Island – 8 dages kør-selv ferie i smuk natur på Island / rejse nr. B-102

Fly, jeep og indkvartering på hoteller eller guesthouses, både på sydlandet, nordlandet og næsset Snæfellsnes.

I kan vælge at køre turen i årets absolut lyseste periode, hvor solen i nord kun meget kort går ned bag horisonten, eller i andre perioder. I vil opleve den sydlige del af Island, køre tværs over højlandet og udforske det smukke område omkring Akureyri, for derefter at køre til det naturskønne og fredede område på Snæfellsnes. Turen kan nemt kombineres med en sejltur på udkig efter hvaler, og en ridetur på islandske heste. Flere oplevelser kan næsten ikke forventes på 8 dage.

NB: Det er nødvendigt med en stærk 4x4 jeep for at krydse gennem højlandets øde vidder. Og bemærk, at ruten gennem højlandet først åbner omkring den 20.6. hver sommer, afhængigt af aktuel vejrsituation. Ønsker man denne tur uden for sæsonen, kan den arrangeres med en lidt længere køretur.

Foretrækker du at få din helt egen rejse?

NB: dette er en prototype-tur. Den kan udvides (eller reduceres) efter dine ønsker. Vi har masser af idéer til flere dages ture, eller justering inden for dette program. Husk også, at du kan sejle fra Danmark og derved medbringe egen bil. 

Kontakt os og fortæl om dine idéer og ønsker…

Tlf. 2962 8077 // info@team-island.dk

Garanti for penge tilbage!

Tvinger omstændighederne (virus eller andet) os til at aflyse allerede købte/betalte rejser, returneres alle indbetalte beløb uden gebyr eller andet.

Derfor kan du altså roligt bestille en rejse – og det bør du gøre tidligst muligt for at få de bedste priser.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

 

Dag 1 / Ankomst. Nationalparken Tingvellir, fjeldhede og indkvartering på sommerhotel.

Der er flere muligheder for flyrejser til Island. Kontakt os og hør nærmere ...

I lufthavnsterminalen får I den valgte bil parat med ubegrænset kørsel og kaskoforsikring.

I kører over lavamarken på Reykjanes forbi Reykjavik og til Nationalparken Tingvellir (billede). I nyder den meget specielle natur omkring Tingvallasøen, spadserer ned gennem kløften Almannagjá, hvor verdens ældste, endnu eksisterende demokratiske forsamling Altinget blev stiftet i år 930, og ser med egne øjne, hvordan kontinenterne Amerika og Europa driver væk fra hinanden pga. driften i kontinentalpladerne.

Derfra går turen over fjeldheden Lyngdalsheidi til Laugarvatn (Laugarvatn betyder omtrent ”badesøen” og fortæller om varmt vand her). Her skal selskabet overnatte den kommende nat. Efter indkvartering er det muligt at slappe af i et smukt beliggende og lækkert udendørs svømmebassin.

Tingvallasletten.JPG

 

Dag 2 / Strokkur, Gullfoss, sommervejen Kjölur, bad i varm kilde. Indkvartering Akureyri.

I skal starte tidligt, og det indebærer også den fordel, at I kommer til de første attraktioner før de største grupper af andre turister. Selskabet kører til de sprudlende varme kilder ved Geysir. Her oplever I den aktive Strokkur eksplodere i op til 25-30 meter med få minutters mellemrum! Derfra går turen til Islands mest kendte vandfald Gullfoss, blot 10 km borte. Efterfølgende går turen op på højlandet, mellem gletsjerne på den barske sommervej Kjölur. Midt på højlandet standser I ved de varme kilder ved Hveravellir, og nyder et varmt bad i den friske luft! Her er man i omkring 700 meters højde. Snespurve og hjejler kigger på. Derfra fortsætter I mod området Skagafjördur og fortsætter over bjergvejen til Eyjafjördur. I ankommer sent om eftermiddagen til nordlandets største by Akureyri, hvor I skal overnatte de kommende to nætter.

geysir 3.jpgHveravellir_bad.jpg

Dag 3 / Vandfald, pseudokraterne, boblende mudderpøle. Eller badetur & hvalsafari.

I kører mod øst, mod det usædvanligt smukke naturområde ved Myvatn. Først ser I vandfaldet Godafoss (Gudernes vandfald) og efterfølgende standser I ved pseudokraterne Skutustadir og Dimmuborgir’s dramatiske lavaformationer.
I fortsætter til de kogende og boblende mudderkilder ved Námaskard (billede) og kører derefter til højlandet hvor I skal opleve Europas kraftigste vandfald Dettifoss. Derfra kører I ned til kysten og besøger naturfænomenet Ásbyrgi. Vil I også bade i varme kilder, er det muligt. Men det kommer så til at ”koste” nogle af de andre beskrevne muligheder.

Prioriteres det, kan I køre til byen Húsavik og nå en 3-timers spændende hvalsafari (gode chancer for vågehvaler (billede), pukkelhvaler og endda blåhvaler), før I returnerer til Akureyri meget sent om eftermiddagen. Middag på en af de gode restauranter i byen om aftenen.

namaskard04.jpg01_vaagehval_northsailing_15.jpg

Dag 4 / Holar, Glaumbær, fjeldvej, Stykkisholmur og sejltur – havfugle.

I kører over bjergvejen mod vest til Skagafjördur, hvor I kan besøge det gamle bispesæde Holar. Byen Saudarkrokur kan være et besøg værd – her kan også handles – før I besøger frilandsmuseet Glaumbær (billede) og den gamle tørvekirke Vidimyri. Derefter fortsætter turen over byerne Blönduos og Hvammstangi og kører over fjeldvejen Laxarheidi til Breidafjordur.

Her når I frem til jeres indkvarteringssted i byen Stykkisholmur. Den ligger smukt placeret ved fjorden og har et fint gammelt havnemiljø, så der er gode muligheder for traveture – I skal bo to dage/nætter på samme sted for at få lidt ro på.

Fra byen udgår en sejltur på fjorden, hvor man ser tusinder af havfugle (billede), bl.a. søpapegøjer, lomvier, mallemukker og næsten altid havørne. Det er ikke helt billigt, men det er en fantastisk tur; på havnen findes kontoret med yderligere oplysninger. NB: denne dags tur kan blive endnu mere spændende, hvis I er med på at starte meget tidligt – forhør nærmere.

Glaumbaer.jpgfuglefjeld.JPG

Dag 5 / Snæfellsnes-halvøen: vulkankrater, lavagrotter, gletsjer og fine udsigter.

Selskabet kører tidligt af sted til videre rundt på den smukke Snæfellsnes-halvø (billede). I starter med at besøge Grundarfjördur, og videre derfra til Olafsvik. Turen går langs havet og der er smuk udsigt mange steder, med muligheder for stop og traveture.

Derfra går turen rundt om næssets vestlige del, hvor I kan opleve naturperler som Dritvik (billede), Arnarstapi, Malarif og Lóndrangar. Tag også turen ind i vulkankrateret Hólar Hólar, som ligger ved vejen. På den sydlige del af næsset ligger de to småbyer Hellnar og Arnarstapi. Begge er besøg værd, for begge steder er beriget med meget smuk natur, lige her på kanten af Atlanterhavet. Begge steder kan man desuden finde lidt at spise. Her på vestsiden findes dybe lavagrotter, som man kan udforske; dog kun på arrangerede ture og med hjelm og pandelygte. På hele turen følges man af vulkanen og gletsjeren Snæfellsjökull, hvis majestætiske top lyser op. I skal regne med at returnere sent om eftermiddagen til Stykkisholmur og anden/sidste nat på samme sted.

snæfell.jpgdritvik.jpg

 

Dag 6 / Reykjavik: Hallgrimskirken, Perlen, Harpa, museer og indkvartering.

I kører mod Reykjavik, og sparer lidt tid ved at køre tunnelen under Hvalfjorden, hvis I vil det – turen hele vejen ind og øst om fjorden er også meget smuk.
I Reykjavik begynder I med at køre på en lille sight-seeing tur i byen, hvor de største seværdigheder besøges. I ser Hallgrimskirken, som ligger så højt i byen, det nye Rådhus og nyder udsigten over byen fra udsigtsstedet og spisestedet Perlen, før I indkvarterer på hotellet for den sidste nat i Island – i denne omgang.

Husk at besøge det markante og smukke koncert- og kongreshus Harpa (billede) tegnet af Henning Larsens Tegnestue, i samarbejde med dansk/islandske Olafur Eliasson.
I Reykjavik findes flere virkeligt gode restauranter (læs Turen går til Island, eller forhør jer hos os) og museer, cafeer, og kulturelle centre.

reykjavik.JPGharpa.JPG

Dag 7 / Hvalsafari, ridtur på islandske heste eller på opdagelse i Reykjavik?

Denne dag er til disposition i Reykjavik, og det ville være muligt at arrangere en sejltur på udkig efter hvaler, eller en tur på islandske heste m.m.
Har I specielle ønsker, f.eks. om adresser på de mest spændende gallerier, butikker med kunsthåndværk og design, antikvarboghandleren eller loppemarkedet, så véd vi, hvor de ligger. Spørg os eller tjek i gode håndbøger eller kort.

01_vaagehval_northsailing_15.jpgheste.jpg

Dag 8 / Fx en badetur i Den Blå Lagune? Hjemrejse.

I forlader Reykjavik og kører fx til Den Blå Lagune for et forfriskende bad før afgang til Danmark.
NB: prisen er meget høj, og nu skal man også betale for blot at komme ind i stedets cafeteria og pausested, hvis man ikke ønsker at bade.

Hjemrejse: kontakt os for muligheder.

Turen kan nemt udvides med ekstra dage. Bed om et tilbud og gode råd om, hvor de ekstra dage eventuelt kan anvendes.

blaa_lagune_3.jpg

Praktiske oplysninger og vilkår

Island - 8 dages kør-selv ferie i smuk natur – tværs over højlandet

8 dage // Rejse nr. B-102

Denne tur er planlagt til at krydse det indre højland. Normalt åbnes højlandet for kørsel cirka den 20. juni og slutter typisk i midten af september. Man kan køre en alternativ rute uden for denne periode, men det kræver ekstra km. Der skal altid bruges 4WD-biler til at krydse højlandets ret rå ruter.

Forhør om pris og mulighed.

Vedr. priser: jo tidligere der bestilles, jo bedre priser kan fås. Kontakt os derfor gerne snarest.

 

PRISEN VIL INKLUDERE

  • Fly t/r (inkl. samtlige kendte skatter og afgifter)
  • Suzuki Grand Vitara (eller tilsvarende), 4WD, 5 sæder, inkl. fri km og CDW forsikring, dvs. kaskoforsikring med ret høj selvrisiko (DKK 16.220), der kan nedsættes til DKK 2.180 ved merbetaling af DKK 100 pr. lejedag. Én registreret chauffør; flere koster kr. 225 pr. person (engangsbeløb, for hele turen).
  • 7 overnatninger med morgenmad på nævnte hoteller eller lignende i samme område. Der kan skaffes værelser med privat bad/toilet alle dage, men også billigere muligheder.
  • Islandskort 1:400.000 samt vejledning ift. rute og attraktioner fra Team Island (via telefon) før afrejse.
  • Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden.


IKKE INKLUDERET I PRISEN

  • Brændstof til bilen
  • Øvrige måltider og mulige aktiviteter.

 

NB: vær opmærksom på, at Team Island gerne booker aktiviteter på forhånd. Det hele kan være aftalt og parat før afrejsen, hvis det ønskes.

Læs venligst de generelle rejsebetingelser på www.team-island.dk

Yderligere oplysninger og tilmelding 29 62 80 77, eller på info@team-island.dk


NB: der tages forbehold for større ændringer i pris-, skatte- og valutaforhold. I henhold til vore generelle betingelser kan prisen dog ikke ændres efter indbetaling af restbeløb.

 

Praktiske spørgsmål og hurtige svar

Hvad skal jeg medbringe?

  • Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Ellers SKAL der medbringes andet ID-kort med billede.
  • Det blå sygesikringsbevis.
  • Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.
  • Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.
  • Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.
  • Kikkert og håndbøger om Island, historie, natur, fugle etc.
  • Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse?

  • Flere steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, bl.a. i FOREX. Kursen er ikke den bedste dér.
  • Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man veksle kontanter eller hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort.
  • De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort.
  • Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.
  • For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

  • Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld- og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark. Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 – 15% rabat ved køb for mere end IKR 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.
  • Forstås dansk i Island? Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal  selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har modtaget danskundervisning. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

  • Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 11⁄2 times effektiv ridning).

Hvordan er vejret?

  • Besøg den islandske side www.vedur.is hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. Den vulkanske aktivitet i Island.

Rejsenummer: B-102

OBS: Husk badetøj og håndklæde.

Lufthavn: Kastrup eller Billund

Afrejse:

Hjemkomst:

Pris kr. Afhængig af tidspunkt og antal deltagere. Kontakt os og hør nærmere.

Vejret i Reykjavik

Få skyer

-2°

Føles som: -7°

Luftfugtighed: 69%

Vindhastighed: 4 m/s

Vores rejser

+45 2962 8077

 
icon AKTUELT

2024-rejser

Turene for 2024 er på plads
Skal I til Island i 2024, så kig på de forskellige grupperejser – der er plads på de fleste.

GRUPPEREJSER TIL ISLAND

Island rundt – med god tid til at nyde det hele / 10 dage. Vælg imellem disse datoer i 2024: 30.6. - 9.7. (rejse nr. A-3) // 7. - 16.7. (rejse nr. A-4) // 14.7. - 23.7. (rejse nr. A-5) // 28.7.-6.8. (A-6)

Sommer i Island – inkl. Vestmannaøerne / 6 dages intensive rejser med begrænset kørsel. Med fuld pension. Vælg imellem disse datoer i 2024: 27.6. - 2.7. (rejse nr. A-2 // 17. - 22.7. (rejse nr. A-7) // 6. – 11.8. (A-8)

FEBRUAR:

Nordlys i Island? 13.2. – 17.2.2024 / rejse nr. A-1 / En intens kulturrejse, hvor vi møder forfattere, ser museer, hører symfoniorkester, bader i varme kilder og kigger efter Nordlys.

JUNI:


Fugle og natur i den nordøstlige Island / 2. - 9.6. 2024 / rejse nr. C-15 / rejseleder: biolog m.m. Ib Krag Petersen.

Hannes litteraturrejse øen rundt / 29.6. - 8.7. 2024 / rejse nr. C-17 / rejseleder: forfatter Hanne Højgaard Viemose. Litteratur, natur og midnatssol i overflod!

JULI:


Hannes litteraturrejse til Islands Vestfjorde /13. - 21.7. 2024 / rejse nr. C-18 / rejseleder: forfatter Hanne Højgaard Viemose. Litteratur, natur og midnatssol i overflod!

Island, historie, sagaer, fugle og moderne litteratur / 17.7. – 25.7. 2024 / rejse nr. C-14 / rejseledere cand. teol. Anette Jensen og K. Torben Rasmussen


Island – for nysgerrige bedsteforældre (og andre voksne) med børn eller børnebørn / 29. - 4.8. 2024 / rejse nr. C-16 / rejseleder: gymnasielærer m.m. Esben Jacobsen.


AUGUST:

Traveture i Island – Nordlandet / 16.8. - 23.8. 2024 / C-22 / rejseleder: dirigent og organist Steen Lindholm.


Island og vulkanerne – hvordan hænger det lige sammen? / rejse nr. C-25 / De to af dagene rejser vi med geofysiker og ph.d. Rikke Pedersen, K. Torben Rasmussen er rejseleder under hele turen.

Rude Strand Højskole laver vi ture for hvert år; i 2024 til Island og Færøerne. Rejs med K. Torben Rasmussen som rejseleder til Island og Aage Augustinus til Færøerne. Før rejsen er der ophold på højskolen med indledende foredrag, musik og sang. Kontakt os og hør nærmere...

GRUPPEREJSER TIL ANDRE LANDE:

Betagende natur og spiritualitet i Irland / 18. - 26.4. 2024 (rejse nr. C-13) / Arrangeret for Kristeligt Dagblad / Rejseleder: cand. mag. og Irlands-ekspert Claus Hebor. En rejse med fokus på natur, kultur og tro.

Det keltiske Irland / 6. - 13.5. 2024 (rejse nr. C-19) / Arrangeret for Kristeligt Dagblad / Rejseleder: cand. mag. og Irlands-ekspert Claus Hebor. En rejse med fokus på natur, kultur og tro. NB: identisk rejse 7.10. – 14.10. 2024

Færøerne – kunst, litteratur og natur / 7 dage / Arrangeret i samarbejde m. Kristeligt Dagblad / 11.6. - 17.6. 2024 / rejse nr. C-12 / rejseleder: cand. teol. Anette Jensen.

Kommer der flere 2024-rejser? Ja, det gør der…
Hold øje med hjemmesiden, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller kontakt os.

Skal vi lave en særlig rejse til jer?

Ønsker I individuelt tilrettelagte ture (små eller lidt større grupper) er det en god idé at kontakte os meget snart. I 2023 kommer der efter al sandsynlighed igen stor efterspørgsel efter ture i Island og derfor skal man være hurtigt ude. Hellere i dag eller i morgen, hvis man da selv vil planlægge ruten (og ikke være afhængig af de aktuelt ledige steder).

Vi er klar – er du?

Mød os på Facebook

Du er meget velkommen i vores Facebook-gruppe "TeamIsland". Her kan vores tidligere gæster og andre, der er særligt interesseret i Island, blive medlem. Det er en lukket gruppe, hvor vi løbende deler informationer om emner, vi tror kan interesserer vores rejsende – både de nye og dem, der har været med flere gange.
Gruppen hedder: www.facebook.com/groups/TeamIsland
Send en mail, hvis du vil inviteres med i denne gruppe.

Foredrag om Island og Irland

Vil du vide mere om ISLAND?

K. Torben Rasmussen – ejeren af KulturRetur & Team Island, er en efterspurgt foredragsholder.

Kontakt os, hvis du har ønsker til et særligt foredrag med islandsk relevans.

Emner som kunst, litteratur og bygningskunst er blandt tilbuddene, men også mere generelle foredrag, fx det meget populære Kan danskerne lære noget af det islandske folk – stadig væk?

Ønsker du en samlet oversigt over mulige emner, så send os gerne en besked.


Foredrag om IRLAND:

Irlands historie fra istid til moderne, liberal republik – en kamp for kultur og overlevelse

Hvem: cand.mag., irlandsekspert og rejseleder Claus Hebor

Hvornår: 30. november 2022 kl. 16.30-18.30
Hvor: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København, i lokalet Bernina
Tilbudspris: 50 kr. (Normalpris 100 kr)

Bestil billet her:
https://shop.k.dk/cart




Uncube Magazine besøger Island

Uncube Magazine har været på opdagelse i Island. Se de smukke billeder af natur og arkitektur her

Islændinge – De Små Konger

Læs artiklen "Islændinge – De Små Konger" skrevet af Team-Islands direktør, K. Torben Rasmussen

Praktiske spørgsmål og hurtige svar:

Hvad skal jeg medbringe?

Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét.

Ellers skal der medbringes andet ID-kort med billede.Det blå sygesikringsbevis.

Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.

Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.

Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.Kikkert og håndbøger om Island, historie, natur, fugle etc.

Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse?

Det korte svar er: nej. Man kan betale med VISA eller andre kort alle steder i Island. Det er altså ikke nødvendigt, men kan naturligvis være hyggeligt og måske spare lidt tid ved kaffepauser eller andet.

Flere steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, bl.a. i FOREX. Kursen er ikke den bedste dér.Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort.

De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort. Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.Kursen er pt. 1 DKK = 18.95 (12.9.2022), dvs. at 1.000 IKR pt. modsvarer cirka 53 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad med daglig frokost?

Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, sandwich, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark. Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 – 15% rabat ved køb for mere end ISK 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har modtaget danskundervisning. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 1½ times effektiv ridning). Men det skal understreges, at rideture ikke kan garanteres på alle turene. Er du særligt interesseret, så spørg ved tilmelding eller straks ved ankomst til Island.

Hvordan er vejret?

Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. den vulkanske aktivitet i Island.

Generelle rejsebetingelser

Læs vores generelle rejsebetingelser her – og kontakt os ved spørgsmål.

Nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev

icon TEAM-ISLAND

Team Island er skabt på baggrund af dybtgående kendskab til Island, for det første. For det andet skabt på baggrund af stor lyst til at formidle store oplevelser i det helt særlige land. Alle turene er tilrettelagt af K. Torben Rasmussen, der er forfatter af flere bøger om Island og har boet mere end 5 år i landet. Men uden bistand fra vore uhyre kompetente islandske og danske rejseledere går det jo ikke. Alle islandske taler godt dansk. Er de danske, har de boet gennem flere år i Island.

Vi véd, at en tur først er helt vellykket, når alt det praktiske fungerer og historierne er fortalt af engagerede rejseledere.

Du skal rejse til Island med os, hvis du vil være sikker på en grundig tur. Naturoplevelser af en helt anden verden, suppleret med historie, geologi, erhverv, kunst, kultur, dagligt liv i Island - og så lige mere natur igen.

På hjemmesiden kan du finde alt relevante oplysninger om turene. Er der ikke lige nu en passende tur, så kontakt os gerne. Der er hele tiden nye på vej. Er du del af en gruppe med særlige fagspecifikke behov, så kontakt os gerne. Vi arrangerer hvert år ture for grupper, helt efter deres ønsker.

Uanset om du vil rejse i en gruppe med andre interesserede mennesker – og få glæde også af et godt socialt sammenhold – eller hellere selv vil køre, så kan vi garantere et stort udbytte af vore ture. Det samme gælder på vore rejser til andre lande. Vi arrangerer gode ture til andre destinationer end Island, vort primære rejsemål. Irland og Færøerne hvert år. Grønland jævnligt. Har tidligere lavet rejser til Israel, Balkan, Nordsverige, Tyskland og Shetland. Har du særlig interesse for nogle af disse rejsemål, så kontakt os for aktuelle planer.

Læs TEAM ISLAND og KULTURRETUR's historie her.

Vores generelle rejsebetingelser findes her.

icon DESTINATIONER

Det oprindelige udgangspunkt for Team Island // KulturRetur’s rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.

Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med forhenværende højskoleforstander og journalist Christian Møller.

Vi har arrangeret grupperejser til Grønland, Gotland, Tyskland, Israel, Kosovo/Makedonien/Albanien, Rumænien og har haft udbudt en spændende tur til Tunesien, med én af landets bedste kendere af landet, ph.d. (Mellemøststudier) Rikke Haugbølle. Vi er konstant opmærksomme på om forholdene bliver så rolige, at vi kan genoptage den rejse.

 

Fakta om Island

DEN ISLANDSKE NATUR
For 15-16 millioner år siden eksisterede Island ikke. Hvor kontinentalpladernes drift bort fra hinanden i hhv. vestlig og østlig retning er kombineret med…
HISTORIEN – KORT & GODT
Den islandske historie er kort og velbeskrevet. I det mindste når man taler om den historie, som omhandler menneskers tilstedeværelse på den store ø. I år 874,…
KULTURLIVET
Dyrker man kulturelle oplevelser i en eller anden form, er Island i stigende grad interessant. Hovedstaden Reykjavik er en moderne storby med teatre, museer,…
DET MODERNE ISLAND
Det moderne Island er et dynamisk samfund præget af mobilitet, innovation og åbenhed, og landet er dermed godt klædt på til informationssamfundets vilkår.…
DE FIRE ÅRSTIDER
Det islandske forår kommer sent, men udvikler sig til gengæld eksplosivt. April og maj er forår, og lyset er kommet stærkt tilbage. Sammen med det kommer…
LITTERATURLISTE
En oversigt over ordentlige og tilgængelige bøger. Nogle kan skaffes fra boghandlen, andre gennem gode biblioteker og andre igen eventuelt gennem den…

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os

icon 1 KulturRetur A/S, Mejlbyvej 670, Mejlby, 8530 Hjortshøj

icon 2+45 2962 8077

icon 3 www.team-island.dk

email info@team-island.dk


Du kan også udfylde formularen herunder og sende en besked