Hannes Litteraturrejse til Islands Vestfjorde / fra Kastrup / rejse nr. C-21

Rejseleder: forfatter m.v. Hanne Højgaard Viemose

De islandske vestfjorde er Wild West. Her er enorme øde egne med fjelde og fjorde, varmt vand i undergrunden, en overflod af kildevand, vandfald, gletchere, grønne, røde, lilla og gule fjeldsider, vilde får og fuglefjelde med søpapegøjer og lomvier, alke, tejst, rider, mallemukker. Et mekka af vadefugle i luften og ved fjordens bred ved midsommer, hidsige terners skrig og dunede fugleunger på jorden. Her har sagahelte og antihelte slået deres folder, her har sære og geniale outsidekunstnere skabt deres værker, her har nulevende islandske digtere skrevet hyldester til livet og sorthumoristiske og gribende kærlighedshistorier til både dyr og land og mennesker, beretninger om barske liv med vinterstorme, isorkaner og snelaviner, sultne isbjørne der går i land her i Islands yderste afkroge. Vi skal se, mærke, føle, fornemme og forestille os både historierne og landskaberne, de liv og idéer der har udspillet sig her, det liv der findes idag, vi skal vandre ved vandfald, ved fuglefjelde på Europas yderste kyst, møde kunstnere, forfattere og troubadourer, spise fisk på verdens bedste fiskerestaurant i en af verdens nordligst beliggende byer, Isafjordur, plaske i varme kilder, herunder reelt magisk kildevand. Vi skal besøge mindesmærket ved fjorden hvor svømmekoen Sæunn overskred sin egen arts grænser for at undslippe slagteren og udfoldede sig som både spring- og svømmeko på niveau med havets frie hvaler.

Læs mere om rejselederen Hanne Højgaard Viemose, længere nede i programmet.

Det er et højt prioriteret formål på vore rejser at skabe fælles oplevelser og nærvær mellem de rejsende - vi opfatter turene som en slags rejsende højskole. Selv om oplevelserne står i kø, er turene ikke mere hektiske, end at der også er god tid til at tale sammen og udveksle erfaringer af alle slags. Der er meget at dele…

Programet er vejledende og ret til ændringer forbeholdes.

Yderligere oplysninger og tilmeldig: tlf. 2962 8077 / torben@team-island.dk

Garanti for at få pengene tilbage! 

Tvinger omstændighederne (virus eller andet) os til at aflyse allerede købte/betalte rejser, returneres alle indbetalte beløb uden gebyr eller andet.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

 

Dag 1 / Ankomst - mod Snæfellsnes - oplæsning af udvalgt litteratur - Stykkisholmur.

Mødetid i lufthavnen i Kastrup kl. 12.00. Herefter er der afgang mod Island kl. 14.10 og ankomst dér kl. 15.25 (lokal tid). Her venter Hanne og turen starter for alvor.
Vi kører afsted mod øst, passerer Reykjaviks forstæder og derefter mod nordvest.
Hanne introducerer sig selv og chaufføren i bussen, præsenterer ugens (opdaterede) program og læser højt fra udvalgt litteratur mens vi nærmer os Snæfellsnes og den gamle handelsby Stykkisholmur (hvor man spankulerede rundt og talte dansk om søndagen i gamle dage i kolonitiden) på nordsiden af næsset, hvor vi skal overnatte.

Overnatning: Stykkisholmur.

Stykkisholmur.jpg

Dag 2 / Brjánslækur - Bad i bassin - Patreksfjordur - Hjótur. Aftenprogram: Svartfugl.

Vi krydser Bredefjord med færgen Baldur.
Ankommer til færgelejet Brjánslækur på sydsiden af Vestfjordene kl 11.45.
Vi kører langs havet mod vest, holder picnic og badepause ved et skønt lille bassin ud til havet. Vi har brød og pålæg med os.
Vi drejer fra sydkysten op gennem et bjergpas, hvor vi standser og hilser på en gigantisk statue af en islandsk vejmand (forklaring på stedet) og kommer på den anden side ned til Islands vestligste fjord Patreksfjördur, som vi følger på den sydlige side mod vest.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores overnatningssted for de følgende to nætter, Hnjótur. Her vil vores vært, Kristinn, tage imod os.
Kristinn er indehaver af Gæsthuset Hnjótur, som er et klassisk islandsk landsted omskabt til gæstehus. Det er et ret råt sted med helt særlig charme. Vi har stedet for os selv, der er ikke værelser med privat bad/toilet til alle. Der er fire brusere og fire toiletter.

Aftenprogram Svartfugl
Vores vært på Hnjótur, Kristinn, er efterkommer af den Steinunn, der blev dømt skyldig i medvirken til mord – Det berømte og berygtede kriminaldrama fra egnen, som Gunnar Gunnarsson behandler i romanen Svartfugl – og henrettet som følge heraf. Kristinn har selv brugt mange år af sit liv på at granske historien og har sit syn på sagerne, som han gerne vil præsentere for os.
Det er frygteligt og voldsomt og dramatisk og rejser spørgsmål om menneskelig ondskab, retssikkerhed, lokalsamfund, rygter og rænker, sammensværgelser og folkedomstole, emner der er evigt aktuelle og ikke afgrænset til et islandsk lokalsamfund i den yderste ødemark for to hundrede år siden. Der er meget at tale om.

Hnjotur_Hannes.JPG

Dag 3 / Raudisandur - Sjöandi - travetur - fuglefjeldet Latrabjarg - Hnjótur.

Efter morgenmaden kører vi til Raudisandur hvor Svartfuglsdramaet udspillede sig.
Landskabet er også dramatisk med rå og stejle fjelde.
Kristinn forsyner os med madpakker.
Vi hiker til ruinen Sjöandi og tilbage, spiser madpakker undervejs, den røde strand breder sig ud foran os.
Efter et par timers hike og snak og madpakke kører vi til den anden ende af stranden hvor der ligger en lille kirke og et fransk kaffehus. Her kan man få kaffe og/ eller se ind i kirken, vandre omkring i det flade land for foden af de dramatiske bjergsider.
Vi vender tilbage til Hnjótur om eftermiddagen og har et par timer til at hvile, læse, vandre omkring og se på egnen.
Middag tilberedt af Kristinn, der er en fremragende kok.
Aftentur til fuglefjeldet Látrabjarg, Europas vestligste punkt. Her vil vi se en af Europas største kolonier af lomvier, alke og lunder på de lodrette klippesider, der falder mere end 400 m ned mod havet.

Overnatning: Hnjótur.

lunder_island.JPGalk_200.jpglatrabjarg_ISL.jpg

Dag 4 / Arnarfjördur - Islandsk litteratur - Selardalur - bad i bassin - Dynjandi - Thingeyri.

Vi tager os god tid til at tage afsked med Kristinn og Hnjótur: Man kan gå en (ekstra) runde op om de gamle fly og mindesmærkerne for faldne sømænd.
Afgang med madpakker fra Kristinn.
Vi kører afsted fra Hnjótur og det sydvestligste hjørne af Vestfjordene, i første omgang indenom Patreksfjördur, derfra ind over bjergene til Talknafjordur og videre til den lille by Bildudalur ved Vestfjordenes berømte brede fjord Arnarfjördur, der er særligt kendt for sin skønhed, sine søuhyrer og sine trolddomskyndige beboere. Det var også her den usædvanligt talentfulde kunstner (billedkunstner, forfatter og skuespiller) Muggur (Gudmundur Thorsteinsson) voksede op og boede til han flyttede til København som ung for at gå på det kongelige danske kunstakademi.
Undervejs i bussen hører vi oplæsning af islandsk litteratur nøje udvalgt og oversat/gendigtet til dansk af Hanne, heriblandt om vildfårene i fjeldene mellem Talknafjördur og Bildudalur.
Fra Bildudalur sætter vi kurs mod verdens ende, eller nærmere bestemt: Selardalur, som ligger tre kvarters kørsel ad en grusvej mod nordvest, derude hvor vejen og verden slutter.  Bjergene er stejle og vilde, sorte og grønne og mørkebrune, der er store sten, stejle skrænter og brede strande og hvide klitter. For enden af vejen ved den yderste kant standser vi. Her boede en bemærkelsesværdig og særegen outsider af en kunstner, Samuel Jonsson. Han byggede naivistiske skulpturer af materialer fra omegnen i de godt og vel tyve år han levede som eneboer på egnen.
Vi får en god introduktion til stedet og spiser madpakker herude.
Bagefter kører vi videre nu imod bunden af Arnarfjördur hvor vi kan bade i et udendørs bassin inderst i fjorden hvor havternerne giver skrigekoncert i luften. Lidt længere mod nord støder vi på Vestfjordenes største vandfald Dynjandi der falder i etaper højt oppefra egnens højeste fjeldryg Kaldbakur (den kolde ryg).
Vi tager os god tid ved Dynjandi så alle når alle etaper.
Derfra tager vi det sidste stræk mod vores hotel og middagsmad i Thingeyri.

dynjandi02.jpg

 

Dag 5 / Svømmekoen Sæunn - Flateyri - Isafjordur: Tjöruhusið og tid på egen hånd.

Vi kører videre ud i de vilde vestfjorde nu med kurs mod mindesmærket for svømmekoen Sæunn der reddede sit liv og blev en fri og landsberømt (og siden med bogen på stadig flere sprog måske endda verdensberømt) ko efter sin legendariske flugt fra slagteren i Flateyri og bedrift af en svømmetur tværs over den iskolde vestfjord Önundarfjördur. Hanne læser bogen om svømmekoen Sæunn højt i egen oversættelse.
Derfra kører vi til den anden side af fjorden til Flateyri, der har en bemærkelsesværdig og voldsom nyere historie med snelaviner, som Hanne vil fortælle om. Desuden er det stedet hvor Islands eneste højskole (efter dansk og grundtvigiansk forbillede) eksisterer. Her vil vil møde forfatteren og troubadouren Eirikur Örn. Hanne vil på forhånd have læst dele af hans litteratur op for jer på dansk.
Herefter afgang mod Isafjördur, Vestfjordenes største by, hvor vi skal have frokostbuffet af nyfanget fisk på den berømte fiskerestaurant Tjöruhusið, der er kendt vidt omkring i verden som Islands bedste fiskerestaurant.
I forlængelse af frokosten bliver der tid på egen hånd i byen før vi fortsætter i bussen.

Overnatning: Heydalur Country Hotel.

Alaskalupiner_Isafjordur_ISL.JPG

Dag 6 / Heydalur: flere muligheder... Litteraturaften: oplæsning og fælles samtale.

Heydalur er et skønt sted med mulighed for vandre-, ride- og kajakture.
Der er et skønt lille svømmebassin inde i et orangeri og udendørs varme bade. Man får serveret mad af lokale madvarer: lam, laks og ørreder og mange bær og grøntsager fra Heydalur, der gør en særlig indsats for at drive økologisk bæredygtig drift. Indehaveren, Stella, en ældre dame der taler udmærket dansk, vil give os en introduktion til stedet og dets nye spændende tiltag og ideer.

Litteraturaften, hvor vi taler om de litterært set bemærkelsesværdige søstre Frida og Jakobina Sigurdardottirs forfatterskaber. Hvordan går det til at to piger der vokser op under fattige, trange og traditionsbundne kår i en af de yderste og i dag affolkede egne i Vestfjordene bliver blandt tidens mest moderne og fornyende forfattere? 

Overnatning Heydalur Country Hotel.

islandske_heste.JPG

Dag 7 / Morgenbad eller vandring - Steinn Steinar - Bjarnarfjordur: litteraturindslag (forfatterbesøg?).

Vi tager os god tid til at tage afsked med det skønne Heydalur. Der er tid til morgenbad og/eller vandring før afgang.
Første stop bliver Steinn Steinars Hus. Hanne vil introducere denne super interessante poet, der er et fyrtårn blandt de islandske modernister, en fuldstændig banebrydende poet, hvis poesi og livshistorie hænger nært sammen. Steinns Hus er indrettet som et lokalt museum hvor man kan få en introduktion til poetens liv og poesi.

Herfra går turen mod Bjarnarfjördur og Hotel Laugarholl, hvor vi skal overnatte. Endnu en aften med litteraturindslag måske endda i form af forfatterbesøg, den velrennomerede forfatter Bergsveinn Birgisson, der har stærke bånd til Vestfjordene og en lille hytte midt i en ternekoloni i omegnen, vil meget gerne møde os og introducere dele af sine litteratur. Han kan dog på nuværende tidspunkt, som enhver islænding vil forstå (islændinge har et radikalt anderledes forhold til kalendre og planlægning end danskere) ikke love, at han ikke har andre planer den 23. juni 2023. Men kommer han, tager vi med glæde imod, og kommer han ikke vil Hanne læse udvalgte passager fra hans to romaner “Det levende livsvand” og “Svar på Helgas brev”, for hvilke han blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i henholdsvis 2020 og 2012. Førstnævnte foregår netop på denne egn og omhandler blandt andet det helende vand, som vi har mulighed for at dyppe os selv i udendørs i såvel et stort svømmebassin som i mindre naturlige kildehuller direkte i jorden. Sidstnævnte “Svar på Helgas brev” er netop (2022) filmatiseret og går i skrivende stund (sep. 22) i de islandske biografer.

Overnatning: Hotel Laugarholl.

havterne.JPG

 

Dag 8 / Museet for magi og trolddom - Reykjavik: tid på egen hånd. Fælles afslutningsmiddag.

Vi kører sydover efter et morgendyp i det healende vand (hvis man vil) eller et ekstra besøg i troldmandshytterne bag hotellet.
På vejen besøger vi museet for magi og trolddom i Holmavik, hvor man blandt andre utrolige syn og indsigter vil støde på montren med den usynlige dreng (...) desuden en overvældende til tider chokerende introduktion til Islands historie med trolddom, hekseri og kogleri.
Således udrustet med nye dimensioner at anskue verden udefra drager vi mod syd, Hanne læser totten om Ødun den vestfjordske op i bussen og måske hjælper vores nu ekspanderede virkelighed os nærmere en forståelse af Ødun og hans færden.
Vi standser på tanken i Borganes og tanker op med kaffi og benzin og frokost snacks før vi tager den sidste etape til Reykjavik, hvor eftermiddagen er sat af til bytur på egen hånd.
Vi spiser afslutningsmiddag på en dejlig restaurant i Reykjavik, hvor der undervejs vil være plads og rum til at man siger et par ord eller læser et hjemmesmædet kvad eller et yndlingsdigt op, hvis man skulle have de tilbøjeligheder.

Overnatning: Hotel Alda

harpa.JPG

Dag 9 / Nordens Hus: frokost og evt. forfattermøde? - Mod Keflavik - Hjemrejse.

Frokost og evt. forfattermøde med billedkunstner, dramatiker og forfatter Kristin Eiriksdóttir på Nordens Hus før afgang mod lufthavnen i Keflavik. Afgang fra hotellet kl. 13.30 og derfra direkte til lufthavnen i Keflavik, hvorfra der er afgang mod Kastrup kl. 16.30 og ankomst i Kastrup kl. 21.40 (dansk tid).

lunder_ISL.JPG

Om rejselederen

Hanne Højgaard Viemose er født og opvokset i Frederikshavn og har siden rejst, boet og arbejdet mange steder i verden blandt andet i Australien hvor hendes debutroman “Hannah” udspiller sig på en bananplantage, i Sydkorea og Japan, hvor Hannes anden roman “Mado” tager sit afsæt, og i Amazonjunglen, der er omdrejningspunkt i Hannes tredje roman ”HHV, FRSHWN. Dødsknaldet i Amazonas” – denne blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2020.

I øvrigt fylder Island en god del i romanerne (minus Hannah), da hovedpersonen (ligesom Hanne) har børn med en islandsk mand og tilbringer længere perioder hen over året i Island. Der optræder rejsebeskrivelser fra både Syd-, Øst- og Nordlandet i romanerne og Hanne kan sagtens lokkes til at læse op af dem på rejsen.

Hanne er uddannet antropolog og forfatter og bor i dag i Reykjavik i Island med sine to børn og driver en-kvindes foretagenet ”Hannes Rejser”.

forfatter_hanne_hoejgaard_viemose.jpg

Praktiske oplysninger og pris

Hannes Litteraturrejse
– oplev Islands Vestfjorde med Hanne Højgaard Viemose

17. – 23. juni 2023 // 9 dage // Fra Kastrup lufthavn // Rejse nr. C-21

Pris pr. person: kr. 19.500*
Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.900

 

INKLUDERET I PRISEN

  • Flybilletter t/r, inkl. skatter og afgifter.
  • Transport iflg. program i komfortabel, røgfri bus med god plads og erfaren chauffør.
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse m. morgenmad – privat bad/toilet.
  • Middag x 8 dage. På landet de fleste gange med to retter, inkl. kaffe/the. Middagen den sidste aften er noget helt særligt…
  • Entréer til de nævnte museer.
  • Hanne Højgaard Viemose som rejseleder på hele turen.
  • Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden.

 

IKKE INKLUDERET I PRISEN

  • Servering ombord på flyet, ud over gratis vand og kaffe/te.
  • Drikkevarer ved måltider – ud over isvand, som altid følger frit og rigeligt.
  • Daglige frokoster, udover de det specifikt nævnte (regn med 100-125 kr. pr. dag).
  • Øvrige måltider, ud over de specifikt nævnte middage.
  • Eventuelle aktiviteter og entrébilletter ud over de nævnte.

 

* Der tages forbehold for større pris- og valutaændringer og for ændringer af skatte- og afgiftsforhold.
Maksimalt 15 betalende deltagere.

 

Praktiske spørgsmål og hurtige svar

Hvad skal jeg medbringe?

  • Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Ellers skal der medbringes andet ID-kort med billede.
  • Det blå sygesikringsbevis.
  • Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.
  • Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.
  • Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.
  • Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse

  • Det korte svar er: nej. Man kan betale med VISA eller andre kort alle steder i Island. Det er altså ikke nødvendigt, men kan naturligvis være hyggeligt og måske spare lidt tid ved kaffepauser eller andet.
  • Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man veksle kontanter eller hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort
  • De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kredit-kort.
  • Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.
  • Kursen er pt. 1 DKK = 18.95 (12.9.2022), dvs. at 1.000 IKR pt. modsvarer cirka 53 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad med daglig frokost?

  • Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, sandwich, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

  • Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld- og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark
  • Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 - 15% rabat ved køb for mere end IKR 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

  • Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har gennemgået danskundervisning i grundskolen. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

  • Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der er mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 1½ times effektiv ridning). Men det skal understreges, at rideture ikke kan garanteres på alle turene. Er du særligt interesseret, så spørg ved tilmelding eller straks ved ankomst til Island.

Hvordan er vejret?

  • Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. den vulkanske aktivitet i Island.

 

download pdf Hent udførlig rejsebeskrivelse

Rejsenummer: C-21

OBS: Husk badetøj og håndklæde

Lufthavn: Kastrup

Afrejse: 17.06.2023

Hjemkomst: 25.06.2023

Pris kr. 19.500

Vores rejser

+45 2962 8077

 

Vær i god tid

Det mærkes tydeligt, at rejselysten er tilbage, og at Corona etc. har sluppet taget i os. Alle vil rejse. Det er dejligt! Men derfor er det efterhånden meget svært at skaffe flere værelser i Island og på Færøerne den kommende sommer. I det mindste i juni, juli og august. Kan I rejse senere, fx i september (der kan være lige så flot i Island som i Danmark) er det stadig muligt. Og endnu senere, endnu mere muligt.De fleste er vore gruppeture er udsolgt, men der kan dog findes pladser på forskellige meget gode ture. Ring gerne for at spørge, hvis det er nemmere end at lede på hjemmesiden.Det kan betale sig at tænke på 2023, allerede nu, eller inden for længe. Vi har allerede datoer for 10-12 forskellige grupperejser i 2023. Programmerne ligner dem, man kan se på hjemmesiden. Priserne vil være klar i sensommeren. Men man er velkommen til at reservere pladser allerede nu, naturligvis med forbehold for en endelig pris.

icon AKTUELT

2023-rejser

Turene for 2023 er på plads, med få undtagelser

Skal I til Island i 2023, så kig på de forskellige grupperejser – der er plads på de fleste.


GRUPPEREJSER TIL ISLAND

Island rundt – med god tid til at nyde det hele / 10 dage. Vælg imellem disse datoer i 2023: 2. - 11.7. (rejse nr. A-3) // 9. - 18.7. (rejse nr. A-4) // 30.7. - 8.8. (rejse nr. A-5).

Sommer i Island – inkl. Vestmannaøerne / 6 dages intensive rejser med begrænset kørsel. Med fuld pension. Vælg imellem: 20. - 25.6. 2023 (rejse nr. A-2 // 18. - 23.7. 2023 (rejse nr. A-7).

JANUAR:
Nordlys i Island? 24.1. – 28.1.2023 / rejse nr. A-1 / NB 3-4 pladser tilbage. En kulturrejse, hvor vi møder forfattere, ser museer, hører symfoniorkester, bader i varme kilder og kigger efter Nordlys.

MAJ-JUNI:
Fugle og natur i den nordøstlige Island / 31.5. - 7.6. 2023 / rejse nr. C-16 / rejseleder: biolog m.m. Ib Krag Petersen.

JUNI:
Hannes litteraturrejse til Islands vestfjorde /17. - 25.6. 2023 / rejse nr. C-21 / rejseleder: forfatter Hanne Højgaard Viemose. Litteratur, natur og midnatssol i overflod!

JULI:
Island – for nysgerrige bedsteforældre (og andre voksne) med børn eller børnebørn / 24. - 30.7. 2023 / rejse nr. C-10 / rejseleder: gymnasielærer m.m. Esben Jacobsen.

AUGUST:
Sommer i Island – inkl. Vestmannaøerne / 9. - 15.8. 2023 / rejse nr. C-11 / Arrangeret for Storvorde-Sejlflod menighedsråd / rejseleder: K. Torben Rasmussen.

AUGUST-SEPTEMBER:
Traveture i Island – inkl. sejltur og kammuslinger / 28.8. - 4.9. 2023 / rejseleder: dirigent og organist Steen Lindholm.

SEPTEMBER:
Island og vulkanerne – hvordan hænger det lige sammen? / 2023-datoer er på vej... / rejse nr. C-26 / De to af dagene rejser vi med geofysiker og ph.d. Rikke Pedersen, K. Torben Rasmussen er rejseleder under hele turen.

Rude Strand Højskole laver vi ture for hvert år; i 2023 endelig også til Island. Rejs med K. Torben Rasmussen som rejseleder. Før rejsen er der ophold på højskolen med indledende foredrag, musik og sang. Program på vej...


GRUPPEREJSER TIL ANDRE LANDE:

Betagende natur og spiritualitet i Irland / 13. - 29.4. 2023 (rejse nr. C-17) / Arrangeret for Kristeligt Dagblad / Rejseleder: cand. mag. og irlands-ekspert Claus Hebor. En rejse med fokus på natur, kultur og tro.

Færøerne – kunst, litteratur og natur / 7 dage / 17. - 23.6. 2023 / rejse nr. C-15 / / rejseleder: cand. teol. Anette Jensen / NB tilmelding til denne rejse fra 1.12. 2023.

Færøerne – kunst, litteratur og natur / 6 dage / Arrangeret i samarbejde m. Kristeligt Dagblad / 29.6. - 4.7. 2023 / rejse nr. C-14 / rejseleder: cand. teol. Anette Jensen.


Kommer der flere 2023-rejser?
Hold øje med hjemmesiden, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller kontakt os.


Kør-selv rejser til ISLAND og/eller FÆRØERNE:

Foretrækker I at køre selv? Vi arrangerer hvert år mange kør-selv rejser til Island. Det er også en mulighed, at få en kombineret tur til både Færøerne og Island.

Foretrækker du at sejle / have din egen bil med, så sig til, vi har gode kontakter til Smyril Line. Vi booker gerne aktiviteterne undervejs, så I kan koncentrere jer om, at holde ferie.

Kontakt os og fortæl om jeres egne idéer og få et skræddersyet forslag – mulighederne er mange og vi har et grundigt kendskab til begge lande.


Garanti for at få pengene tilbage!

Tvinger omstændighederne (virus eller andet) os til at aflyse allerede købte/betalte pakkerejser, returneres alle indbetalte beløb uden gebyr eller andet. En kør-selv-rejse regnes også for en pakkerejse, hvis der købes mindst to ydelser hos os: fx overnatning, billeje og/eller transport med fly eller andre befordringsmidler.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

Skal vi lave en særlig rejse til jer?

Ønsker I individuelt tilrettelagte ture (små eller lidt større grupper) er det en god idé at kontakte os meget snart. I 2023 kommer der efter al sandsynlighed igen stor efterspørgsel efter ture i Island og derfor skal man være hurtigt ude. Hellere i dag eller i morgen, hvis man da selv vil planlægge ruten (og ikke være afhængig af de aktuelt ledige steder).

Vi er klar – er du?

Mød os på Facebook

Du er meget velkommen i vores Facebook-gruppe "TeamIsland". Her kan vores tidligere gæster og andre, der er særligt interesseret i Island, blive medlem. Det er en lukket gruppe, hvor vi løbende deler informationer om emner, vi tror kan interesserer vores rejsende – både de nye og dem, der har været med flere gange.
Gruppen hedder: www.facebook.com/groups/TeamIsland
Send en mail, hvis du vil inviteres med i denne gruppe.

Foredrag om Island og Irland

Vil du vide mere om ISLAND?

K. Torben Rasmussen – ejeren af KulturRetur & Team Island, er en efterspurgt foredragsholder.

Kontakt os, hvis du har ønsker til et særligt foredrag med islandsk relevans.

Emner som kunst, litteratur og bygningskunst er blandt tilbuddene, men også mere generelle foredrag, fx det meget populære Kan danskerne lære noget af det islandske folk – stadig væk?

Ønsker du en samlet oversigt over mulige emner, så send os gerne en besked.


Foredrag om IRLAND:

Irlands historie fra istid til moderne, liberal republik – en kamp for kultur og overlevelse

Hvem: cand.mag., irlandsekspert og rejseleder Claus Hebor

Hvornår: 30. november 2022 kl. 16.30-18.30
Hvor: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København, i lokalet Bernina
Tilbudspris: 50 kr. (Normalpris 100 kr)

Bestil billet her:
https://shop.k.dk/cart




Uncube Magazine besøger Island

Uncube Magazine har været på opdagelse i Island. Se de smukke billeder af natur og arkitektur her

Islændinge – De Små Konger

Læs artiklen "Islændinge – De Små Konger" skrevet af Team-Islands direktør, K. Torben Rasmussen

Praktiske spørgsmål og hurtige svar:

Hvad skal jeg medbringe?

Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét.

Ellers skal der medbringes andet ID-kort med billede.Det blå sygesikringsbevis.

Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.

Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.

Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.Kikkert og håndbøger om Island, historie, natur, fugle etc.

Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse?

Det korte svar er: nej. Man kan betale med VISA eller andre kort alle steder i Island. Det er altså ikke nødvendigt, men kan naturligvis være hyggeligt og måske spare lidt tid ved kaffepauser eller andet.

Flere steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, bl.a. i FOREX. Kursen er ikke den bedste dér.Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort.

De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort. Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.Kursen er pt. 1 DKK = 18.95 (12.9.2022), dvs. at 1.000 IKR pt. modsvarer cirka 53 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad med daglig frokost?

Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, sandwich, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark. Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 – 15% rabat ved køb for mere end ISK 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har modtaget danskundervisning. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 1½ times effektiv ridning). Men det skal understreges, at rideture ikke kan garanteres på alle turene. Er du særligt interesseret, så spørg ved tilmelding eller straks ved ankomst til Island.

Hvordan er vejret?

Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. den vulkanske aktivitet i Island.

Generelle rejsebetingelser

Læs vores generelle rejsebetingelser her – og kontakt os ved spørgsmål.

Nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev

icon TEAM-ISLAND

Team Island er skabt på baggrund af dybtgående kendskab til Island, for det første. For det andet skabt på baggrund af stor lyst til at formidle store oplevelser i det helt særlige land. Alle turene er tilrettelagt af K. Torben Rasmussen, der er forfatter af flere bøger om Island og har boet mere end 5 år i landet. Men uden bistand fra vore uhyre kompetente islandske og danske rejseledere går det jo ikke. Alle islandske taler godt dansk. Er de danske, har de boet gennem flere år i Island.

Vi véd, at en tur først er helt vellykket, når alt det praktiske fungerer og historierne er fortalt af engagerede rejseledere.

Du skal rejse til Island med os, hvis du vil være sikker på en grundig tur. Naturoplevelser af en helt anden verden, suppleret med historie, geologi, erhverv, kunst, kultur, dagligt liv i Island - og så lige mere natur igen.

På hjemmesiden kan du finde alt relevante oplysninger om turene. Er der ikke lige nu en passende tur, så kontakt os gerne. Der er hele tiden nye på vej. Er du del af en gruppe med særlige fagspecifikke behov, så kontakt os gerne. Vi arrangerer hvert år ture for grupper, helt efter deres ønsker.

Uanset om du vil rejse i en gruppe med andre interesserede mennesker – og få glæde også af et godt socialt sammenhold – eller hellere selv vil køre, så kan vi garantere et stort udbytte af vore ture. Det samme gælder på vore rejser til andre lande. Vi arrangerer gode ture til andre destinationer end Island, vort primære rejsemål. Irland og Færøerne hvert år. Grønland jævnligt. Har tidligere lavet rejser til Israel, Balkan, Nordsverige, Tyskland og Shetland. Har du særlig interesse for nogle af disse rejsemål, så kontakt os for aktuelle planer.

Læs TEAM ISLAND og KULTURRETUR's historie her.

Vores generelle rejsebetingelser findes her.

icon DESTINATIONER

Det oprindelige udgangspunkt for Team Island // KulturRetur’s rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.

Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med forhenværende højskoleforstander og journalist Christian Møller.

Vi har arrangeret grupperejser til Grønland, Gotland, Tyskland, Israel, Kosovo/Makedonien/Albanien, Rumænien og har haft udbudt en spændende tur til Tunesien, med én af landets bedste kendere af landet, ph.d. (Mellemøststudier) Rikke Haugbølle. Vi er konstant opmærksomme på om forholdene bliver så rolige, at vi kan genoptage den rejse.

 

Fakta om Island

DEN ISLANDSKE NATUR
For 15-16 millioner år siden eksisterede Island ikke. Hvor kontinentalpladernes drift bort fra hinanden i hhv. vestlig og østlig retning er kombineret med…
HISTORIEN – KORT & GODT
Den islandske historie er kort og velbeskrevet. I det mindste når man taler om den historie, som omhandler menneskers tilstedeværelse på den store ø. I år 874,…
KULTURLIVET
Dyrker man kulturelle oplevelser i en eller anden form, er Island i stigende grad interessant. Hovedstaden Reykjavik er en moderne storby med teatre, museer,…
DET MODERNE ISLAND
Det moderne Island er et dynamisk samfund præget af mobilitet, innovation og åbenhed, og landet er dermed godt klædt på til informationssamfundets vilkår.…
DE FIRE ÅRSTIDER
Det islandske forår kommer sent, men udvikler sig til gengæld eksplosivt. April og maj er forår, og lyset er kommet stærkt tilbage. Sammen med det kommer…
LITTERATURLISTE
En oversigt over ordentlige og tilgængelige bøger. Nogle kan skaffes fra boghandlen, andre gennem gode biblioteker og andre igen eventuelt gennem den…

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os

icon 1 KulturRetur A/S, Mejlbyvej 670, Mejlby, 8530 Hjortshøj

icon 2+45 2962 8077

icon 3 www.team-island.dk

email info@team-island.dk


Du kan også udfylde formularen herunder og sende en besked