2021-REJSE: Island – fugle og natur / fra Kastrup

Island – med fokus på fugle og natur

2021-rejse

Inkl. tur til Vestmannaøerne. Turen er tilrettelagt med fokus på fugle og natur. MEN det er bestemt ikke det eneste vigtige, for de rejsende vil komme til at opleve en masse andet. Den ene rejseleder vil fortælle en masse om Islands historie og aktuelle forhold, om litteratur og kunst og om den øjeblikkelige politiske situation i Island.
Der er tre meget kompetente danske rejseledere på hele turen: K. Torben Rasmussen, Conny Brokholm og Jens Erik Sørensen. Se mere om dem i programmet.
Vi er sikre på at finde specialiteter som Strømand, Islandsk Hvinand, Islom, Nordisk Lappedykker, Odinshane, Islandsk Stor Kobbersneppe og mange andre svømme- og vadefugle. Storkjove, Alm. Kjove, Lomvie, Polarlomvie, Alk, Lunde, Sule og Mallemuk, Mosehornugle, Dværgfalk, Fjeldrype - og mange andre skal vi også nok finde. Vi besøger Jagtfalkens bedste territorier med øjnene på stilke; vi så den ved Mývatn i 2018. Vi gør også vores bedste for at finde fåtallige arter som Thorshane og Kongeedderfugl, blandt andre. Et samlet antal fuglearter på 60-65 er realistisk. Vi medbringer tre gode teleskoper, som alle er velkomne til at bruge.

Inden for planteriget kan vi regne med at se orkideerne Poselæbe og Grønlandsk Gøgelilje, foruden mange af fjeldenes dværgbuske og smukke, små blomsterplanter.

NB: rejsens pris er cirka 25.000 – den endelige pris er klar omkring 1.9. 2020.

Det er et højt prioriteret formål på vore rejser at skabe fælles oplevelser og nærvær mellem de rejsende – vi opfatter turene som en slags rejsende højskole. Eftersom deltagerne er nysgerrige og interesserede lykkes det altid. Selv om oplevelserne står i kø, er turene ikke mere hektiske, end at der også er god tid til at tale sammen og udveksle erfaringer af alle slags. Der er meget at dele…

Programmet er vejledende og ret til ændringer forbeholdes.

 Kontakt os ved spørgsmål & tilmelding på tlf. 2962 8077 // info@team-island.dk 

 

Dag 1 / Reykjavik - Akureyri - indkvartering v. søen Mývatn

Afgang fra Kastrup lufthavn ca. kl. 14.00, ankomst Keflavik ca. kl. 15.10 (lokal tid). Fra Keflavik kører vi til indenrigslufthavnen i Reykjavik og vi flyver mod nord, ind over det islandske højland, til Nordlandets største by Akureyri. Her venter bussen og vi kører straks mod øst, cirka 80 km og ankommer til overnatning ved søen Mývatn (billede).
Tre nætters overnatning her, ved sydenden af søen og derfor tæt på de såkaldte pseudokratere (billede th.) Søen er kendt for sine mange fugle, inkl. eksotiske arter som Islom, Strømand og Islandsk Hvinand, men også Nordisk Lappedykker, Bjergand, Spidsand og Knarand. Omkring søen yngler Islandsk Stor Kobbersneppe, Dobbeltbekkasin og Odinshane. Og så er der gode chancer for Jagtfalk, Dværgfalk og Mosehornugle.

myvatn02.jpgpseudokratere.JPG

 

 

Dag 2 / Søen Mývatn, pseudokratere, lavaformationer, kogende mudder og museum.

Vi bruger hele dagen omkring søen. Ud over fugle er der mange andre attraktioner, bl.a. de usædvanlige pseudokratere ved Skútustadir, de voldsomme lavaformationer Dimmiborgir og et stort område med kogende mudder (billede) og en helt særlig duft af svovl.
Der er også et udmærket lille museum, med vægt på Islands fugle, så det skal vi have tid til at se.
Overnatning samme sted, for anden nat.

svovl_mudder.JPG

Dag 3 / Valgfrit program: Hvalsafari / varmt bad – eller Adaldalur's fugle & planter.

Vi bruger dagen på en ret kort udflugt mod nord, op mod havet og byen Húsavik.


Der er et valgfrit program:


Den ene mulighed er at komme på hvalsafari fra Húsavik, det bedste sted at se hvaler i Island. Vågehval og Pukkelhval (billede) er de mest almindelige, men hvert år ses der adskillige gange Blåhval. Der er sikkerhed for Storkjove, Lunde, Havterne og adskillige mågearter (se mere på www.northsailing.is).
Turen varer tre timer. Prisen er ikke inkluderet og er cirka kr. 575 pr. person
I Húsavik åbnedes i 2019 et fantastisk beliggende badested, lige ved havet og med storslået udsigt over bugten, også når man ligger i det 30-35 graders varmt vand (se mere på www.geosea.is). Entréen er ikke inkluderet og er cirka kr. 225 pr. person.
Byen er en ret fin by og der er gode muligheder for at spise frokost der.


Den anden mulighed er at koncentrere sig om fugle og planter i dalen Adaldalur (mellem Húsavik og Mývatn), hvor der er mange fine steder, også med usædvanlige naturoplevelser. I området yngler Sortand, Havlit, Rødstrubet Lom og flere mere almindelige arter.
Rejselederne deler sig op, så der er rejseleder/rejseledere på begge ture.
Overnatning samme sted, for tredje og sidste nat.

01_pukkelhval_northsailing_15.jpgislom.JPG

Dag 4 / Mod nord: Dettifoss - Ásbyrgi - Melrakkasletten. Indkvartering på næsset Langanes.

Vi starter tidligt, for der er mange gode oplevelser i vente.
Vi kører mod nord, stopper ved vandfaldet Dettifoss, der fører enorme mængder smeltevand fra gletsjeren Vatnajökull mod nord. Vi stopper ved informationscenteret i og ser på den sære landskabelige formation, der findes her. Her er også lidt skov, og derfor Vindrossel, Gærdesmutte og andet.
Siden hen længere mod nord, næsten helt til Polarcirklen og kommer til Melrakkasletten, hvor der findes en mængde mindre søer med fine fugle.
Så kører vi længere mod syd, og kommer ud på næsset Langanes (nordøst), hvor vi skal bo de kommende to nætter – midt i ødemarken. Eller rettere sagt: midt i et nogenlunde frodigt landbrugsområde med enge og vandløb – vadefugle!
NB: gruppen må opdeles i to mindre grupper, men kun for selve overnatningen. Vi spiser aftensmad sammen og bussen kører den nødvendige transport. Der er cirka 10 km mellem de to steder.
Der er 10 værelser med privat bad/toilet og resten med fælles b/t.

Asbyrgi.jpg

 

Dag 5 / Langanes: kolonier med Sule og Lomvie. Måske kongeedderfugl?

Vi bruger hele denne dag på Langanes. Blandt kigger vi NED på en koloni med Sule og Lomvie; det er ikke så sædvanligt at se Sule fra denne position.
Vi kigger også på en forladt by, hvor der nu kun ses ruiner. Og vi kigger naturligvis mod havet, hvor der ikke så sjældent ses kongeedderfugl.
Overnatning samme sted, for anden og sidste gang.

sule.JPG

Dag 6 / Varmt bad i åbent bassin. Tørvegård. Hallormsstadarskógurinn. Lagarfljóts søuhyre?

Efter morgenmaden må vi videre. Vi vil køre rimeligt langt denne dag, men der er tid til et dejligt varmt bad i et åbent bassin, som ligger meget smukt placeret i landskabet. Og vi skal se en fin gammel tørvegård (billede); en bygningstype, der er speciel for Island. Vi passerer gennem landbrugsområder og mere øde steder, og stopper jævnligt, når der er grund (og tid) til det.
Sidst på eftermiddagen kommer vi frem til Islands største skov Hallormsstadarskógurinn, nu med træer op til 20 meter høje. De seneste år er Skovhornugle begyndt at yngle her. I søen Lagarfljót lever der, efter sigende, et søuhyre af samme familie som Loch Ness-kreaturet. Får du et godt billede, kan du nemt betale denne Islandsrejse.
Vi overnatter på et godt hotel i skoven, for de kommende to nætter.

torvgavlnord.jpg

Dag 7 / Tur op i højlandet: ynglende fugle og helt særegn natur. Måske ser vi rensdyr?

Denne dag skal vi op i højlandet og lige snuse til en helt særlig naturtype. Heroppe lever der Rensdyr, oprindeligt indført i 1700-tallets oplysningstid mhp. at forbedre levevilkårene i Island. De er svære at se, men der lever nogle tusinde dyr i dette område. Men her yngler også Kortnæbbet Gås, Sangsvane, Havlit, Hjejle og Snespurv.
Og her ligger et kæmpereservoir, som er skabt for at producere vandkraftenergi til et kæmpestort aluminiumsværk ude ved kysten. Det skal vi også høre om.
Sidst på dagen hjemme igen, overnatning på samme sted, for anden og sidste gang.

rensdyr.JPG

Dag 8 / Langs østkysten: smuk køretur! Gletsjeren Vatnajökull, Jökulsárlón. Indkvart. i Hof.

I dag vil vi igen køre rimeligt langt. Vi kører langs østkysten, hvor vejen mange steder følger kystlinien ud og ind, ud og ind. Meget smukke landskaber. Vi kører ind til en lille by for at se på havnelivet og få en pause. Vi passerer Islands sydøstlige ”hjørne” (ved byen Höfn) og kører den næste lange tid med udsigt til Europas største gletsjer Vatnajökull (8.300 km²) (billede). Ruten går et stykke tid gennem ret frodigt område med små søer. Vi tjekker for fugle. Og så stopper vi ved lagunen Jökulsárlón, hvor ret store isbjerge (ikke af grønlandske dimensioner, dog) driver rundt på landets dybeste sø. Her ses mængder af Havterne, og færre Edderfugl og Spættet Sæl (én af to arter sæler i Island).
Sidst på dagen er vi fremme i den mikrolille by/bygd Hof, hvor der ligger en smuk lille kirke. Her ynglede indtil 2018 de sidste par Gråspurv i Island. Måske kommer de igen, for mens dette skrives (januar 2020) opholder nogle stykker sig længere østpå.
NB: her er 9 værelser med privat bad/toilet og resten med fælles b/t
Overnatning her de kommende to nætter.

Gletsjer fra Vatnajökull.JPG

Dag 9 / Området Ingólfshöfdi – ynglende fugle! Vandfaldet Svartifoss og en gletsjertunge.

I dag skal vi besøge området Ingólfshöfdi, der næsten som en ø ligger langt ude på smeltevandssletten. Her yngler Storkjove helt tæt! I 2013 ynglende her omkring 125 par på et ret lille område. Vi skal medbringe stokke eller andet til at holde over hovedet, så de aggressive fugle ikke rammer os, når de vil skræmme os væk. Og her yngler Lunde, Lomvie, Polarlomvie og andet godt.
Vi kommer dertil, siddende eller stående på en traktorvogn. Faktisk yngler Lille Stormsvale også dér, men de yngler meget sent – som andre steder – så chancen for at opleve den lille fugl, er ikke store.
Men i området er der andet spændende end fugle at se, bl.a. det meget smukke vandfald Svartifoss, omkranset af søjlebasalt. Og en gletsjertunge, som vi kan komme helt tæt på.

lunder.JPGsvartifoss02.jpg

Dag 10 / Smeltevandssletten Skeidarásandur. Lavaområde. Gården Sólheimahjáleiga.

Efter morgenmaden forlader vi stedet, og fortsætter mod vest.
Vi passerer den enorme smeltevandsslette Skeidarásandur, der i midten af 1990’erne blev næsten oversvømmet efter et stort vulkanudbrud oppe under isen i Vatnajökull. Det er et helt ungt landskab, vanskeligt at anlægge vej på, så først i 1974 blev ringvejen, som vi nu kører på færdiggjort og skabte mulighed for almindelig biltransport over sandende. Her ses også Storkjove.
Senere kommer vi gennem et område med lava fra et udbrud i 1783-84, der producerede omkring 10 km³ lava (eller mere – der er lidt tvivl). I dag er det et fantastisk landskab, idet lavaen er ovegroet med mos.
Vi passerer landets sydligst beliggende lille by, Vík, for vi lidt efter kommer til gården Sólheimahjáleiga, hvor vi skal bo de kommende to nætter.
NB: her er 11 værelser med privat bad/toilet, resten med fælles b/t.

Dag 11 / Vestmannaøerne inkl. sejltur rundt om Heimaey for at se fugle!

I dag skal vi til Vestmannaøerne. Kendt for sine mange fugle – der dog ikke er helt så mange mere – og for vulkanudbruddet i 1973, der lagde flere hundrede huse øde. Enten begravet af lava eller aske, eller nedbrændt på grund af lavaens enorme
varme.
Vi tager på en sejltur rundt om den største ø Heimaey, hvor vi ser bl.a. Lunde, Lomvie, Alk, Tejst, Mallemuk og Ride. Måske Skråpe.
Er vi heldige ser vi også Spækhugger, for hver sommer kommer de i disse farvande. Det er spændende at komme tæt på dem.
Vi sejler tilbage til fastlandet sidst på dagen og kører til gården, for den anden og sidste nat.

vestmannaoerne.JPGalk01.jpg

Dag 12 / Mod Reykjavik: Gullfoss, Strokkur & søen Tingvallavatn. Afslutningsmiddag.

Straks efter morgenmaden sætter vi kursen mod hovedstaden Reykjavik, MEN før vi når så langt, der flere attraktioner at nyde. Vi kører til det store vandfald Gullfoss, dets nabo, området med gejseren Strokkur, der med så minutters mellemrum sender sin kogende vand- og dampsøjle højt til vejrs, og endeligt et både geologisk og historiske højdepunkt, nemlig Tingvallasletten. Beliggende ved nordsiden af landets største sø Tingvallavatn (84 km2), med bl.a. Islom, Rødstrubet Lom, Stor og Toppet Skallesluger, og ikke sjældent Strømand i den fossende elv, der tilfører vand til søen.
I Reykjavik bor vi på turistklassehotellet Hotel Cabin og efter en kort pause på værelserne, kører vi til en god restaurant for turens afsluttende gode middag.

Tingvallasletten.JPG

Dag 13 / Reykjavik – tid på egen hånd. Harpa, cafeer eller besøg et svømmeanlæg?

Hjemrejsedag – men der er nogle timer på egen hånd, så overvej om de skal bruges på en svømmetur i landets største svømmeanlæg, en travetur til byens centrum med det flotte koncerthus Harpa (billede), den gamle havn eller de mange butikker og caféer. Men kl. 13.30 skal vi forlade hovedstaden for at køre direkte til Keflavik og tjekke ind til afgangen mod Kastrup kl. 16.10. Der er derefter ankomst kl. 21.20 (dansk tid).

harpa.JPG

Om rejselederne

K. Torben Rasmussen, (billede tv) ejer og driver bureauet Team Island. Forfatter af Turen går til Island og Naturguide Island (den sidste sammen med botaniker Jon Feilberg). Har boet mere end 5 år i Island og er en habil amatørfuglekigger.


Conny Brokholm er en meget værdsat formidler af sin store viden om fugle. Hun afholder kurser hvert forår og efterår i Sydøstjylland, hvor hun også er formand for den lokale afdeling af DOF, Danmarks Ornitologisk Forening. Conny har også stor interesse for mange andre sider af naturhistorie, pattedyr, botanik mm.


Jens Erik Sørensen har set på fugle siden 12-års alderen og blev derfor uddannet som biolog. Han har også interesseret sig for botanik siden skoletiden, og læst geografi og geologi som bifag. Jens Erik er som Conny aktiv i DOF.
Conny og Jens Erik (billede th) har foretaget mange rejser med fugle som tema, både i nord og syd. De deltog begge i en rejse ad samme rute med Team Island i 2015. De har gode erfaringer med at lede fugleture sammen, oftest i Danmark,  og var også fugleguider på Team Islands fuglerejse 2018.

Vi medbringer tre gode teleskoper, som alle er velkomne til at bruge.

K_Torben_Rasmussen.jpgconny_brokholm_og_jens_erik_sørensen.jpg

PRAKTISKE OPLYSNINGER OG PRIS

Island – med fokus på fugle og natur
11. – 23. juni 2021 / 13 dage / Fra Kastrup lufthavn
Rejse nr. C-10


Pris pr. person: cirka kr. 25.000 (NB: den endelige pris er klar omkring 1.9.2020)
Tillæg for enkeltværelse: kr. 3.000


INKLUDERET I PRISEN

  • Flybilletter t/r, inkl. skatter og afgifter – NB: fra Kastrup til Island t/r
  • Transport iflg. program i komfortabel, røgfri bus med god plads og erfaren islandsk chauffør
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse m. morgenmad – privat bad/toilet NB: to steder/4 nætter på turen er der ikke plads til alle i værelser med privat bad/toilet. 1: på Langanes (dag/nat 4 og 5) er der maks. 9 værelser med privat b/t og resten med fælles b/t. 2: i Hof er der maks. 9 værelser med privat bad/toilet og resten med fælles b/t 2: På gården Sólheimahjáleiga (dag/nat 10 og 11) er der maks. 11 værelser med privat b/t og resten med fælles b/t. Ved tilmelding skal man udtrykkeligt melde, hvad man ønsker. Først-til-mølle princippet gælder. Vælger man alle fire nætter med fælles bad/toilet, er prisen kr. xx.xxx pr. person (+ tillæg for enkeltværelse)
  • Middag x 12 stk. (to retter’s middage, inkl. kaffe/te – afslutningsmiddag dog noget højere standard)
  • Nævnte ture, udflugter og sejlture
  • Tre danske rejseledere på hele turen: K. Torben Rasmussen, Conny Brokholm og Jens Erik Sørensen NB: læs mere om alle tre under OM REJSELEDERNE
  • Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden

 

IKKE INKLUDERET I PRISEN

  • Servering ombord på flyet
  • Drikkevarer ved måltider – ud over isvand, som altid følger frit og rigeligt
  • Øvrige måltider, dvs. også daglige frokoster (regn med 100-125 DKK pr. dag, efter behov)
  • Eventuelle aktiviteter og entrébilletter ud over de nævnte

 

* Der tages forbehold for større pris- og valutaændringer og for ændringer af skatte- og afgiftsforhold. Prisen er baseret på min. 20 deltagere.

Praktiske spørgsmål og hurtige svar

Hvad skal jeg medbringe?
· Det blå sygesikringsbevis og dit pas
· Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker
· Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt
· Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde
· Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Ellers skal der medbringes andet ID-kort med billede
· Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse?
· Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man veksle kontanter eller hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort
· De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kredit-kort
· Kursen er pt. 1 DKK = 18,58 IKR (28.8.2019), dvs. 1.000 IKR modsvarer cirka 54 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad med daglig frokost?
· Er turen ikke med fuld pension gælder følgende:
· Vi standser som regel ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, kaffe og kager
· Man kan også medbringe en termokande og købe påfyldning og enkelte steder kan man købe en selvsmurt sandwich fra morgenmadsbuffet’en.

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?
· Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld- og kunstvarer.
· Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark
· Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 – 15% rabat ved køb for mere end ISK 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?
· Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk.
· Alle har gennemgået danskundervisning i grundskolen.
· Mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?
· Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK per gang).

Hvordan er vejret?
· Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. Den vulkanske aktivitet i Island.

download pdf Hent udførlig rejsebeskrivelse

Rejsenummer: C-10

OBS: Medbring gerne fuglekikkert / badetøj & håndklæde

Lufthavn: Kastrup

Afrejse: 11.06.2021

Hjemkomst: 23.06.2021

Pris kr. 25.000

Vejret i Reykjavik

Let støvregn

Føles som: 2°

Luftfugtighed: 93%

Vindhastighed: 8 m/s

Vores rejser

+45 2962 8077

 
icon AKTUELT

Aktuelle grupperejser 2020 og åbning af grænser

Der åbnes for rejser til Island og Færøerne efter d. 15. 6. 2020.

Se oversigten over, hvilke af vores grupperejser der kan være ledige pladser på HER:

Grundet Covid-restriktioner, har vi aflyst nogle af vores grupperejser i 2020. Disse gentager vi dog i 2021 – og du kan allerede nu, blive skrevet op.

Mange rejsebureauer verden over, har også måtte aflyse rejser til Island. Det betyder, at der er god plads!

Overvej også en kør-selv rejse til Island (eller Island og Færøerne) i 2020, det kan vi hurtigt arrangere.

Mød os på Facebook

Du er meget velkommen i vores Facebook-gruppe "TeamIsland". Her kan vores tidligere gæster og andre, der er særligt interesseret i Island, blive medlem. Det er en lukket gruppe, hvor vi løbende deler informationer om emner, vi tror kan interesserer vores rejsende – både de nye og dem, der har været med flere gange.
Gruppen hedder: www.facebook.com/groups/TeamIsland
Send en mail, hvis du vil inviteres med i denne gruppe.

2021-rejser

Grupperejser:

Vi er i fuld gang med programmet for 2021.

Tre rejser kan allerede ses på hjemmesiden. Ud over dem kommer en tur med fokus på Islands vulkaner og geologi (med en dansk ekspert som rejseleder).

Og der kommer to ture på 10 dage – Island rundt inkl. Vestmannaøerne (som 2020-rejsen) og flere andre.

Hold øje med siden, eller kontakt os.


Kør-selv rejser:

Vil du hellere køre selv? Vi arrangerer hvert år mange kør-selv ture til Island. Det er også en mulighed, at få en kombineret tur til både Færøerne og Island.

Foretrækker du at sejle / have din egen bil med, så har vi gode kontakter til Smyril Line.

Kontakt os gerne med dine egne idéer og få et skræddersyet forslag – mulighederne er mange.

Skal vi lave en særlig rejse til jer?

Er I 15 personer eller flere, som gerne vil rejse, så kontakt os gerne.

Foredrag om Island

Vil du vide mere om Island?

K. Torben Rasmussen – ejeren af KulturRetur & Team Island, er en efterspurgt foredragsholder.

Kontakt os, hvis du har ønsker til et særligt foredrag med islandsk relevans.

Emner som kunst, litteratur og bygningskunst er blandt tilbuddene, men også mere generelle foredrag, fx det meget populære Kan danskerne lære noget af det islandske folk – stadig væk?

Ønsker du en samlet oversigt over mulige emner, så send os gerne en besked.

Uncube Magazine besøger Island

Uncube Magazine har været på opdagelse i Island. Se de smukke billeder af natur og arkitektur her

Islændinge – De Små Konger

Læs artiklen "Islændinge – De Små Konger" skrevet af Team-Islands direktør, K. Torben Rasmussen

Praktiske spørgsmål og hurtige svar:

Hvad skal jeg medbringe?

· Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker

· Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt. Støvler behøves ikke, med mindre der er tale om særlige vandreture, og vil da fremgå af kommentarer på sådanne programmer.

· Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.

· Myggenet, for især omkring Mývatn (”myggesøen”) kan der være mange fluer. Der er ikke stikkende myg i Island.

· Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Under alle omstændigheder skal man medbringe ID-kort med billede. Og vigtigst: der skal være overensstemmelse mellem navn på legitimation og flybillet. Oplys altså det komplette navn ved køb af rejse.

· Medbring dit blå sygesikringsbevis. Bemærk: deltager man i en studie- eller firmarejse, gælder andre regler – se venligst vore generelle vilkår

· Medbring film fra Danmark, de er dyre i Island. Hvis du altså bruger analoge film.

· Har du en kikkert, er det en god idé at tage den med.

Skal jeg købe valuta før afrejse?

· Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man veksle kontanter eller hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort. Visse steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, fx i FOREX. Kursen normalt noget dårligere end i Island.

· De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort

· Kursen er pt. 1 DKK = 18,57 IKR (28.5.2019), dvs. 1.000 IKR modsvarer cirka 53-54 DKK. Tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is for den aktuelle kurs.

Hvad med daglig frokost?

· Er turen ikke med fuld pension gælder følgende:

· Vi standser som regel ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, kaffe og kager

· Man kan også medbringe en termokande og købe/få påfyldning og enkelte steder kan man købe en selvsmurt sandwich fra morgenmadsbuffet’en.

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

· Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld og kunstvarer.

· Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark

· Husk at bede om Tax Free-check, den giver 15 – 20% rabat ved køb for mere end IKR 5.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

· Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk.

· Alle har gennemgået danskundervisning i grundskolen.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

· Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der er mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster fra 400-500 DKK ).

Hvordan er vejret på Island?

· Se på den gode norske side www.yr.no

Generelle rejsebetingelser

Læs vores generelle rejsebetingelser her – og kontakt os ved spørgsmål.

Nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev

icon TEAM-ISLAND

Team Island er skabt på baggrund af dybtgående kendskab til Island, for det første. For det andet skabt på baggrund af stor lyst til at formidle store oplevelser i det helt særlige land. Alle turene er tilrettelagt af K. Torben Rasmussen, der er forfatter af flere bøger om Island og har boet mere end 5 år i landet. Men uden bistand fra vore uhyre kompetente islandske og danske rejseledere går det jo ikke. Alle islandske taler godt dansk. Er de danske, har de boet gennem flere år i Island.

Vi véd, at en tur først er helt vellykket, når alt det praktiske fungerer og historierne er fortalt af engagerede rejseledere.

Du skal rejse til Island med os, hvis du vil være sikker på en grundig tur. Naturoplevelser af en helt anden verden, suppleret med historie, geologi, erhverv, kunst, kultur, dagligt liv i Island - og så lige mere natur igen.

På hjemmesiden kan du finde alt relevante oplysninger om turene. Er der ikke lige nu en passende tur, så kontakt os gerne. Der er hele tiden nye på vej. Er du del af en gruppe med særlige fagspecifikke behov, så kontakt os gerne. Vi arrangerer hvert år ture for grupper, helt efter deres ønsker.

Uanset om du vil rejse i en gruppe med andre interesserede mennesker – og få glæde også af et godt socialt sammenhold – eller hellere selv vil køre, så kan vi garantere et stort udbytte af vore ture. Det samme gælder på vore rejser til andre lande. Vi arrangerer gode ture til andre destinationer end Island, vort primære rejsemål. Irland og Færøerne hvert år. Grønland jævnligt. Har tidligere lavet rejser til Israel, Balkan, Nordsverige, Tyskland og Shetland. Har du særlig interesse for nogle af disse rejsemål, så kontakt os for aktuelle planer.

Læs TEAM ISLAND og KULTURRETUR's historie her.

Vores generelle rejsebetingelser findes her.

icon DESTINATIONER

Det oprindelige udgangspunkt for Team Island // KulturRetur’s rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.

Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med forhenværende højskoleforstander og journalist Christian Møller.

Vi har arrangeret grupperejser til Grønland, Gotland, Tyskland, Israel, Kosovo/Makedonien/Albanien, Rumænien og har haft udbudt en spændende tur til Tunesien, med én af landets bedste kendere af landet, ph.d. (Mellemøststudier) Rikke Haugbølle. Vi er konstant opmærksomme på om forholdene bliver så rolige, at vi kan genoptage den rejse.

 

Fakta om Island

DEN ISLANDSKE NATUR
For 15-16 millioner år siden eksisterede Island ikke. Hvor kontinentalpladernes drift bort fra hinanden i hhv. vestlig og østlig retning er kombineret med…
HISTORIEN – KORT & GODT
Den islandske historie er kort og velbeskrevet. I det mindste når man taler om den historie, som omhandler menneskers tilstedeværelse på den store ø. I år 874,…
KULTURLIVET
Dyrker man kulturelle oplevelser i en eller anden form, er Island i stigende grad interessant. Hovedstaden Reykjavik er en moderne storby med teatre, museer,…
DET MODERNE ISLAND
Det moderne Island er et dynamisk samfund præget af mobilitet, innovation og åbenhed, og landet er dermed godt klædt på til informationssamfundets vilkår.…
DE FIRE ÅRSTIDER
Det islandske forår kommer sent, men udvikler sig til gengæld eksplosivt. April og maj er forår, og lyset er kommet stærkt tilbage. Sammen med det kommer…
LITTERATURLISTE
En oversigt over ordentlige og tilgængelige bøger. Nogle kan skaffes fra boghandlen, andre gennem gode biblioteker og andre igen eventuelt gennem den…

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os

icon 1 KulturRetur A/S, Mejlbyvej 670, Mejlby, 8530 Hjortshøj

icon 2+45 2962 8077

icon 3 www.team-island.dk

email info@team-island.dk


Du kan også udfylde formularen herunder og sende en besked