her – og kontakt os ved spørgsmål.

Nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev

icon TEAM-ISLAND

Team Island er skabt på baggrund af dybtgående kendskab til Island, for det første. For det andet skabt på baggrund af stor lyst til at formidle store oplevelser i det helt særlige land. Alle turene er tilrettelagt af K. Torben Rasmussen, der er forfatter af flere bøger om Island og har boet mere end 5 år i landet. Men uden bistand fra vore uhyre kompetente islandske og danske rejseledere går det jo ikke. Alle islandske taler godt dansk. Er de danske, har de boet gennem flere år i Island.

Vi véd, at en tur først er helt vellykket, når alt det praktiske fungerer og historierne er fortalt af engagerede rejseledere.

Du skal rejse til Island med os, hvis du vil være sikker på en grundig tur. Naturoplevelser af en helt anden verden, suppleret med historie, geologi, erhverv, kunst, kultur, dagligt liv i Island - og så lige mere natur igen.

På hjemmesiden kan du finde alt relevante oplysninger om turene. Er der ikke lige nu en passende tur, så kontakt os gerne. Der er hele tiden nye på vej. Er du del af en gruppe med særlige fagspecifikke behov, så kontakt os gerne. Vi arrangerer hvert år ture for grupper, helt efter deres ønsker.

Uanset om du vil rejse i en gruppe med andre interesserede mennesker – og få glæde også af et godt socialt sammenhold – eller hellere selv vil køre, så kan vi garantere et stort udbytte af vore ture. Det samme gælder på vore rejser til andre lande. Vi arrangerer gode ture til andre destinationer end Island, vort primære rejsemål. Irland og Færøerne hvert år. Grønland jævnligt. Har tidligere lavet rejser til Israel, Balkan, Nordsverige, Tyskland og Shetland. Har du særlig interesse for nogle af disse rejsemål, så kontakt os for aktuelle planer.

Læs TEAM ISLAND og KULTURRETUR's historie her.

Vores generelle rejsebetingelser findes her.

icon DESTINATIONER

Det oprindelige udgangspunkt for Team Island // KulturRetur’s rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.

Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med forhenværende højskoleforstander og journalist Christian Møller.

Vi har arrangeret grupperejser til Grønland, Gotland, Tyskland, Israel, Kosovo/Makedonien/Albanien, Rumænien og har haft udbudt en spændende tur til Tunesien, med én af landets bedste kendere af landet, ph.d. (Mellemøststudier) Rikke Haugbølle. Vi er konstant opmærksomme på om forholdene bliver så rolige, at vi kan genoptage den rejse.

 

Fakta om Island

DEN ISLANDSKE NATUR
For 15-16 millioner år siden eksisterede Island ikke. Hvor kontinentalpladernes drift bort fra hinanden i hhv. vestlig og østlig retning er kombineret med…
HISTORIEN – KORT & GODT
Den islandske historie er kort og velbeskrevet. I det mindste når man taler om den historie, som omhandler menneskers tilstedeværelse på den store ø. I år 874,…
KULTURLIVET
Dyrker man kulturelle oplevelser i en eller anden form, er Island i stigende grad interessant. Hovedstaden Reykjavik er en moderne storby med teatre, museer,…
DET MODERNE ISLAND
Det moderne Island er et dynamisk samfund præget af mobilitet, innovation og åbenhed, og landet er dermed godt klædt på til informationssamfundets vilkår.…
DE FIRE ÅRSTIDER
Det islandske forår kommer sent, men udvikler sig til gengæld eksplosivt. April og maj er forår, og lyset er kommet stærkt tilbage. Sammen med det kommer…
LITTERATURLISTE
En oversigt over ordentlige og tilgængelige bøger. Nogle kan skaffes fra boghandlen, andre gennem gode biblioteker og andre igen eventuelt gennem den…

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os

icon 1 KulturRetur A/S, Mejlbyvej 670, Mejlby, 8530 Hjortshøj

icon 2 +45 2962 8077

icon 3 www.team-island.dk

email info@team-island.dk


Du kan også udfylde formularen herunder og sende en besked


Captcha kode