Island – for nysgerrige bedsteforældre og børnebørn / fra Kastrup / rejse nr. C-24

Tag dine store børn eller børnebørn med – og bliv kloge på vulkaner, gletsjere og islandske heste

Inkl. dagstur til Vestmannaøerne (Heimaey) og sejltur mellem isbjerge.

Tag dine store børn eller børnebørn med – og bliv kloge på vulkaner, gletsjere og islandske heste.

Island rummer mange spændende naturfænomener, der kan være vanskelige at forstå for os danskere fra det fredelige, frodige og flade land.
Hvordan er det at bo ved siden af en vulkan, der med jævne mellemrum sender lava og aske højt til vejrs? Hvordan opleves det, når jorden ryster? Hvordan er det at leve et sted, hvor undergrundens varme kilder opvarmer alle huse – eller fyldes i åbne svømmeanlæg, ledes gennem rør under byens fortove eller ledes ud i havet for at skabe en opvarmet badestrand?
Eller hvor gletsjernes dynamik for øjnene af dig skaber et landskab, der i sig selv er dramatisk, og som fortæller os meget om Danmarks landskaber: morænebakker, smeltevandssletter og dødishuller.
Der er god plads i Island, for der bor ikke flere end cirka 375.000 mennesker i det land, der er omkring 2½ gange Danmarks størrelse.
Vi har tilrettelagt en tur, der giver dig chancen for at lære mere om Island.
Du rejser med en dygtig dansk lærer, der er god til at formidle naturvidenskab, geologi og meget om vulkaner. Han har besøgt Island mange gange og vil forklare nogle af Islands mange mysterier (læs mere om rejselederen side 6).
Du kommer meget klogere hjem end du rejste ud …
Vi begynder turen med at overnatte fire nætter på en hyggelig bondegård.
Vi skal besøge Vestmannaøerne og ellers have god tid til fordybelse og traveture. To overnatninger i Reykjavik, hvor I også vil få tid på egen hånd.

Undervejs vil der være muligheder for badeture i det fri, så medbring gerne jeres badetøj og håndklæder.

Det er et højt prioriteret formål på vore rejser at skabe fælles oplevelser og nærvær mellem de rejsende – vi opfatter turene som en slags rejsende højskole. Eftersom deltagerne er nysgerrige og interesserede lykkes det altid. Selv om oplevelserne står i kø, er turene ikke mere hektiske, end at der også er god tid til at tale sammen og udveksle erfaringer af alle slags. Der er meget at dele…

Programmet er vejledende og ret til ændringer forbeholdes.

Kontakt os ved spørgsmål og tilmelding på tlf. 2962 8077 // info@team-island.dk

Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

Dag 1 / Ankomst - Grindavik-området? - indkvartering.

Vi mødes alle i lufthavnen i Kastrup kl. 12.15, og der er derefter afgang kl. 14.05, ankomst Island kl. 15.25 (lokal tid, efter 3 timers flyvetur). Vi flyver med Icelandair.
I Island venter vores chauffør og bussen på os og eftersom vi skal overnatte på et hotel i nærheden af lufthavnen og området ved Grindavik, hvor der i hhv. 2021, 2022, 2023 og 2024 var adskillige mindre vulkanudbrud, skal vi bruge lidt tid på det. Mens dette skrives, kan man ikke bestemme ruten – meget kan forandres inden slutningen af juli 2025.
Overnatning og middag på Hotel Vellir.

grindavik.jpg

Dag 2 / Udforskning af Reykjanes - videre mod øst og nord - indkvartering på bondegård.

De første timer om formiddagen bruger vi på fortsat udforskning af Reykjanes, som næsset hedder. Dernæst sætter vi kursen mod øst og landskabet forandrer sig langsomt i løbet af turen, og bliver ind imellem mere frodigt. Her ligger spredte gårde med få får og heste. Siden hen gennem klitområder, næsten som ved Vesterhavet i Danmark, bortset fra at sandet er brunt/sort.
Efter at have passeret en lille by ved havet, kører vi mod nord, op i landet og derfra videre mod øst. Sidst på dagen er vi fremme ved overnatningsstedet, hvor vi skal overnatte de kommende tre nætter. Vi spiser aftensmad her.

reykjanes_Island.jpg

 

Dag 3 / Dagstur til Vestmannaøerne (Heimaey): gåtur op på lavafjeld? Museumsbesøg.

I dag skal vi til Vestmannaøerne, dvs. kun til den eneste beboede ø Heimaey i øgruppen Vestmannaøerne.
Vi har bussen med derover på den 35-40 minutters lange sejltur, så vi får mulighed for at se meget og trave gode ture. Vestmannaøerne kender de fleste fra det meget eksplosive vulkanudbrud i 1973, som startede midt om natten lige i udkanten af øgruppens eneste by med godt 5.000 indbyggere. Til alt held var størstedelen af fiskeflåden i havn og kunne sejle de fleste indbyggere ind på fastlandet, mens lava og aske ødelagde store dele af byen. Mange huse blev fuldstændig dækket med en lavamasse på op til 20-30 meter. Mange andre fik store skader af askefaldet. Nu kan man gå oppe på lavaen og se gadeskilte og omtaler af de enkelte huse, som nu altså ligger mange meter under lavaen. Det er ret nemt at gå helt op på toppen af det nye fjeld – kan man stadig mærke den vulkanske varme stige op? Før vi sejler tilbage til ”fastlandet” er der tid til et besøg på det næsten nye museum, der på en meget fin måde fortæller om både dette udbrud og om skabelsen af øen Surtsey i midten af 1960’erne.
Vi spiser lidt tidlig aftensmad på Heimaey/Vestmannaøerne og kommer derfor ”hjem” ved 20.30/21.00-tiden. Anden nat på samme sted.

vestmannaoerne.JPG

Dag 4 / Gletsjertungen Solheimajökull inkl. guided tur op på den - fugle & badetur.

I dag skal vi se på gletsjertungen Solheimajökull (billede), og også en tur op på den. Det kræver gode ben og naturligvis passende udstyr og lokale guider. Det er virkeligt spændende og man får en meget spektakulær fornemmelse af dynamikken omkring en gletsjer. Så kører vi ned til Atlanterhavskysten og traver en tur på den sort-brune strand. Her er også imponerende formationer af søjlebasalt, som Esben kan forklare om. Her yngler også lunder (søpapegøjer) og andre fugle på klipperne.
For dem, som vil udfordres af en gåtur og et besøg (badetur) i det gamle bassin Seljavallalaug (se billedet) er der tid til det. Vejret skal dog være rimeligt. Badet blev i 1920’erne anlagt af egnens bønder dybt inde i en dal, støbt op på en fjeldside, hvorfra der strømmer varmt vand. Man skal trave 800-900 meter langs en lille elv for at komme derind, og uanset om man vil bade eller ej, så er det en meget fin tur. Tag altså badetøjet og håndklæder med og afgør på stedet. Det er en badetur, man aldrig glemmer. Er man ikke med på det, kan man bruge tiden på det store lokalmuseum i Skogar.
Sidst på dagen kommer vi tilbage til samme overnatningssted og spiser middag der. Sidste nat på samme sted for denne omgang.

is_Sólheimajökull_Elses.jpg01_Seljavallalaug.jpg

Dag 5 / Vatnajökull - sejltur mellem isbjerge - Kviarjökull & randmoræner.

Efter morgenmaden pakker vi bussen og sætter kursen længere mod øst, til området omkring Europas største gletsjer Vatnajökull, stor som Sjælland og Falster tilsammen. Ruten går gennem meget forskellige landskaber, bl.a. et enormt lavafelt fra 1783-84, der er dag er smukt overgroet med lav og mos. Vi kører også gennem frodige landbrugsområder og over enorme smeltevandssletter mellem gletsjerne og Atlanterhavet. Der bliver tid til adskillige stop før og efter en sejltur på lagunen Jökulsárlón, hvor der flyder mellemstore isbjerge rundt (billede).
Vi skal – enten Dag 5 eller Dag 6 – gøre holdt ved gletsjertungen Kviarjökull, som også er en udløber fra den store Vatnajökull. Højdepunktet her er de enorme randmoræner, der er afsat som konsekvens af gletsjertungens fremrykning i fordums tider. Her får vi i et indblik i mange af de processer, der har formet store dele af de danske landskaber, og har man mod på en lille tur op på morænen, belønnes man med en fantastisk udsigt ud over landskabet foran gletsjeren og ud over det nærliggende Atlanterhav på bagsiden.
Vi overnatter på et guesthouse, cirka 15 km øst for gletsjerlagunen Jökulsárlón for den kommende ene nat. Stedet ligger helt ude på landet med udsigt over Atlanterhavet.

vatnajoekull.jpgisbjerg_joekulsarlon.jpg

Dag 6 / Nationalparken Skaftafell: Svartifoss & søjlebasaltformationer - Vik.

I dag skal vi køre tilbage mod vest, men der er tid til flere spændende stop undervejs. I Nationalparken Skaftafell, som dækker et enormt område og er del af et UNESCO-beskyttet område, kan man bl.a. fra campingpladsen trave en tur op til vandfaldet Svartifoss (billede). Det er ét af de mest kendte vandfald i Island, ikke pga. af dets størrelse, men fordi det er omgivet af smukke søjlebasaltformationer.
Når vi kommer tilbage gennem byen Vik, findes der i nærheden andre steder for gode stop og pauser, før I sidst på dagen kommer frem til det samme overnatningssted som I brugte de første dage. Middag her, før den ene nats overnatning.

02_Svartifoss.jpg

basalt_Vik_ISL.jpg

Dag 7 / LAVA-center - bad i Gamla Laugin - Gullfoss - Strokkur - Tingvallavatn - Reykjavik.

Efter morgenmaden skal vi skal tidligt af sted, for der er mange spændende oplevelser på programmet.
Første stop er i byen Hvolsvöllur, på LAVA-centeret. Det er et næsten nyt interaktivt informationscenter om vulkanisme og geologi. Andet stop er i den lille by Flúdir, hvor der skal være tid til et bad i ”Gamla Laugin” – det mere end 100 år gamle bassin fyldt med varmt vand fra undergrunden. Pga. rigeligheden af nemt tilgængeligt varmt vand ligger her også en masse drivhuse.
Næste stop er ved vandfaldet Gullfoss (se billede), det store vandfald, der transporterer smeltevand fra en af landets store gletsjere længere ind i det islandske højland. Vi kører videre mod området ved Geysir, hvor gejseren Strokkur i dag holder dampen oppe (billede).
Herfra er der 30-40 minutters kørsel til søen Tingvallavatn, ved hvis nordlige side vi finder stedet for Altinget – her grundlagdes i år 930 den nordiske parlamentariske model. Området er desuden et spændende geologisk højdepunkt, som rejselederen vil fortælle meget mere om. Der er god tid til en travetur i dette interessante område, der er ét af Islands tre lokaliteter på UNESCO’s liste.
Så er der kun 40-45 km til hovedstaden Reykjavik, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen.

Gullfoss.JPGgejseren_strokkur.JPG

Dag 8 / Tid på egen hånd: fx ridetur på islandsk hest, hvalsafari? Fælles afslutningsmiddag.

Dagen er uden mange planlagte aktiviteter. Det betyder, at man er på egen hånd og kan enten udnytte nogle af de her beskrevne muligheder, eller helt være på egen hånd – indtil den fælles afslutningsmiddag om aftenen. Midt/sidst på eftermiddagen vil rejselederen tage i svømmebad og vil nogle med ham, er de velkomne. Detaljerne aftales på turen, men det skal understreges at det er en stor og billig fornøjelse, og naturligvis foregår udendørs i bassiner med rigelige mængder af varmt vand. NB: denne dag er frokost på egen hånd.

  • Hvalsafari med udgangspunkt fra den gamle havn. Tre timers tur med gode chancer for at se mindre og mellemstore hvaler, bl.a. vågehval og pukkelhval. Turen koster cirka kr. 600 (for voksne) og kr. 300 (for børn/unge mellem 7 og 15 år).
  • Ridetur på islandske heste. Firmaet afhenter og bringer jer tilbage. Der kan arrangeres ture for begyndere og mere trænede. Forhør om prisen og oplys om ønsket omfang og træningstilstand.
  • Besøg museum eller flere. Der er gode kunstmuseer, kulturhistoriske museer, marinemuseum, hvalmuseum og flere informationsudstillinger om sagatiden, historien etc. etc.
  • Besøg den gamle og stadig aktive havn.
  • Der er et utal af cafeer, butikker og så videre.

Om aftenen samles vi og spiser en god fælles afslutningsmiddag på restaurant i centrum.

NB: ved tilmelding bedes man oplyse om man vil på hvalsafari eller ridetur, så vi kan booke i god tid og dermed være sikker på pladser.

01_pukkelhval_northsailing_15.jpghest01.jpg

Dag 9 / Krysúvik/Seltún - fuglefjeldet Krysúvikurbjarg m.m. - Keflavik - Danmark.

Hjemrejsedag. Vi pakker bussen og forlader byen kl. 10.00. Turen går ned forbi den store sø Kleifarvatn, ved hvis sydlige ende man finder Krysúvik/Seltún, hvor der er kogende og svovlstinkende mudderpøle (billede). Vi er midt i et såkaldt højtemperaturområde, hvor man 2-3 meter nede finder vand og damp på 250-300 grader. Det damper op fra jorden flere steder. Lidt længere fremme tager vi en travetur til fuglefjeldet Krysúvikurbjarg og nyder den fine udsigt over havet og til nogle af de klassiske fuglearter fra et fuglefjeld.
Næste stop er ved ”broen mellem de to kontinenter” (billede), og før vi når lufthavnen er der yderligere et spændende stop.
Derefter direkte til lufthavnen i Keflavik. Der er afgang kl. 16.30, og efter ca. 3 timers tur ankomst i Kastrup lufthavn kl. 21.40 (dansk tid).

svovl_mudder.JPGbroen_mellem_de_to_kontinenter.jpg
 

Om rejselederen

Jeg hedder Esben Jacobsen, er 46 år og far til tre børn på hhv. 13, 11 og 9 år.

Jeg var første gang på Island med min far som 17-årig og husker mange ting fra den tur: Den Blå Lagune, der på det tidspunkt blot var varmt vand på skarpe klipper, biblioteket i Stykkisholmur, hvor vi sad og kiggede ud over vandet i en evighed, turen rundt på øen i en lånt BMW, hvor jeg fik lov at køre på de mennesketomme veje og mange andre oplevelser, der ventede om hvert et (klippe)hjørne.
Siden blev jeg gymnasielærer på Næstved Gymnasium, hvor jeg underviser i naturgeografi, geovidenskab og historie – fag, der alle tre kommer til live, når man beskæftiger sig med Island og besøger øen. I de sidste otte år har jeg hvert år haft elever med til Island på et særligt masterclass-forløb i naturgeografi, hvor dygtige og motiverede elever har fået chancen for at opleve lærebøgernes beskrivelser med egne øjne. Her har vi arbejdet med vulkanisme og pladetektonik, og herunder med Islands helt særlige geologi, med gletsjere og deres landskaber og med de økonomiske og samfundsmæssige muligheder der ligger i et land, der er fattigt på nogle naturressourcer, men ufatteligt rigt på andre.

Landets storhed fornægter sig ikke, selv om det på mange måder også er ret småt. At lære at læse og fortolke landsskaber og deres historie er det, der driver mig på mine rejser til øen, fordi jeg fortsat fascineres af hvor mange fortællinger, der ligger i det mindste sandkorn, i de største ismasser og alt derimellem. At forstå det liv, der leves dér og de mange års kontinuerlige naturprocesser er for mig den store oplevelse i at besøge Island. Der er nyt at kigge på hver eneste gang, som en god bog, der kun bliver bedre af flere genlæsninger.

Esben_Jacobsen_ISL.jpg

Praktiske oplysninger og pris

ISLAND – for nysgerrige bedsteforældre (eller andre voksne) og børn/børnebørn

26. juli – 3. august 2025 // 9 dage // Fra Kastrup lufthavn // Rejse nr. C-24

Pris pr. person: kr. 23.450*
Tillæg for enkeltværelse: kr. 2.800

 

INKLUDERET I PRISEN

  • Flybilletter t/r, inkl. skatter og afgifter.
  • Inkl. al transport i Island og inkl. chauffør.
  • Indkvartering, inkl. morgenmad. Som udgangspunkt i delte dobbeltværelser, enten med dobbeltseng eller adskilte senge.
  • Inkl. middag x 7 dage.
  • Inkl. frokost x 7 dage. De fleste dage med medbragte madpakker fra overnatningsstederne.
  • Tur på gletsjeren (Dag 4).
  • Sejltur til Vestmannaøerne/Heimaey (Dag 3).
  • Sejltur på lagunen med isbjerge (Dag 5).
  • Inkl. rejseledelse og undervisning. Læs mere om rejseleder og underviser Esben Jacobsen under "Om rejselederen".
  • Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden.
     

IKKE INKLUDERET I PRISEN

  • Servering ombord på flyet.
  • Drikkevarer ved måltider – ud over isvand, som altid følger frit og rigeligt.
  • Mad ud over det ovenfor beskrevne.
  • Aktiviteter, dvs. hvalsafari, ridetur på islandske heste etc.

 

* Der tages forbehold for større pris- og valutaændringer og for ændringer af skatte- og afgiftsforhold. Der regnes med cirka 22-24 deltagere, men gennemføres ved 17-18 tilmeldte.

 

Praktiske spørgsmål og hurtige svar

Hvad skal jeg medbringe?

  • Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Under alle omstændigheder skal man medbringe ID-kort med billede. Og vigtigst: der skal være overensstemmelse mellem navn på legitimation og flybillet. Oplys altså det komplette navn ved køb af rejse.
  • Medbring dit blå sygesikringsbevis. Bemærk: deltager man i en studie- eller firmarejse, gælder andre regler – se venligst vore generelle vilkår.
  • Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.
  • Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt. Støvler behøves ikke, med mindre at der er tale om særlige vandreture, og vil da fremgå af kommentarer på sådanne programmer.
  • Badetøj til besøg i de varme kilder eller bassiner. Husk et håndklæde.
  • Myggenet, for især omkring Mývatn (”myggesøen”) kan der være mange fluer. Der er ikke stikkende myg i Island.
  • Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse?

  • Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man veksle kontanter eller hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort. Visse steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, fx i FOREX. Kursen normalt noget dårligere end i Island. De fleste overnatningssteder, butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort. Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.
  • Kursen er pt. 1 DKK = 19,40 IKR (14.1.2025), dvs. 1.000 IKR modsvarer cirka 51-52 DKK. Tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is for den aktuelle kurs.

Hvad med daglig frokost?

  • Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser som regel ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, kaffe og kager.
  • Man kan også medbringe en termokande og købe/få påfyldning og enkelte steder kan man købe en selvsmurt sandwich fra morgenmadsbuffet’en.

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

  • Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark.
  • Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 - 15 % rabat ved køb for mere end IKR 12.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

  • Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. Der er fortsat danskundervisning i de islandske gymnasier.
  • På mange hoteller, restauranter og andre steder, hvor man som turist ofte møder lokale, er mange ansatte dog ikke fra Island, men fra fx østeuropæiske lande – og kan derfor naturligvis ikke forventes at tale eller forstå dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

  • Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der er mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster fra 550-600 DKK ).

Hvordan er vejret?

  • Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan læses nyheder om jordskælv, vulkanudbrud og andre vulkanske aktiviteter.

 

download pdf Hent udførlig rejsebeskrivelse

Rejsenummer: C-24

OBS: Særligt for nysgerrige voksne & store børn

Lufthavn: Kastrup

Afrejse: 26.07.2025

Hjemkomst: 03.08.2025

Pris kr. 23.450

Vores rejser

+45 2962 8077

 
icon AKTUELT

2024-rejser

Turene for 2024 er på plads
Skal I til Island i 2024, så kig på de forskellige grupperejser – der er plads på de fleste.

GRUPPEREJSER TIL ISLAND

Island rundt – med god tid til at nyde det hele / 10 dage. Vælg imellem disse datoer i 2024: 30.6. - 9.7. (rejse nr. A-3) // 7. - 16.7. (rejse nr. A-4) // 14.7. - 23.7. (rejse nr. A-5) // 28.7.-6.8. (A-6)

Sommer i Island – inkl. Vestmannaøerne / 6 dages intensive rejser med begrænset kørsel. Med fuld pension. Vælg imellem disse datoer i 2024: 27.6. - 2.7. (rejse nr. A-2 // 17. - 22.7. (rejse nr. A-7) // 6. – 11.8. (A-8)

FEBRUAR:

Nordlys i Island? 13.2. – 17.2.2024 / rejse nr. A-1 / En intens kulturrejse, hvor vi møder forfattere, ser museer, hører symfoniorkester, bader i varme kilder og kigger efter Nordlys.

JUNI:


Fugle og natur i den nordøstlige Island / 2. - 9.6. 2024 / rejse nr. C-15 / rejseleder: biolog m.m. Ib Krag Petersen.

Hannes litteraturrejse øen rundt / 29.6. - 8.7. 2024 / rejse nr. C-17 / rejseleder: forfatter Hanne Højgaard Viemose. Litteratur, natur og midnatssol i overflod!

JULI:


Hannes litteraturrejse til Islands Vestfjorde /13. - 21.7. 2024 / rejse nr. C-18 / rejseleder: forfatter Hanne Højgaard Viemose. Litteratur, natur og midnatssol i overflod!

Island, historie, sagaer, fugle og moderne litteratur / 17.7. – 25.7. 2024 / rejse nr. C-14 / rejseledere cand. teol. Anette Jensen og K. Torben Rasmussen


Island – for nysgerrige bedsteforældre (og andre voksne) med børn eller børnebørn / 29. - 4.8. 2024 / rejse nr. C-16 / rejseleder: gymnasielærer m.m. Esben Jacobsen.


AUGUST:

Traveture i Island – Nordlandet / 16.8. - 23.8. 2024 / C-22 / rejseleder: dirigent og organist Steen Lindholm.


Island og vulkanerne – hvordan hænger det lige sammen? / rejse nr. C-25 / De to af dagene rejser vi med geofysiker og ph.d. Rikke Pedersen, K. Torben Rasmussen er rejseleder under hele turen.

Rude Strand Højskole laver vi ture for hvert år; i 2024 til Island og Færøerne. Rejs med K. Torben Rasmussen som rejseleder til Island og Aage Augustinus til Færøerne. Før rejsen er der ophold på højskolen med indledende foredrag, musik og sang. Kontakt os og hør nærmere...

GRUPPEREJSER TIL ANDRE LANDE:

Betagende natur og spiritualitet i Irland / 18. - 26.4. 2024 (rejse nr. C-13) / Arrangeret for Kristeligt Dagblad / Rejseleder: cand. mag. og Irlands-ekspert Claus Hebor. En rejse med fokus på natur, kultur og tro.

Det keltiske Irland / 6. - 13.5. 2024 (rejse nr. C-19) / Arrangeret for Kristeligt Dagblad / Rejseleder: cand. mag. og Irlands-ekspert Claus Hebor. En rejse med fokus på natur, kultur og tro. NB: identisk rejse 7.10. – 14.10. 2024

Færøerne – kunst, litteratur og natur / 7 dage / Arrangeret i samarbejde m. Kristeligt Dagblad / 11.6. - 17.6. 2024 / rejse nr. C-12 / rejseleder: cand. teol. Anette Jensen.

Kommer der flere 2024-rejser? Ja, det gør der…
Hold øje med hjemmesiden, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller kontakt os.

Skal vi lave en særlig rejse til jer?

Ønsker I individuelt tilrettelagte ture (små eller lidt større grupper) er det en god idé at kontakte os meget snart. I 2023 kommer der efter al sandsynlighed igen stor efterspørgsel efter ture i Island og derfor skal man være hurtigt ude. Hellere i dag eller i morgen, hvis man da selv vil planlægge ruten (og ikke være afhængig af de aktuelt ledige steder).

Vi er klar – er du?

Mød os på Facebook

Du er meget velkommen i vores Facebook-gruppe "TeamIsland". Her kan vores tidligere gæster og andre, der er særligt interesseret i Island, blive medlem. Det er en lukket gruppe, hvor vi løbende deler informationer om emner, vi tror kan interesserer vores rejsende – både de nye og dem, der har været med flere gange.
Gruppen hedder: www.facebook.com/groups/TeamIsland
Send en mail, hvis du vil inviteres med i denne gruppe.

Foredrag om Island og Irland

Vil du vide mere om ISLAND?

K. Torben Rasmussen – ejeren af KulturRetur & Team Island, er en efterspurgt foredragsholder.

Kontakt os, hvis du har ønsker til et særligt foredrag med islandsk relevans.

Emner som kunst, litteratur og bygningskunst er blandt tilbuddene, men også mere generelle foredrag, fx det meget populære Kan danskerne lære noget af det islandske folk – stadig væk?

Ønsker du en samlet oversigt over mulige emner, så send os gerne en besked.


Foredrag om IRLAND:

Irlands historie fra istid til moderne, liberal republik – en kamp for kultur og overlevelse

Hvem: cand.mag., irlandsekspert og rejseleder Claus Hebor

Hvornår: 30. november 2022 kl. 16.30-18.30
Hvor: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København, i lokalet Bernina
Tilbudspris: 50 kr. (Normalpris 100 kr)

Bestil billet her:
https://shop.k.dk/cart




Uncube Magazine besøger Island

Uncube Magazine har været på opdagelse i Island. Se de smukke billeder af natur og arkitektur her

Islændinge – De Små Konger

Læs artiklen "Islændinge – De Små Konger" skrevet af Team-Islands direktør, K. Torben Rasmussen

Praktiske spørgsmål og hurtige svar:

Hvad skal jeg medbringe?

Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét.

Ellers skal der medbringes andet ID-kort med billede.Det blå sygesikringsbevis.

Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.

Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.

Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.Kikkert og håndbøger om Island, historie, natur, fugle etc.

Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse?

Det korte svar er: nej. Man kan betale med VISA eller andre kort alle steder i Island. Det er altså ikke nødvendigt, men kan naturligvis være hyggeligt og måske spare lidt tid ved kaffepauser eller andet.

Flere steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, bl.a. i FOREX. Kursen er ikke den bedste dér.Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort.

De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort. Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.Kursen er pt. 1 DKK = 18.95 (12.9.2022), dvs. at 1.000 IKR pt. modsvarer cirka 53 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad med daglig frokost?

Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, sandwich, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark. Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 – 15% rabat ved køb for mere end ISK 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har modtaget danskundervisning. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 1½ times effektiv ridning). Men det skal understreges, at rideture ikke kan garanteres på alle turene. Er du særligt interesseret, så spørg ved tilmelding eller straks ved ankomst til Island.

Hvordan er vejret?

Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. den vulkanske aktivitet i Island.

Generelle rejsebetingelser

Læs vores generelle rejsebetingelser her – og kontakt os ved spørgsmål.

Nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev

icon TEAM-ISLAND

Team Island er skabt på baggrund af dybtgående kendskab til Island, for det første. For det andet skabt på baggrund af stor lyst til at formidle store oplevelser i det helt særlige land. Alle turene er tilrettelagt af K. Torben Rasmussen, der er forfatter af flere bøger om Island og har boet mere end 5 år i landet. Men uden bistand fra vore uhyre kompetente islandske og danske rejseledere går det jo ikke. Alle islandske taler godt dansk. Er de danske, har de boet gennem flere år i Island.

Vi véd, at en tur først er helt vellykket, når alt det praktiske fungerer og historierne er fortalt af engagerede rejseledere.

Du skal rejse til Island med os, hvis du vil være sikker på en grundig tur. Naturoplevelser af en helt anden verden, suppleret med historie, geologi, erhverv, kunst, kultur, dagligt liv i Island - og så lige mere natur igen.

På hjemmesiden kan du finde alt relevante oplysninger om turene. Er der ikke lige nu en passende tur, så kontakt os gerne. Der er hele tiden nye på vej. Er du del af en gruppe med særlige fagspecifikke behov, så kontakt os gerne. Vi arrangerer hvert år ture for grupper, helt efter deres ønsker.

Uanset om du vil rejse i en gruppe med andre interesserede mennesker – og få glæde også af et godt socialt sammenhold – eller hellere selv vil køre, så kan vi garantere et stort udbytte af vore ture. Det samme gælder på vore rejser til andre lande. Vi arrangerer gode ture til andre destinationer end Island, vort primære rejsemål. Irland og Færøerne hvert år. Grønland jævnligt. Har tidligere lavet rejser til Israel, Balkan, Nordsverige, Tyskland og Shetland. Har du særlig interesse for nogle af disse rejsemål, så kontakt os for aktuelle planer.

Læs TEAM ISLAND og KULTURRETUR's historie her.

Vores generelle rejsebetingelser findes her.

icon DESTINATIONER

Det oprindelige udgangspunkt for Team Island // KulturRetur’s rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.

Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med forhenværende højskoleforstander og journalist Christian Møller.

Vi har arrangeret grupperejser til Grønland, Gotland, Tyskland, Israel, Kosovo/Makedonien/Albanien, Rumænien og har haft udbudt en spændende tur til Tunesien, med én af landets bedste kendere af landet, ph.d. (Mellemøststudier) Rikke Haugbølle. Vi er konstant opmærksomme på om forholdene bliver så rolige, at vi kan genoptage den rejse.

 

Fakta om Island

DEN ISLANDSKE NATUR
For 15-16 millioner år siden eksisterede Island ikke. Hvor kontinentalpladernes drift bort fra hinanden i hhv. vestlig og østlig retning er kombineret med…
HISTORIEN – KORT & GODT
Den islandske historie er kort og velbeskrevet. I det mindste når man taler om den historie, som omhandler menneskers tilstedeværelse på den store ø. I år 874,…
KULTURLIVET
Dyrker man kulturelle oplevelser i en eller anden form, er Island i stigende grad interessant. Hovedstaden Reykjavik er en moderne storby med teatre, museer,…
DET MODERNE ISLAND
Det moderne Island er et dynamisk samfund præget af mobilitet, innovation og åbenhed, og landet er dermed godt klædt på til informationssamfundets vilkår.…
DE FIRE ÅRSTIDER
Det islandske forår kommer sent, men udvikler sig til gengæld eksplosivt. April og maj er forår, og lyset er kommet stærkt tilbage. Sammen med det kommer…
LITTERATURLISTE
En oversigt over ordentlige og tilgængelige bøger. Nogle kan skaffes fra boghandlen, andre gennem gode biblioteker og andre igen eventuelt gennem den…

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os

icon 1 KulturRetur A/S, Mejlbyvej 670, Mejlby, 8530 Hjortshøj

icon 2+45 2962 8077

icon 3 www.team-island.dk

email info@team-island.dk


Du kan også udfylde formularen herunder og sende en besked