GENTAGES I 2023: Fugle og natur – i det nordøstlige Island / fra Kastrup / rejse nr. C-16

Island – naturoplevelser og fugle på alle hylder

Rejsen gentages i 2023. Bliv skrevet op alerede nu.

Rejs med biolog og seniorrådgiver Ib Krag Petersen på fugletur til Island, hvor han har opholdt sig mange somre for at lave videnskabelige undersøgelser. Se mere om ham længere nede og læs hans spændende program her:

Når jeg rejser kan jeg godt lide at bide mig fast i et enkelt område, og komme nogle spadestik dybere end de rejser hvor man er på farten hele tiden. Det har jeg i overdrevet grad praktiseret i det nordøstlige Island. På denne rejse deler jeg nogle af mine gode oplevelser med fugle og natur.

Vi indkvarterer os på ét hotel midt imellem Mývatn og Husavik. Med det udgangspunkt laver vi daglige busture rundt i området. Vi vil opleve fuglefjelde og frodige lavlandsvådområder med imponerende tætheder af ynglende vade- og andefugle. Vi besøger lavamarker, vulkaner og boblende svovlkilder. Og der bliver mulighed for at bade i varme bade. Vi kommer længere ind i landet, op i højderne og oplever de urørte vidder. Mývatn er et legendarisk sted for ynglende fugle og fantastisk geologi. Lange dale med flotte elve og åer, og med et meget flot vandfald. Eller to.

Der er fugle på alle hylder. Vores område er specielt kendt for de mange ynglende svømmeænder, dykænder og vadefugle. Sortand og havlit på yngleplads, Islandske Hvinænder og strømænder i turbulente vande. Odinshøns får vi set masser af, og der er rigtig gode muligheder for mere specielle arter som f.eks. mosehornugle, dværgfalk og jagtfalk.
Hvalerne glemmer vi ikke. Det bedste sted for at tage på hvalsafari er fra Husavik. Herfra tager vi en sejltur for at opleve hvalerne på tæt hold. Pukkelhval og Hvidnæse Delfiner er næsten sikre, og Blåhvaler ses her hvert eneste sommer. Det magiske er at man faktisk også kan spotte hvalerne fra kysten. Ofte på stor afstand, men stemningen ved den form for hvaltur er virkelig god.

Alle disse aktiviteter kræver naturligvis noget gode gåture og ordentligt vejr. Det islandske vejr er omskifteligt. Ved at være stationeret på ét hotel hele tiden kan vi fra dag til dag vælge den aktivitet der passer til dagens vejr. Sejle på hvalsafari på en stille dag, for eksempel. Tage på fjeldet når der er tåge langs kysten, eller tage til lavlandets vådområder på en dag med lave skyer i højderne.

Og fra hotellet er der ganske kort til en forunderlig gå-tur langs elven Laxá og dens lavamarker. Der er ca. 2 km til et lille fugletårn ved en sø med masser af fugle, og der er kun 1 km til en historisk og fredet fåre-ret, som er det sted hvor får og lam bliver fordelt på ejere når de kommer ned fra fjeldet i midten af september måned hvert år.

Alt i alt er jeg sikker på at dagene vil få ben at gå på.

Programmet er vejledende og ret til ændringer forbeholdes.

 

Kontakt os ved spørgsmål & tilmelding på tlf. 2962 8077 // info@team-island.dk

 

Dag 1 / Ankomst Reykjavik. Indenrigsfly til Akureyri – indkvartering syd for Husavik.

Vi mødes i Københavns Lufthavn, Kastrup. Afgangen er klokken 08:30, og vi mødes klokken 06:30 før check in. Vi skal flyve med SAS (SK595), med ankomst til Keflavik Lufthavn klokken 09:45 (lokal tid). Det er en ca. 3 timers flyvning.
I Keflavik bliver vi hentet af vor egen bus, der kører os de cirka 45 km til indenrigslufthavnen i Reykjavik. Herfra flyver vi videre til Akureyri lufthavn i det nordlige Island. Det er knap en times flyvning.
I Akureyri venter den bus, som vi skal anvende de kommende seks dage. Den kører os de ca. 70 km mod øst og sørger for, at vi bliver indkvarteret på hotellet Brekka i Aðaldal, syd for Husavik.
Der bliver serveret aftensmad på hotellet. Denne dags øvrige måltider er ikke inkluderet.
Der er tid til at købe toldfri varer i Kastrup.

 

Island.jpg

Tur A: Mývatn – fugle! Vulkankratre, lavamark, grotte-besøg og måske vulkanen Hverfjall.

Fra hotellet er der kun 35 km sydpå til Mývatn.
Myggenes sø, betyder navnet. Ikke stikmyg, for de findes ikke på Island. Derimod dansemyg og kvægmyg. Den lavvandede, relativt varme og næringsrige Mývatn er et eldorado for insekterne, og de danner grundlag for en enorm tæthed af ynglende ænder.
Der flyder underjordisk vand ind i søens sydøstlige dele. Altid 4° varmt og dermed isfrit hele året. Det betyder, at f.eks. de Islandske Hvinænder overvintrer her. Det altid 4° varme vand har et islandsk navn, Kaldavermsl. Det kan oversættes til ”kold-varmt vand”, og har fået navnet fordi vandet – relativt set - er varmt om vinteren og koldt om sommeren.
Ved Mývatn er også geologien meget spændende. Vi kigger på vulkankratre, på lavamark og revner i jorden, som talrige jordskælv har stået for. Vi besøger en grotte med krystalklart og 45° varmt vand. Vandet hér kommer også fra undergrunden, men fra en anden hane, forstås.
Hvis vejret tillader det, vandrer vi op på kraterkanten af vulkanen Hverfjall. Man skal stå der for at fornemme den kraft, der for 2500 år siden formede krateret. Og i tilgift får du en storslået udsigt over Mývatn.
Hvis tiden tillader det, tager vi også op til det geotermiske kraftværk Krafla lidt nordvest for Mývatn.

myvatn02.jpgkrafla.jpg

Tur B: Aðaldal – Skjáfandafljót & spættet sæl? Aðaldalshraun. Hvalsafari. Bad i GeoSea?

Denne dag besøger vi en række steder i dalen Aðaldal og tilstødende områder. I nordenden af dalen, der hvor lavamarken slutter, starter et stort marskområde med rigt fugleliv. Vi går en tur i det område. Finder måske en rede og ser Odinshøns og Rødstrubet Lom på yngleplads.
I dette område har jeg lavet studier af Sortænder, Havlitter, Rødstrubet Lom, Bjergand og Toppet Skallesluger. Stedet har også en koloni af Ederfugle, som vi ser. Området er både vådt og tørt i et fint mønster. I elven Skjáfandafljót (den skælvende elv) ser vi med stor sandsynlighed Spættet Sæl.
I lavamarken Aðaldalshraun ser vi på mystiske, hule lava-bobler og den ”frodige” og naturlige islandske birkeskov.
Hvis vejret passer, tager vi på hvalsafari fra Husavik. Turen til Husavik tager kun ca. ½ time i bus. En hvalsafari har sædvanligvis en varighed af tre timer. Der er rigtig gode chancer for at se Pukkelhval og Hvidnæse Delfin, hvorimod der er mindre chance for Vågehval og Blåhval. Vi holder os løbende underrettet, om hvad der er i bugten Skjálfandi, og tager vores beslutning om timing på grundlag af både vejr og hvalforekomster. Ofte lodder vinden af sidst på dagen, og derfor kan en afgang til en hvalsafari sagtens blive klokken 20 om aftenen.

Hvis tiden tillader kan man få sig et bad i den nyåbnede GeoSea udendørs bad (billede) (https://www.geosea.is/). Badet er bygget på kanten af klippen, lige ud til havet, umiddelbart nord for Husavik. Fra bassinkanten kan man se både fugle og hvaler, og et ret spektakulært panorama af fjelde.

01_pukkelhval_northsailing_15.jpggeosea.jpg

Tur C: Fuglefjelde, store vidder og Sleipners fodspor.

På den nordøstlige halvø, Melrakkasletta, er man meget tæt på polarcirklen. På halvøens nordvestlige punkt skal vi besøge fuglefjeldet Rauðinúpur. Vi kører til gården Núpskatla, hvorfra vi går den ca. 1 km lange tur ud på fjeldet. Ikke langt, men kan være udfordrende for folk med gangbesvær fordi det første stykke går over en temmelig storstenet strandvold. Alt sammen overkommeligt og belønningen er oplevelsen af et fuglefjeld med både Lunder, Lomvier, Polarlomvier, Tejst, Mallemukker, Rider og Suler. Fjeldet har to søjler stikkende op ud for fjeldet. Med masser af fugle på klippehylderne.
Den lave hede på vej ud mod gården har en god bestand af ynglende Sortgrå Ryler. Dem håber vi at hilse på.
På vej tilbage stopper vi i Ásbyrgi, en forsænkning i landskabet, omgivet af ca. 80 meter høje klipper. Klimaet i bunden er mildt, og derfor vokser der en frodig birkeskov. Forsænkningen har formen af et enormt hestespor, og sagnet fortæller at guden Odin kom hér forbi med sin otte-benede hest Sleipner, der efterlod dette spor. En anden teori er, at elven Jökulsá á Fjöllum tidligere havde sit løb igennem denne forsænkning. Og dannede et stort vandfald ved hestesporets forreste punkt. Siden har elven flyttet sig med sit nuværende – og lidt østligere – løb, og efterladt Ásbyrgi i sin nuværende form. En eller anden gang i fremtiden kommer der et vulkanudbrud i fjeldet ovenfor Ásbyrgi, og lavaen vil flyde ad det gamle elv-løb, og danne et kæmpe lava-vandfald i Ásbyrgi. Dén dag vil jeg stå dernede og opleve scenariet.
Køreturen for denne dag er temmelig lang. 150 km hver vej.

fuglefjeld_suler.JPG

Tur D: En gård med får og fugle, en elv med laks – og et kraftværk.

Meget tæt på hotellet ligger gården Hraun. Navnet betyder ”lava”, og langt den overvejende del af gårdens 3.500 ha land er da også den flotteste, ”ubrugelige” lavamark. Med små søer og vandløb, med koldt-varmt vand (kaldavarmsl) de fleste af dem. Gården har ikke mindre end godt 3 km af Laxá. Fåre-brug og lidt kødkvæg. Der dyrkes græs til hø, som foder til dyrene igennem den lange vinter.
Lavamarken, søerne og bækkene har en varieret natur. Vi går os en god tur her.
Derefter besøger vi vandkraftværket Laxárvirkjun, der ligger hvor elven Laxá flyder ud af Laxárdal ned i Aðaldal. Det er et lille kraftværk i en flot kløft. Vi kigger på kraftværket og kløften.
Efter de oprindelige planer skulle Kraftværket have været større og skabt en meget større sø ned i Laxárdal. Men det var de lokale landmænd meget imod, og de fik planerne ændret med metoder, som i dag ville have klassificeret dem som terrorister. De sprængte dæmningen i luften. Kraftværket har i dag tre turbiner, der er etableret i gange inde i fjeldet. Vi får lov at kigge med i de underjordiske gange.
Oppe i den næste dal mod øst, Reykjahverfi, stiger landet sydpå mod Mývatn. På en fjeldside findes en lille sø, som vi skal se. Nykurskál, hedder den. ”Skál” er en skål, og Nykur er et underjordisk vulkanmonster. Jeg har aldrig mødt det, trods mange besøg. Her er til gengæld meget flot. Den lille, cirkelformede sø er uendelig dyb og med en tyrkis farve. Det er et gammelt vulkankrater. I søen er der ofte Islom og Sangsvane. Gåturen op til kratersøen er en øvelse, igen det hele værd.

faar.JPG

Tur E: Svovlkilder, udstrakte højlandsheder og storslået natur!

I fjeldområderne øst for Aðaldal er der store hedeområder. Det er højt i landskabet, så det er ikke så frodigt. Det er i dette område at dalens får og lam opholder sig hele sommeren, fra omkring 20. juni til ca. 12. september. Midt i området er der en stor svovlkilde på et frodigt sted ved navn þeistareykir. Hertil kom man før i tiden kun til hest, på snescooter eller – sidst på sommeren – i bil. Nu er der på stedet bygget et stort geotermisk kraftværk, der producerer strøm til en kiselgur-fabrik lige udenfor Husavik. På grund af kraftværket er der lavet komfortabel asfaltvej alle 45 km op til stedet. Landskaberne hér er imponerende og man går uforstyrret rundt imellem de mange svovlkilder. Ingen hegn, ingen stier. Eget ansvar.

Denne dag har vi også mulighed for at køre til et par meget flotte kolonier med bl.a. lunder. Med udsigt over havet, og hvor man har mulighed for at spotte hvaler på havet.

svovlkilder.jpglunder.JPG

Dag 7: Flere muligheder – program afgøres på dagen.

På den sidste hele dag i området ser vi tilbage, og finder ud af hvad vi gerne vil gøre lidt mere ud af. Finde en havlit-rede, fotografere strømænder eller gå en tur i lavamarken.

fugl_rede_ISL.jpg

 

Dag 8 / Til Reykjavik: tid på egen hånd inden hjemrejsen.

Hjemrejsedag og ret tidligt op! Bussen kører os til Akureyris lille lufthavn, hvorfra der kl. 08:25 er afgang mod Reykjavik, Islands hovedstad. I lufthavnen venter en bus, der kører os til centrum af Reykjavik, og der er derefter nogle timer på egen hånd. Se på den stadig aktive havn i midtbyen og ellers på den lille hovedstads mange attraktioner. Gode museer, caféer, det flotte koncerthus Harpa (billede) eller andre ting. Kl. 14:30 venter en bus det aftalte sted og kører jer direkte til den internationale lufthavn i Keflavik, hvor der kl. 17:00 er afgang mod Kastrup. Vi er fremme dér kl. 22:10 (dansk tid)
I lufthavnen i Keflavik siger jeg farvel til gruppen, og rejser tilbage til Aðaldal for at starte årets feltarbejde. God tur hjem.

koncerthus_harpa_ISL.JPG

Om rejselederen: biolog og seniorrådgiver Ib Krag Petersen

I 1977 brugte Ib Krag Petersen sin sommerferie på en rejse til Island, 19 år gammel. Uden at have råd. Så han fik sig et sommerjob på en gård, hvor han mælkede køer, slog græs og drev får på fjeldet. Det var den eneste måde han kunne komme til at opleve den islandske natur og fugleliv på. Det fængede, og det blev til rigtig mange ophold i tidens løb, og Island er i dag nærmest hans andet hjemland.
Ib har arbejdet for Naturhistorisk Museum i Reykjavik en lang række sommersæsoner. Ynglefugleoptællinger i vådområder, i fuglekolonier og allermest en landsdækkende undersøgelse af ynglende jagtfalke, dværgfalke og ravne.
Ib er biolog og seniorrådgiver, ansat ved Aarhus Universitet, Afdeling for Bioscience på Kalø. Arbejder med vandfuglefordelinger og menneskelige aktiviteters indflydelse på fuglenes fordeling. Her har han arbejdet intensivt med optællinger af vandfugle fra fly og med undersøgelser af havvindmøllers påvirkning af vandfugles fordeling.
Netop arbejdet med havvindmøllerne var årsagen til at et projekt på Island blev søsat. Lommerne og Sortand viste sig at blive påvirket af parkerne. Ved hjælp af meget små dataloggere, sat på en fodring på Rødstrubede Lommer, Sortænder,
Havlitter og Bjergand på fuglenes yngleplads, indhentes informationer om fuglenes overvintringsområder – når man altså fanger selv samme fugl igen. Projektet startede i 2009, og er gennemført alle somre siden da.
Studieområdet er i den dal hvor vi skal være. Det er et område vi besøger. En perle af et vådområde.

biolog_Ib_Krag_Petersen.jpg

PRAKTISKE OPLYSNINGER OG PRIS

Fugle og Natur i det nordøstlige Island

31.5. – 7.6. juni 2022 // 8 dage // Fra Kastrup lufthavn // Rejse nr. C-16

Pris pr. person: kr. 16.950*  
Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.100

NB: vi har nogle værelser med fælles bad/toilet til rådighed. Der kan spares 900 kr. ved at benytte dem. Først til mølle-princippet gælder, eftersom der ikke er så mange værelser.


INKLUDERET I PRISEN

    Flybilletter t/r, inkl. skatter og afgifter.

    Transport iflg. program i komfortabel, røgfri bus med erfaren islandsk chauffør.

    Indkvartering i delt dobbeltværelse m. morgenmad – privat bad/toilet.

    Middag x 7 stk. (to retter’s middage, inkl. kaffe/te).

    Frokostpakker x 7 på turene i Nordlandet (frokost Dag 8 er på egen hånd).

    Nævnte ture, udflugter og sejlture.

    Ib Krag Petersen som rejseleder på hele turen (se mere om ham længere nede).

    Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden.


IKKE INKLUDERET I PRISEN

    Servering ombord på flyet.

    Drikkevarer ved måltider – ud over isvand, som altid følger frit og rigeligt.

    Øvrige måltider.

    Eventuelle aktiviteter og entrébilletter ud over de nævnte.

    
* Der tages forbehold for større pris- og valutaændringer og for ændringer af skatte- og afgiftsforhold. Prisen er baseret på min. 17 deltagere.

 

 

Praktiske spørgsmål og hurtige svar:

Hvad skal jeg medbringe?

  • Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Ellers SKAL der medbringes andet ID-kort med billede.
  • Det blå sygesikringsbevis – OG sikkert stadig også i 2022: Coronapas.
  • Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.
  • Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.
  • Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.
  • Kikkert og håndbøger om Island, historie, natur, fugle etc.
  • Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse?

  • Det korte svar er: nej. Man kan betale med VISA eller andre kort alle steder i Island. Det er altså ikke nødvendigt, men kan naturligvis være hyggeligt og måske spare lidt tid ved kaffepauser eller andet.
  • Flere steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, bl.a. i FOREX. Kursen er ikke den bedste dér.
  • Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort.
  • De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort.
  • Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.
  • Kursen er pt. 1 DKK = 20,09 IKR (19.9.2021), dvs. 1.000 IKR modsvarer pt. cirka 50 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad med daglig frokost?

  • Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, sandwich, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

  • Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld- og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark.
  • Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 – 15% rabat ved køb for mere end ISK 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

  • Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk.De fleste har modtaget danskundervisning. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

  • Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 1½ times effektiv ridning). Men det skal understreges, at rideture ikke kan garanteres på alle turene. Er du særligt interesseret, så spørg ved tilmelding eller straks ved ankomst til Island.

Hvordan er vejret?

  • Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. Den vulkanske aktivitet i Island.

download pdf Hent udførlig rejsebeskrivelse

Rejsenummer: C-16

OBS: Inkl. hvalsafari.

Lufthavn: Kastrup

Afrejse: 31.05.2022

Hjemkomst: 07.06.2022

Pris kr. 16.950

Vejret i Husavik

Skydække

Føles som: 6°

Luftfugtighed: 81%

Vindhastighed: 4 m/s

Vores rejser

+45 2962 8077

 

Vær i god tid

Det mærkes tydeligt, at rejselysten er tilbage, og at Corona etc. har sluppet taget i os. Alle vil rejse. Det er dejligt! Men derfor er det efterhånden meget svært at skaffe flere værelser i Island og på Færøerne den kommende sommer. I det mindste i juni, juli og august. Kan I rejse senere, fx i september (der kan være lige så flot i Island som i Danmark) er det stadig muligt. Og endnu senere, endnu mere muligt.De fleste er vore gruppeture er udsolgt, men der kan dog findes pladser på forskellige meget gode ture. Ring gerne for at spørge, hvis det er nemmere end at lede på hjemmesiden.Det kan betale sig at tænke på 2023, allerede nu, eller inden for længe. Vi har allerede datoer for 10-12 forskellige grupperejser i 2023. Programmerne ligner dem, man kan se på hjemmesiden. Priserne vil være klar i sensommeren. Men man er velkommen til at reservere pladser allerede nu, naturligvis med forbehold for en endelig pris.

icon AKTUELT

2022-rejser

Grupperejser til ISLAND:

FÅ PLADSER: Island og vulkanerne, hvordan hænger det lige sammen? 7 dage. Med to rejseledere: Rikke Pedersen, geofysiker og ph.d. rejser med os to af dagene – og K. Torben Rasmussen, er rejseleder på hele turen. (Rejse nr. C-26).

FÅ PLADSER: Sommer i Island – inkl. sejltur og friskfangede kammusinger. 6 dage med gode traveture og fine naturoplevelser. (Rejse nr. A-7).

Sommer i Island – inkl. Vestmannaøerne. 6 dage med begrænset kørsel. Vælg imellem to éns rejser, vil du rejse i juni (rejse nr. A-2) eller juli (rejse nr. A-6)?

Hannes Litteraturrejse – rejs til Island med forfatteren Hanne Højgaard Viemose. 9 dage / Island rundt ved midsommer, med fokus på store islandske modernister, udvalgte sagaer, nyere islandsk litteratur og store naturoplevelser. (Rejse nr. C-17).

Island – for nysgerrige bedsteforældre (eller andre voksne) og børn/børnebørn. En aktiv ferie med store fælles opleveser og minder for livet. Her kan I bl.a. blive klogere på vulkaner, gletsjere og islandske heste. (Rejse nr. C-25).


Mange af vore rejser gentages i 2023, se fx disse – vil du skrives op allerede nu?

Fugle og Natur – i det nordøstlige Island. 8 dage / Inkl. hvalsafari. Rejseleder: biolog og seniorrådgiver Ib Krag Petersen. På denne rejse bor du på ét hotel mellem søen Mývatn og Husavik – derfra tager vi på daglige udflugter. (Rejse nr. C-16).

Nordlys i Island? Arr. i samarbejde med Kristeligt Dagblad. 5 intensive dage, m. fokus på natur, varme kilder, kultur & Nordlys.

Islands vilde vestfjorde – med forfatteren Hanne Højgaard Viemose. 8 dage i smukke, vilde og enorme øde områder.

Irland – Dublin, Derry og Donegal. 8 dage med spændende indhold. Rejseleder: Christian Møller, tidligere højskoleforstander og journalist.

Færøerne – kunst & natur. Arr. i samarbejde med Kristeligt Dagblad.


Kommer der flere 2022-rejser?
Hold øje med hjemmesiden, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller kontakt os.


Kør-selv rejser til ISLAND og/eller FÆRØERNE:

Foretrækker I at køre selv? Vi arrangerer hvert år mange kør-selv rejser til Island. Det er også en mulighed, at få en kombineret tur til både Færøerne og Island.

Foretrækker du at sejle / have din egen bil med, så sig til, vi har gode kontakter til Smyril Line. Vi booker gerne aktiviteterne undervejs, så I kan koncentrere jer om, at holde ferie.

Kontakt os og fortæl om jeres egne idéer og få et skræddersyet forslag – mulighederne er mange og vi har et grundigt kendskab til begge lande.


Garanti for at få pengene tilbage!

Tvinger omstændighederne (virus eller andet) os til at aflyse allerede købte/betalte pakkerejser, returneres alle indbetalte beløb uden gebyr eller andet. En kør-selv-rejse regnes også for en pakkerejse, hvis der købes mindst to ydelser hos os: fx overnatning, billeje og/eller transport med fly eller andre befordringsmidler.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

Skal vi lave en særlig rejse til jer?

Er I 15 personer eller flere, som gerne vil rejse, så kontakt os gerne.

Mød os på Facebook

Du er meget velkommen i vores Facebook-gruppe "TeamIsland". Her kan vores tidligere gæster og andre, der er særligt interesseret i Island, blive medlem. Det er en lukket gruppe, hvor vi løbende deler informationer om emner, vi tror kan interesserer vores rejsende – både de nye og dem, der har været med flere gange.
Gruppen hedder: www.facebook.com/groups/TeamIsland
Send en mail, hvis du vil inviteres med i denne gruppe.

Foredrag om Island

Vil du vide mere om Island?

K. Torben Rasmussen – ejeren af KulturRetur & Team Island, er en efterspurgt foredragsholder.

Kontakt os, hvis du har ønsker til et særligt foredrag med islandsk relevans.

Emner som kunst, litteratur og bygningskunst er blandt tilbuddene, men også mere generelle foredrag, fx det meget populære Kan danskerne lære noget af det islandske folk – stadig væk?

Ønsker du en samlet oversigt over mulige emner, så send os gerne en besked.

Uncube Magazine besøger Island

Uncube Magazine har været på opdagelse i Island. Se de smukke billeder af natur og arkitektur her

Islændinge – De Små Konger

Læs artiklen "Islændinge – De Små Konger" skrevet af Team-Islands direktør, K. Torben Rasmussen

Praktiske spørgsmål og hurtige svar:

Hvad skal jeg medbringe?

  • Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Ellers skal der medbringes andet ID-kort med billede.
  • Det blå sygesikringsbevis – OG sikkert stadig også i 2022: Coronapas.
  • Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.
  • Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.
  • Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.
  • Kikkert og håndbøger om Island, historie, natur, fugle etc.
  • Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.


Skal jeg købe valuta før afrejse?

  • Det korte svar er: nej. Man kan betale med VISA eller andre kort alle steder i Island. Det er altså ikke nødvendigt, men kan naturligvis være hyggeligt og måske spare lidt tid ved kaffepauser eller andet.
  • Flere steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, bl.a. i FOREX. Kursen er ikke den bedste dér.
  • Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort.
  • De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort. Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.
  • Kursen er pt. 1 DKK = 20,09 IKR (19.9.2021), dvs. 1.000 IKR modsvarer pt. cirka 50 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is


Hvad med daglig frokost?

  • Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, sandwich, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.


Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

  • Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark. Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 – 15% rabat ved køb for mere end ISK 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.


Forstås dansk i Island?

  • Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har modtaget danskundervisning. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.


Skal jeg prøve en islandsk hest?

  • Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 1½ times effektiv ridning). Men det skal understreges, at rideture ikke kan garanteres på alle turene. Er du særligt interesseret, så spørg ved tilmelding eller straks ved ankomst til Island.


Hvordan er vejret?

  • Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. den vulkanske aktivitet i Island.

Generelle rejsebetingelser

Læs vores generelle rejsebetingelser her – og kontakt os ved spørgsmål.

Nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev

icon TEAM-ISLAND

Team Island er skabt på baggrund af dybtgående kendskab til Island, for det første. For det andet skabt på baggrund af stor lyst til at formidle store oplevelser i det helt særlige land. Alle turene er tilrettelagt af K. Torben Rasmussen, der er forfatter af flere bøger om Island og har boet mere end 5 år i landet. Men uden bistand fra vore uhyre kompetente islandske og danske rejseledere går det jo ikke. Alle islandske taler godt dansk. Er de danske, har de boet gennem flere år i Island.

Vi véd, at en tur først er helt vellykket, når alt det praktiske fungerer og historierne er fortalt af engagerede rejseledere.

Du skal rejse til Island med os, hvis du vil være sikker på en grundig tur. Naturoplevelser af en helt anden verden, suppleret med historie, geologi, erhverv, kunst, kultur, dagligt liv i Island - og så lige mere natur igen.

På hjemmesiden kan du finde alt relevante oplysninger om turene. Er der ikke lige nu en passende tur, så kontakt os gerne. Der er hele tiden nye på vej. Er du del af en gruppe med særlige fagspecifikke behov, så kontakt os gerne. Vi arrangerer hvert år ture for grupper, helt efter deres ønsker.

Uanset om du vil rejse i en gruppe med andre interesserede mennesker – og få glæde også af et godt socialt sammenhold – eller hellere selv vil køre, så kan vi garantere et stort udbytte af vore ture. Det samme gælder på vore rejser til andre lande. Vi arrangerer gode ture til andre destinationer end Island, vort primære rejsemål. Irland og Færøerne hvert år. Grønland jævnligt. Har tidligere lavet rejser til Israel, Balkan, Nordsverige, Tyskland og Shetland. Har du særlig interesse for nogle af disse rejsemål, så kontakt os for aktuelle planer.

Læs TEAM ISLAND og KULTURRETUR's historie her.

Vores generelle rejsebetingelser findes her.

icon DESTINATIONER

Det oprindelige udgangspunkt for Team Island // KulturRetur’s rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.

Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med forhenværende højskoleforstander og journalist Christian Møller.

Vi har arrangeret grupperejser til Grønland, Gotland, Tyskland, Israel, Kosovo/Makedonien/Albanien, Rumænien og har haft udbudt en spændende tur til Tunesien, med én af landets bedste kendere af landet, ph.d. (Mellemøststudier) Rikke Haugbølle. Vi er konstant opmærksomme på om forholdene bliver så rolige, at vi kan genoptage den rejse.

 

Fakta om Island

DEN ISLANDSKE NATUR
For 15-16 millioner år siden eksisterede Island ikke. Hvor kontinentalpladernes drift bort fra hinanden i hhv. vestlig og østlig retning er kombineret med…
HISTORIEN – KORT & GODT
Den islandske historie er kort og velbeskrevet. I det mindste når man taler om den historie, som omhandler menneskers tilstedeværelse på den store ø. I år 874,…
KULTURLIVET
Dyrker man kulturelle oplevelser i en eller anden form, er Island i stigende grad interessant. Hovedstaden Reykjavik er en moderne storby med teatre, museer,…
DET MODERNE ISLAND
Det moderne Island er et dynamisk samfund præget af mobilitet, innovation og åbenhed, og landet er dermed godt klædt på til informationssamfundets vilkår.…
DE FIRE ÅRSTIDER
Det islandske forår kommer sent, men udvikler sig til gengæld eksplosivt. April og maj er forår, og lyset er kommet stærkt tilbage. Sammen med det kommer…
LITTERATURLISTE
En oversigt over ordentlige og tilgængelige bøger. Nogle kan skaffes fra boghandlen, andre gennem gode biblioteker og andre igen eventuelt gennem den…

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os

icon 1 KulturRetur A/S, Mejlbyvej 670, Mejlby, 8530 Hjortshøj

icon 2+45 2962 8077

icon 3 www.team-island.dk

email info@team-island.dk


Du kan også udfylde formularen herunder og sende en besked