Vi mødes i Kastrup Lufthavn kl. 08.30, afgang med SK 537 kl. 10.30 (ankomst Dublin kl. 11.50 (lokal tid) med SAS). Efter ankomst til Dublin Airport bringer vores egen bus gruppen til den hyggelige by Drogheda nord for Dublin, hvor vi indlogeres på det prisvindende D Hotel, der ligger smukt ved River Boyne og i gåafstand til bymidten.
Hotellet er et godt eksempel på det moderne Irland med The Celtic Tiger, og viser irernes glimrende sans for udvikling uden at ødelægge deres traditionelle værdier.
Vi arrangerer en byvandring i Drogheda, som har mange historiske steder som den kendte byport St. Lawrence Gate fra middelalderen, flere spændende kirker bl.a. med Oliver Plunketts afhuggede hoved, Millmount og ikke mindst Cromwells frygtelige massakre på byen i 1649.
Endvidere vil der være mulighed for besøge det store shoppingmall Scotch Hall, hvor I kan købe alt, hvad hjertet begærer, tage en spadseretur langs den mytiske Boyne River, besøge museet Millmount eller blot slappe af på hotellets terrasse langs floden.
Om aftenen spiser vi på restauranten, før den måske står på en pint i den tilstødende pub eller en spadseretur langs floden.
Betagende natur & spiritualitet i Irland / fra Kastrup / rejse nr. C-13
Natur, kultur & tro i Irland gennem 6000 år
Arr. for Kristeligt Dagblad. Rejs med Irlands-ekspert Claus Hebor
Denne rejse er tilrettelagt specielt for denne gruppe og kan ikke købes hos nogen anden rejseudbyder.
Rundrejse til nogle af de største seværdigheder i både det østlige og vestlige Irland, hvor vi viser gæsterne det smukkeste af Irland med den spektakulære natur og den enestående kultur, historie og spiritualitet.
Rejsen starter i området Mythical Ireland på østkysten, hvor måske Irlands største seværdighed venter med et besøg i de meget spirituelle tempelhøje Newgrange og Knowth, besøg på mytiske steder som Hill of Tara og Hill of Slane samt besøg i St. Peters Cathedral med St. Oliver Plunketts afhuggede hoved.
Rejsen bringer os også til den utroligt smukke Atlanterhavskyst, hvor vi sejler ud til den meget afsondrede ø Inisheer for at høre om livet på øen fra de lokale, samt oplever de imponerende Cliffs of Moher fra søsiden.
Turen går videre til en ukendt kultur- og naturperle: Glen of Aherlow, hvor den lokale guide giver os en grundig indføring i keltisk og kristen spiritualitet. Herefter bl.a. det smukke Wicklow Mountains med den enestående klosterby Glendalough fra 500-tallet og nok verdens smukkeste have i Powerscourt, og videre til Dublin med besøg i Christchurch Cathedrals samt byens øvrige seværdigheder.
Vi kommer tæt på den meget gæstfrie lokalbefolkning, som byder på spændende indføringer i irsk tro, spiritualitet og historie samt forhåbentlig også en god diskussion. En overflødighed af enestående oplevelser for dem, der har lyst til nye og helt ukendte sider af Irland. Rejsen giver et fremragende indtryk af, hvordan natur, spiritualitet og historie har formet den berømte irske mentalitet med et hårdt liv iblandet masser af melankoli, glæde og årtusindgamle legender.
Rejseleder: cand. mag. Claus Hebor. Som uddannet historiker har han et dybtgående kendskab til irsk historie, kultur og levevis. Han har en stor passion for Irlands smukke natur, musik og enestående gæstfrihed. Han har skrevet talrige artikler til aviser og magasiner og holder løbende foredrag om Irland. Herudover arrangerer han kulturevents som ”An Irish Evening”, whiskey-smagning, koncerter med irske bands og andre aktiviteter omkring Irland. Læs mere om ham, længere nede.
NB Rejsen er ikke fysisk anstrengende, dog skal det siges, at man altid kommer til at gå en del i løbet af rejsen. Så a.h.t. til øvrige gæsters oplevelser, skal du være i normal fysisk form. Dvs. at du kan gå op til 3. sal på trapper uden besvær.
Programmet er vejledende og ret til ændringer i hotel og rute forbeholdes.
Yderligere oplysninger og tilmeldig: tlf. 2962 8077 / torben@team-island.dk
Garanti for at få pengene tilbage!
Tvinger omstændighederne (virus eller andet) os til at aflyse allerede købte/betalte rejser, returneres alle indbetalte beløb uden gebyr eller andet.
Vi er medlem af Rejsegarantifonden.
Dag 1 / Danmark - Dublin Airport - Drogheda
Dag 2 / Drogheda - Hill of Slane - Knowth - Boann
Efter en solid morgenmad kører vi gennem det smukke, frodige øst-irske landskab til Hill of Slane, hvor Sct. Patrick tændte den hellige ild i 400-tallet – og trodsede den keltiske konge for at starte overgangen til kristendom i Irland. Her er en meget smuk udsigt over hele østirland og helt op til Mountains of Mourne i N.Irland, som var inspiration til C.S. Lewis´ romaner.
Herefter kommer vi til en af de absolut største og mest spirituelle oplevelser i Irland – de gamle stenaldertempler i Boyne-dalen: Brú na Bóinne (Newgrange) og Knowth.
Newgrange er bygget lang tid før pyramiderne med en smuk facade af hvide kvartssten, som reflekterer solen. Solen har netop en afgørende rolle i Newgrange, da solen på årets korteste dag præcist rammer et vindue over indgangsdøren og fylder det store gravkammer med et magisk, gyldent lys.
Sammen med en arkæologisk guide besøger vi Newgrange og den største af højene Knowth, som har den største samling af stenudsmykninger og den længste gang. Brú na Bóinne er et UNESCO World Heritate Site, og én af de største seværdigheder i verden.
Eftermiddagen slutter med et smagfuldt besøg på det nye, smukke Boann Distillery, som fremstiller det absolut bedste whiskey i Irland – måske i verden. Selvom det faktisk først åbner senere, så har vi fået lov et at besøge det samt få en smagning af deres glimrende whiskeys med en hyggelig snak med nogle af ejerne, nemlig søskende Peter og Sally-Anne Cooney omkring arbejdet med at etablere et nyt destilleri.
Denne første aften inviterer vi alle gæsterne på en dejlig velkomstmiddag på den flotte Scholars Restaurant, som er som at træde ind i et herskabshjem fra 1800-tallet.
Dag 3 / Drogheda - Hill of Tara - Clonmacoise - Ennistymon
Efter en god irsk morgenmad kører vi gennem det frodige landskab, og første stop er Hill of Tara, som var sædet The High King i Irland, før englænderne kom i 1100-tallet. Endnu i dag hyldes stedet som et mytisk og spirituelt sted.
Midt på øen ligger endnu en berømt klosterby Clonmacnoise, som vi besøger. Det er et af de mest kendte klosterbyer, der stammer helt tilbage fra 500-tallet, hvor man kan se rundtårnet, der holdt øje med plyndrende røvere, de mange forskellige kirker på området samt et indtryk af, hvordan en klosterby, der var spirituelt og vidensmæssigt centrum i hele Europa i 5-900-tallet, så ud.
Turen fortsætter over floden Shannon, der deler Irland i øst og vest til det vildsomme og smukke vestlige Irland, Herfra fortsætter vi gennem små irske landsbyer, hvor tiden på mange måder har stået stille.
Vi lander i den lille landsby Ennistymon ikke langt fra stedet, hvor flere skibe i den spanske armada forliste i forsøget at falde englænderne i ryggen i 1588.
Her indlogeres vi på et dejligt hotel Ennistymon, der ligger smukt ved floden og i nærheden af Atlanterhavskysten. Her serveres en god middag i deres restaurant, før vi kan gå en tur langs de smukke vandfald gennem byen.
Dag 4 / Inisheer - Cliffs of Moher – The Burren
Efter en smuk køretur langs Atlanterhavskysten ankommer vi til den lille hyggelige havneby Doolin, hvor vi tager den lille båd ud på Atlanterhavet til den lille idylliske ø Inisheer.
Det er den mindste af de kendte Aran-øer med kun 250 indbyggere, men en helt unik oplevelse af besøge. Der findes nok ikke noget lignede noget sted i verden.
Der er en helt special atmosfære på disse afsidesliggende øer, hvor tilværelsen har været utrolig barsk for de fiskere og fårehyrder, som har slået sig ned her. Markerne er opstået ved at lægge tang ud gennem generationer og generationer, som efterhånden har skabt græsningsarealer til de hårdføre får og kvæg.
Her møder vi den lokale beboer Stephen, der tager os rundt på øen på en hestevogn (evt. traktorvogn, afh. af gruppens størrelse) og fortæller om livet på disse afsidesliggende Aranøer. Samtidig møder vi den helt enestående gæliske mentalitet og sprog på disse særprægede øer.
Vi besøger den lille by på øen, hvor der er mulighed for at spise frokost samt købe unikt kunsthåndværk. Øerne er kendte for deres Aran-sweaters, som er godt håndværk lavet af den bedste uld.
Efter frokost og lidt tid på egen hånd tager vi båden tilbage til fastlandet – efter en smuk tur langs med de imponerende havklipper Cliffs of Moher.
Cliffs of Moher er én af de helt store seværdigheder i Irland, hvor de grønne marker stopper med et lodret fald 215 m ned til havet. Klipperne er blevet forsynet med rækværk, turistcenter, m.v., hvilket på mange måder har forstyrret områdets enestående skønhed og ro.
Derfor tager vi en cruise-tur langs med klipperne for at se Cliffs of Moher fra den smukkeste side – nemlig havsiden. Under cruiset fortælles om området og det enestående dyre- og planteliv. Såfremt vejret afskærer os fra at sejle vil vi forsøge at besøge Cliffs of Moher fra toppen.
Tilbage i bussen fortsætter vi dagen gennem den lille by Lisdoonvarna, hvor der stadigvæk hvert år er ”Matchmaking Festival”, hvor ungkarle og piger mødes for at se hinanden an.
Endvidere kører vi op på The Burren, hvor landskabet kan minde om et månelandskab, men indimellem dukker en ældgammel stendysse eller ringfort op, som viser at området har været beboet fra ældgammel tid.
Vegetationen er også helt specielt, idet Burren er det eneste sted på jorden, hvor der vokser både alpine og subtropiske planter ved siden af hinanden. Her kan I også finde mange sjældne orkidearter.
Herefter retur til vores hotel i Ennistymon og en god middag.
Dag 5 / Ennistymon - Limerick - Glen of Aherlow
Efter morgenmad tager vi afsked med Atlanterhavet og kører til Limerick, der er kendt for den enorme King Johns Castle fra 1200-tallet midt i byen. (entre inkl.)
Her skal vi gå i fodsporene af forfatteren Frank McCourt, der har skrevet den hjertegribende – og dog opløftende – bog ”Angela's Aske” om hans fattige opvækst i Limericks slum i 1940´er og 50´erne. Han udvandrede til USA som 18-årig og blev dér lærer og senere prisbelønnet forfatter.
Som han så sigende skriver i bogen om barndommen:
“When I look back on my childhood I wonder how I survived at all. It was, of course, a miserable childhood: the happy childhood is hardly worth your while.
Worse than the ordinary miserable childhood is the miserable Irish childhood, and worse yet is the miserable Irish Catholic childhood.”
På trods af den fattige og trøstesløse barndom er bogen præget af den helt særegne melankolske glæde, som man vil møde hos irerne. Og som fortæller meget om deres tro og mangel på samme – på samme tid.
På vores vandretur vil bogen blive levende for os, og alle deltagere i rejsen opfordres til at læse bogen før afrejse, og den findes naturligvis oversat til dansk (og som film, som dog ikke matcher bogen).
Fra Limerick fortsætter vi gennem Tipperary og lander i den ukendte naturperle Glen of Aherlow ved de høje Galtee Mountains. Midt i denne meget frodige dal indlogeres vi på et meget hyggeligt country house midt ude i naturen, før vi kan gå en tur langs de smukke vandfald gennem byen.
Dag 6 / Glen of Aherlow
Efter en solid Irish breakfast møder vi den lokale guide Michael, der er ekspert i områdets historie samt den keltiske indflydelse på den kristne tro i Irland.
Han tager os bl.a. med til skjulte kilder, som stammer helt tilbage fra før-kristen tid, og som stadig den dag i dag er hellige kilder, hvor irere mødes på bestemte datoer for forskellige ritualer. Her kan vi få lov til at drikke af det hellige vand samt hænge en offergave på de omkringstående træer med en bøn – præcis som irerne gjorde det for flere tusind år siden og gør det den dag i dag.
Vi ser også Ogham Stones, som er keltiske indridsninger lig vores runesten, gamle kirker og gravpladser samt den store kristusfigur, der overvåger dalen.
Det bliver ren dag fyldt med spændende historier fra oldtiden til kristendommens indførelse og videre til irerne kamp for selvstændighed. Men gruppen vil også få et interessant indblik i, hvor meget den keltiske naturreligion har influeret den kristne religion i Irland – og som stadig lever i bedste velgående. En dag til at komme helt tæt på den irske folkesjæl og deres enestående spiritualitet.
Om aftenen er der middag på hotellet, og den smukke natur og roen indbyder uden tvivl til en spadseretur i de smukke omgivelser senere på aftenen.
Dag 7 / Glen of Aherlow - Glendalough - Wicklow Mountains - Dublin
Efter morgenmad kører vi gennem det mest frodige landbrugsområde i Irland mellem lilla lyng, gule gorse (tornblad) og grønne marker forbi Rock of Cashel til de smukke Wicklow Mountains i det østlige Irland.
Et besøg i Irland er ikke fuldendt uden et besøg i klosterbyen Glendalough midt i Wicklow Mountains.
Byen ligger uendelig smukt med det imponerende 30m høje rundtårn, kirker og højkors ved Upper & Lower Lake omgivet af høje bjerge. Byen blev grundlagt i 500-tallet af St. Kevin, som en af de første kristne eremit-klosterbyer i Irland, og stedet i dag anses som national helligdom. Naturen omkring Glendalough indbyder til afsondret fordybelse og meditation, hvilket netop var en af årsagerne til at munkene bosatte sig her.
Fra Glendalough tager vi en kort spadseretur gennem en gammel skov, der minder om ”Ringenes Herre”, til Upper Lake, der ligger uendeligt smukt mellem høje bjerge. Her boede St. Kevin i en grotte i 500-tallet og levede af søens fisk og bær fra bjergene.
Når man ankommer til Upper Lake vil man uvilkårligt opleve den samme spirituelle følelse, som St. Kevin og de andre munke har fået – et helt unikt smukt sted med tid til fordybelse, især hvis man går lidt afsides.
Wicklow Mountains er i dag nationalpark og kaldes tillige ”The Garden of Irland”, da det er så afvekslende, smukt og indbydende. Turen viser tydeligt, hvor varieret landskabet er – fra frodige
grønne marker til smukke heder med tørvegravning og store vidder med flokke af kronhjorte.
Midt i den smukke natur ligger den meget smukke slotspark Powerscourt Gardens, som er kåret til top 3 haveanlæg i verden. Parken, der bl.a. har en italiensk have og en japansk have, ligger uendeligt smukt med udsigt til det ikoniske Sugarloaf Mountain.
Her er også mulighed for at nyde en kop te eller kaffe i slottets café med hjemmelavede sandwich og kager på terrassen med en imponerende udsigt over parken.
Fra Powerscourt er der kun en kort bustur til det centrale Dublin, hvor vi indlogeres på et godt hotel i gåafstand til alle seværdigheder i Dublin.
Dag 8 / Dublin
Efter morgenmad er hele dagen afsat til sightseeing i Dublin, som er Irlands hovedstad med godt 1 mill. indbyggere. I Dublin er der en overflod af store seværdigheder som GPO, Trinity College, The Spire, Grafton Street, National Museum, Dublin Castle, m.v. Den bedste måde at komme rundt i Dublin er til fods, og vi vil forsøge at komme rundt til de fleste af seværdighederne.
Vi besøger det kendte Trinity College, som er grundlagt af Dronning Elizabeth 1 i 1594. Her ligger også det kendte bibliotek fra 1700-tallet ”The Long Hall” samt udstillingen med verdens smukkeste bog ”Book of Kells”, der er kalligraferet og udsmykket af munkene i 8-900-tallet, og rejsen inkluderer et besøg her.
En del af eftermiddagen er vi sammen med den lokale pastor Martin, der bl.a. tager os forbi byens to store, smukke og meget gamle katedraler: St. Patricks og Christchurch Cathedral, hvor vi besøger Christchurch og deres krypt, og hvis der er interesse er der mulighed for at deltage i Evensong med kirkens store kor.
Herudover vil pastor Martin fortælle om hans arbejde og samt kirkernes rolle i Irland i dag. Han vil inddrage os i det nye tiltag Dublin City Interfaith Forum, som er et multikulturelt og multireligiøst samarbejde omkring integration og respekt for andre folk, samt Council of Churches, der samler 14 forskellige kristne kirker som byzantisk, ortodoks, indisk-ordodoks, etc., hvor man bl.a. bygger nye traditioner baseret på St. Patrick og hans syn på religiøse og sociale områder. Her får man et glimrende og dybt indtryk af, hvordan de irske kirkesamfund er meget involveret i politiske og sociale emner. Så der vil være rig lejlighed til at diskutere kirkens rolle i Danmark og Irland, således at gruppen vil få et helt enestående indblik i de irske kirkesamfund og deres arbejde.
Hvis man ønsker at se det imponerende National Museum med bl.a. en enestående flot samling af guldsmykker fra oldtiden samt omkring vikingerne i Irland, så vil der måske blive tid til det senere på dagen.
Efter middag på hotellet vil der være mulighed for at opleve storbyens atmosfære med bl.a. en hyggelig spadseretur langs flodpromenaden ved Liffey, hvor vi kan se hvor vikingerne grundlagde byen i 841. Og måske opleve irsk stepdance og trad. irsk musik på en af byens pubber.
Dag 9 / Dublin – Dublin Airport - Danmark
Efter morgenmad tager vi en kort bustur til Dublin Airport, hvor flyet (SK 538) bringer os tilbage til Danmark.
Afgang kl. 12.40 fra Dublin Airport med ankomst til Københavns Lufthavn kl. 15.55.
Her bor vi:
Et moderne og prisvindende hotel, der ligger smukt ved River Boyne og i gåafstand til bymidten. Hotellet har 104 værelser, heraf mange med udsigt over floden. Alle værelser har TV, kaffe/te-faciliteter, gratis WiFi, hårtørrer, m.m.
Et meget udmærket hotel med en enestående beliggenhed ved den smukke flod samt i kort gåafstand fra Atlanterhavskysten.
Hotellet er meget flot indrettet med restaurant, bar og et leisurecenter med pool, sauna, etc. Hotellet har 140 værelser, alle møbleret med TV, kaffe/te-faciliteter, gratis WiFi, hårtørrer, m.m. Hotellet indbyder til spadsereture langs floden og i den hyggelige by samt til Atlanterhavskysten, som ligger ganske kort derfra.
Dejligt country house, beliggende midt i den smukkeste natur. Fra terrassen er der en enestående udsigt til Galtee Mountains. Hotellet har 29 værelser med gode faciliteter, heraf flere med udsigt. Værelser ligger på 1. sal, og der er
ikke elevator. Her er tillige restaurant og bar samt ikke mindst masser af natur samt fred & ro.
Hyggeligt hotel, der ligger meget centralt i Dublin i gåafstand til alle seværdigheder, men dog i én af de roligere sidegader.
Hotellet har 52 værelser med TV, køleskab, WiFi, te/kaffe, m.v.. Her er tillige bar og bistro.
Vores rute:
Om rejselederen
Guide er Irlands-eksperten Claus Hebor, der har besøgt den grønne ø mere end 400 gange. Han er uddannet historiker og har et dybtgående kendskab til irsk historie, kultur og levevis. Desuden har han en brændende passion for Irland med dets smukke natur, musik og enestående gæstfrihed, som bliver formidlet på en utrolig levende og engageret måde, så gæsterne vil få et personligt og indgående indtryk af Irland på rejsen. Han har skrevet talrige artikler til aviser og magasiner og holder løbende foredrag om Irland. Herudover arrangerer han kulturevents som "An Irish Evening", whiskey-smagning, koncerter med irske bands og andre aktiviteter
omkring Irland.
PRAKTISKE OPLYSNINGER OG PRIS
Betagende natur & spiritualitet i Irland
18. - 26. april 2024 // 9 dage // Fra Kastrup lufthavn // Rejse nr. C-13
Pris kr. 14.950
Tillæg for enkeltværelse: 2.750
INKLUDERET I PRISEN
- Program som beskrevet inkl. entreer.
- Egen bus under rejsen.
- 8 nætter på beskrevne hoteller inkl. morgenmad.
- 7 x god middag på hoteller og restauranter, heraf velkomstmiddag på Scholars Restaurant.
- Møde med lokal beboer Stephen på Inersheer med gaelic sprog og historie.
- Dag med lokal ekspert i keltisk og kristen spiritualitet Michael i Glen of Aherlow.
- Halv dag med lokal pastor Martin i Dublin med rundvisning i katedraler samt indføring i Dublin City Interfaith Forum, Council of Churches samt diskussion.
- Eksklusiv storyteller-koncert & foredrag “The Troubles in Songs & Words” med Joe Gibson.
- VIP-rundvisning og smagning på Boann Distillery.
- Foredrag undervejs om Irlands historie samt irsk kultur & mentalitet.
- Vox System med øretelefon, således at alle kan høre guide både ude og inde.
- Dansk-talende guide med stor erfaring i Irland samt uddannet historiker, se mere under "Om rejselederen"
- Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden.
IKKE INKLUDERET I PRISEN
- Drikkevarer, undtagen hvor beskrevet i program.
- Drikkepenge til hotel, bus, m.v., men det er helt frivilligt, om gæster vil give drikkepenge.
- Rejseforsikring er ikke inkluderet, og deltagere skal selv sørge for evt. rejseforsikring. Det blå sygesikringsbevis skal medtages og dækker i.h.t. Irlands sygedækning. Rejsen er for deltagernes eget ansvar.
Information:
Rejsen er ikke fysisk anstrengende, dog skal det siges, at man altid kommer til at gå en del i løbet af rejsen, og gæster bør være i "normal fysisk form" a.h.t. til øvrige gæsters oplevelser. Normal fysisk form betyder, at man kan gå op til 3. sal på trapper uden besvær.
* Der tages forbehold for større pris- og valutaændringer og for ændringer af skatte- og afgiftsforhold. Der regnes med cirka 22-26 deltagere, men gennemføres ved 17-18 tilmeldte.
Huskeliste og praktisk information
- Gyldigt pas, – Irland er IKKE en del af Schengen-samarbejdet.
- Blåt sygesikringskort SKAL medbringes, som man kan få gratis ved henvendelse til Borgerservice i sin kommune. Gult sygesikringskort virker ikke længere.
- Evt. rejseforsikring, da rejsen er for deltagernes eget ansvar. Hvis der er risiko for alvorlig sygdom, eller man lider af kronisk sygdom skal man have en rejseforsikring. Det er deltagernes eget ansvar at sørge for evt. ekstra rejse- eller afbestillingsforsikring. Under hele rejsen inklusiv rejsearrangørens aktiviteter gælder deltagernes egen rejse-, ulykkes- og ansvarsforsikring. Enhver deltager bør undersøge rejsedækning på deres rejseforsikring i tilfælde af sygdom, tyveri, o.l.
- Husk medicin, hjælpemidler, o.l. Hvis nogen lider af allergi, sygdomme med fysiske gener eller andre hensyn f.eks. mad, så sig det i god tid før afrejse, så guide har tid til at tilpasse program, menu, o.l.
- Medbring gerne mobiltelefon, men check om den virker i udlandet. Indtast guide Claus Hebor's mobilnr.: +45 3112 0077, som besvares stort set døgnet rundt.
- Booking / ref.no. til fly til check-in. Ved de fleste flyselskaber kan I checke ind online 24 timer før samt printe jeres boarding card. Dog skal I ved online check-in altid indlevere bagage ved ”Bagage drop”-skranke, men det går noget hurtigere.
- Størrelse på check-in baggage står normalt på billet/reservation, oplyses af rejsebureau eller på hjemmeside for pågældende flyselskab. Flydende toilet-produkter skal i kuffert eller max. 100 ml i gennemsigtig plastpose i håndbagage. Der er sæbe og shampoo på alle hoteller.
- Check-in: max. 2 t. før afgang og check-in lukker ca.1 t før afgang. Vi mødes ved gaten, såfremt andet ikke aftales.
- Pak ”travel light”, da kuffert skal ud/ind af bus og hotel flere gange. Irerne er meget afslappede, så tag kun almindelig afslappet tøj med. Der er ingen grund til at klæde om til en aften på restaurant eller pub. Rejsen er IKKE inkl. luggage service på hoteller, og ikke alle steder kan man være sikker på elevator.
- Gode sko til at gå i – vi kommer til at gå en del i naturen og i byerne. Man er dækket ind med fleecetrøje og vind- & vandtæt jakke, Cowboybukser er ikke velegnede til evt. regnvejr, da de suger vand samt holder det i mange timer. Brug vandrebukser i tyndt syntetisk stof, som tørrer i løbet af 4-5 min.
- Irland anvender 3-benet GB stikkontakter, så husk GB stik-convertor, som kan købes i bl.a. lufthavn eller ofte mulighed for lån på hotel (dog begrænset antal!). Der er hårtørrer på stort set alle hoteller.
- Irland anvender €, og langt de fleste steder tager de kreditkort (Visa, MasterCard, o.l.), men hav altid euro med til at betale et måltid eller to samt småindkøb. Hvis I skal til N. Irland, så anvend de engelske £.
- Hav altid vand eller anden drikkevare med i bus og på sightseeings- og vandreturene. Vand på hoteller kan udmærket drikkes, men smager ofte lidt af klor, så ved større mængder vand anbefales køb af vand på flaske.
- En lomme-notebog til at beskrive natur & indtryk samt citater & guldkorn undervejs – især til vandreture, hvor vi ikke alle går lige langt. Det er en glimrende måde at få fastholdt oplevelser i naturen og på rejsen på. Og Irland kan være voldsomt inspirerende!
- Drikkepenge er ca. 10% ligesom man på pubber engang imellem runder op eller lader mønter under €1 ligge – hvis man er tilfreds med betjeningen!
- Generelle regler for hoteller, bus og restauranter: deltagere ikke må medtage føde- og drikkevarer til indtagelse på 3. parts område uden tilladelse. Deltagere skal udvise etikette og ikke-støjende adfærd, som adviseres af guide og 3. parts personale. Deltagere er selv ansvarlige for evt. skader, de forvolder under rejsen.
- Irland har samme tidszone som England (Greenwich), hvilket er dansk tid MINUS 1 time.
- Og husk godt humør - og ikke mindst den imødekommende indstilling, som kendetegner irerne: “there are no strangers here; only friends you haven´t yet met”.
Rejsenummer: C-13
OBS: Ikke egnet til gangbesværede
Lufthavn: Kastrup
Afrejse: 18.04.2024
Hjemkomst: 26.04.2024
Pris kr. 14.950
Vejret i Dublin
Let regn
16°
Føles som: 16°
Luftfugtighed: 89%
Vindhastighed: 7 m/s