Island – inkl. Vestmannaøerne
På denne store rejse vil du opleve nordlandets attraktioner, Mývatn – legendarisk for sine mange fugle, det indre højlands ødemarker, Vestmannaøerne og de helt klassiske steder som Tingvallasletten, vandfaldet Gullfoss og området med gejseren Strokkur. Der er også tid til at opleve Reykjavik, både med planlagte aktiviteter og på egen hånd.
Rejsen er arrangeret i samarbejde med Foreningen Norden, Sydslesvig og næstformanden Svend Kohrt deltager i turen, der i øvrigt foregår i selskab med rejseleder K. Torben Rasmussen, forfatter af bøgerne Turen går til Island og Naturguide Island (den sidste s.m. Jon Feilberg). Han har boet i Island i mere end fem år og kender derfor landet rigtig godt.
Programmet er vejledende og ret til ændringer forbeholdes.
Tilmelding til K. Torben Rasmussen (rejseleder og ejer af Team Island) på torben@team-island.dk eller +45 29 62 80 77.
Husk venligst at sende en cc-mail til svend@kohrt.dk, næstformand i bestyrelsen for Foreningen Norden, Sydslesvig.
Frist for tilmelding – for medlemmer af Foreningen Norden, Sydslesvig – er den 15.3.2021. Efter den dato åbnes turen for andre interesserede. Det betyder ikke, at senere tilmelding er umulig. Er der flere pladser, kan man komme med.
Se nærmere under Praktiske oplysninger og pris.
Garanti for at få pengene tilbage!
Tvinger omstændighederne (virus eller andet) os til at aflyse allerede købte/betalte rejser, returneres alle indbetalte beløb uden gebyr eller andet.
Vi er medlem af Rejsegarantifonden.