Island – med Vestfjordene i centrum / fra Aalborg

På denne tur, arrangeret sammen med Vrå Højskole, er den nordvestlige del af Island, kaldet Vestfjordene, i centrum. Både fordi her er usædvanligt smukt og fordi her kommer ikke alt for mange turister. Her er høje fjelde og dybt indskårne fjorde. Her er frodigt grønt, afvekslende med barske fjeldheder. Her er mange fugle og lange udsigter – vist helt til Grønland, bare 300 km længere vest på.
Vestfjordene ligger forholdsvis langt fra Reykjavik/Keflavik, hvor vi ankommer, og vi flyver derfor indenrigsfly den ene vej og starter turen i områdets største by Ísafjördur. Dernæst mod syd og før vi når Reykjavik sidst på turen, er der lidt tid på næsset Snæfellsnes.
Turen ledes af en meget kompetent dansktalende rejseleder.

NB: rejsen indledes med nogle dages intensiv højskoleliv på Vrå Højskole, dvs. foredrag, fællessang, hyggeligt og lærerigt samvær.

Kontakt venligst Vrå Højskole for den samlede pris – på tlf 9898 1010 eller send en mail til info@vraahojskole.dk
Spørgsmål til selve rejsen i Island kan rettes til Team Island – på telefon 29 62 80 77 eller via mail til torben@team-island.dk

Dag 1 / Reykjavik – fly videre til Ísafjördur. Lavafelter & kogende mudderpøle.

Afgang fra Aalborg lufthavn kl. 07.00, og via Kastrup lufthavn bliver der ankomst i Keflavik kl. 09.45 (lokal tid).
Eftersom vi ankommer så tidligt, er der tid til en smuk og interessant omvej, der fører gennem udstrakte lavafelter – som vi ellers ikke ser så meget til på denne tur – og ved et område med kogende og svovlstinkende mudderpøle. Vi passerer også den fine sø Kleifarvatn, som du måske kender fra den gode islandske kriminalroman Manden i søen? Ellers læs den før turen …
Vi ankommer så til hovedstaden Reykjavik, hvorfra vi skal med indenrigsfly til Ísafjördur, den største by i de såkaldte Vestfjorde, dvs. i Islands nordvestlige hjørne. Indkvartering og middag på hotellet midt i centrum. Byen ligger meget smukt ved fjorden og er Vestfjordenes største by med sine godt 2.500 indbyggere.
I Ísafjördur skal vi bo de første to nætter på samme hotel.

lava.jpg

Dag 2 / Bolungarvík & museum. En kort sejltur ud til øen Vigur: fugle!

Om formiddagen kører vi langs kysten til nabobyen Bolungarvík og nyder den smukke udsigt. Vi kigger indenfor på et lille museum, som fortæller fint om fiskeri i gamle dage, i åbne både fra kysten. Har man læst Jón Kalman Stefánssons trilogi om Vestfjordene kan man genkende en hel del…
Efter frokost sejler vi relativt kort ind i fjorden mod øen Vigur. Her er fyldt med lunder, tejster, edderfugle og havterner. Mange helt tæt på. Sejlturen er hurtig og skaber ikke vanskeligheder, selv hvis du ikke er søstærk. Turen er indlagt i rejsens pris og varer 3-4 timer, samlet set.
Anden og sidste nat på samme hotel.

edderfugl.JPG

Dag 3 / Langs fjordene mod syd – fine udsigter! Stop b.a. ved vandfaldet Dynjandi.

Vi pakker bagagen og sætter kursen mod syd, stadig i Vestfjordene. Målet er fuglefjeldet Látrabjarg, hvis vestligste punkt også er Islands. Herfra er der omkring 300 km til Grønland.
Men før vi kommer så langt, er der mange ting at se, og mange fugle at kigge efter. Vejen går ind og ud langs fjordene. Kæmpe udsigter til fjeld og fjord. Kig godt efter havørn, for Vestfjordene er centrum for de omkring 80 par, der nu yngler i Island. Bestanden går frem i disse år, efter at have været nede på omkring 30-35. Øget beskyttelse og mindre efterstræbelse fra bønder og edderfugledun-indsamlere er blandt forklaringerne på den gode udvikling. Vi stopper flere steder, bl.a. ved det særlige vandfald Dynjandi (se billede).
Sidst på dagen er vi fremme ved vort overnatningssted, der ligger i den kortest mulige afstand fra Látrabjarg. Det er HELT ude på landet. Vi skal overnatte og spise middag her de kommende to nætter.

dynjandi.jpg

Dag 4 / Fuglefjeldet Látrabjarg: fugle & travetur. Raudasandur: travetur – og/eller en kop kaffe?

Vi kører på en daglang udflugt til to vigtige steder, dels Látrabjarg, som er det største blandt de store islandske fuglefjelde, 12-14 km langt og op til omkring 400 meter højt (højeste sted 441 m.o.h.) Vi bliver kørt ud til fyrtårnet på den vestligste spids og der er herefter tid til en travetur op langs fjeldets høje kanter. Er vejret godt, er det blandt de smukkeste oplevelser i Island. Mod syd anes næsset Snæfellsnes. Og overalt fugle, dvs. klassiske arter som lunde, alk, lomvie, ride, mallemuk. Få skarver, måske topskarv. Ikke sjældent jagtfalk. Det skal siges, at fordums myriader af fugle – tætte som myggesværme – ikke skal forventes. Der er pt. krise i bestandene for disse fugle. Men stadig virkeligt mange og stadig en oplevelse af de helt store.
Turen er ikke vanskelig at gå og vi skal tilbage til bussen på samme holdeplads, så man sætter sit eget tempo.
Derefter kører vi mod øst, for at komme ned på den ret isolerede strand Raudasandur (rødsand). Der er tid til en travetur på stranden eller/og en kop kaffe på den lille café. Gråsælerne ligger langt ude og soler sig. Læs måske før turen Gunnars Gunnarssons kriminalroman Svartfugl, som henter sin inspiration fra en ulykkelig hændelse på dette, tidligere meget isolerede sted.
Anden og sidste nat på samme sted.

sæler01.jpg

Dag 5 / Rolig sejltur ud på Breidafjördur: øer, holme og udsigter. Ank. Stykkisholmur.

Efter morgenmaden skal vi forlade vort hotel og sætter kursen mod færgestedet Brjánslækur, hvor vi skal nå færgen Baldur. Kl. 12.15 sejler den sydover fjorden Breidafjördur med os om bord. Det er en smuk tur med udsigter til alle sider. Ikke åbent hav, men stille og roligt gennem området, der nogle gange omtales som ”Islands spisekammer” for her omkring fjorden klarede man sig for det meste godt, selv om der var hårde tider i Island. Særligt i den sydøstlige del af fjorden er der utallige øer, holme og skær.
Turen varer 2½ time og på vejen lægger færgen til ved øen Flatey (kendt fra håndskriftet Flateyjarbókinn), mens folk og varer sættes af/på, og slutter så i byen Stykkisholmur på næsset Snæfellsnes. Vi fortsætter lidt længere, så vi kan komme ned på midten af næsset og dér finde vort overnatningssted for den kommende ene nat.

flateyri02.jpgsnæfellsjokull02.jpg

Dag 6 / Mod vulkanen og gletsjeren Snæfellsjökull. Vulkanen Eldborg? Ank. Reykjavik.

Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører først længere mod vest, ud mod vulkanen og gletsjeren Snæfellsjökull (billede) på næssets vestligste punkt. Der er mange spændende steder at stoppe for kortere eller lidt længere pauser og gåture. På vejen mod hovedstaden Reykjavik, får vi måske også tid til en travetur til vulkanen Eldborg (billede), der – med sin ringe højde – troner over det flade land. Turen går langs en lille elv og gennem lavt birkekrat.
Så må vi til sidst sætter kursen mod syd og kommer så frem til hovedstaden Reykjavik.
Her bor vi de sidste to nætter på turistklassehotellet Hotel Cabin, på de såkaldte superior-værelser (almindeligt store, gode værelser). Middagen foregår på hotellet, og består af righoldig salatbar, inkl. to-tre varme retter, pasta osv. Ikke noget kulinarisk højdepunkt, men OK.

snæfell.jpgEldborg01.jpg

Dag 7 / Reykjavik & tid på egen hånd. Fx byens kulturrelle højdepunkter – eller "The Golden Circle"?

Dagen er til egen disposition, og der er derfor mulighed for mindst to forskellige måder at bruge dagen på:
1: man kan besøge nogle af hovedstadens mange spændende kulturelle højdepunkter. Bl.a. det næste nye koncert- og kulturhus Harpa (www.harpa.is), kunstmuseer, kulturhistoriske museer, ældre dunkle kaffehuse eller transparante caféer – og meget andet, eller
2: man kan tage på udflugten ”The Golden Circle”, der er en 7-8 timers tur til Tingvallasletten og -søen (et geologisk og historisk højdepunkt og et godt fuglested), vandfaldet Gullfoss og området med gejseren Strokkur, der med få minutters mellemrum sender en kogende vand- og dampsøjle højt til vejrs.
NB: afhængig af antal på denne udflugt, arrangerer vi den med mindre bil, minibus (op til 9 pladser) eller en større bus. Den lokale rejseleder tager med på denne tur. Prisen for turen vil afhænge af antal tilmeldte.
Om aftenen spiser vi en god fælles middag på restaurant i midtbyen.

harpa.JPGTingvallasletten.JPG

Dag 8 / Hjemrejse.

Hjemrejsedag. Omkring kl. 08.00 skal vi køre mod lufthavnen, hvorfra der er flyafgang kl. 10.30 og dermed - igen efter mellemlanding i Kastrup - ankomst kl. 17.20 (dansk tid) i Aalborg.

 

Programmet er vejledende og ret til ændringer forbeholdes.

 

Praktiske oplysninger og pris

Turen er lavet i samarbejde med Vrå Højskole og indledes med nogle dages
intensiv højskoleliv, dvs. foredrag, fællessang, hyggeligt og lærerigt samvær.


Kontakt venligst Vrå Højskole for yderligere information og den samlede pris:
Tlf. 98 98 10 10 – eller send en mail til info@vraahojskole.dk


ISLAND – med Vestfjordene i centrum
25. juni – 2. juli 2021 // 8 dage // Fra Aalborg lufthavn // Rejse nr. C-20


INKLUDERET I PRISEN

  • Flybilletter Aalborg-Kastrup-Keflavik t/r, inkl. skatter og afgifter.
  • Flybilletter Reykjavik-Ísafjördur, inkl. skatter og afgifter.
  • Transport iflg. program i komfortabel, røgfri bus med god plads og erfaren islandsk chauffør.
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse m. morgenmad – privat bad/toilet
  • Middag x 7 stk. (to retter’s middage, inkl. kaffe/te – afslutningsmiddag dog noget højere standard)
  • Nævnte ture, udflugter og sejlture.
  • Dansk-talende rejseleder.
  • Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden.


IKKE INKLUDERET I PRISEN

  • Servering ombord på flyet.
  • Drikkevarer ved måltider – ud over isvand, som altid følger frit og rigeligt.
  • Øvrige måltider, dvs. også daglige frokoster (regn med 90-110 DKK pr. dag, efter behov).
  • Eventuelle aktiviteter og entrébilletter ud over de nævnte.


* Der tages forbehold for større pris- og valutaændringer og for ændringer af skatte- og afgiftsforhold.
Prisen er baseret på 20 betalende deltagere, og gennemføres til den beskrevne pris også med lidt færre
deltagere.

 

Praktiske spørgsmål og hurtige svar

Hvad skal jeg medbringe?

  • Det blå sygesikringsbevis. Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Ellers SKAL der medbringes andet ID-kort med billede.
  • Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.
  • Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.
  • Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.
  • Kikkert og håndbøger om Island, historie, natur, fugle etc.
  • Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse?

  • Flere steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, bl.a. i FOREX. Kursen er ikke den bedste dér.
  • Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort.
  • De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort.
  • Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.
  • Kursen er pt. 1 DKK = 22,15 IKR (6.9.2020), dvs. 1.000 IKR modsvarer pt. cirka 45 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad med daglig frokost?

  • Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

  • Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld- og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark.
  • Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 - 15% rabat ved køb for mere end ISK 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

  • Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har modtaget danskundervisning. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

  • Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 11⁄2 times effektiv ridning).

Hvordan er vejret?

  • Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. Den vulkanske aktivitet i Island.

Rejsenummer: C-20

OBS: Indledes med nogle dage på Vrå Højskole

Lufthavn: Aalborg

Afrejse: 25.06.2021

Hjemkomst: 02.07.2021

Pris kr. Kontakt Vrå Højskole, for samlet pris

Vores rejser

+45 2962 8077

 
icon AKTUELT

2021-rejser

Grupperejser til ISLAND, FÆRØERNE og IRLAND:

Nordlys i Island? Arr. i samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Island – fugle & natur (få pladser tilbage! Rejsen gentages muligvis i 2022).

Island – med Vestfjordene i centrum. Rejs med Vrå Højskole. Rejsen indledes med nogle dage på højskolen.

Hannes Litteraturrejse. Rejs til Island med forfatteren Hanne Højgaard Viemose.

Island rundt – med god tid til at nyde det hele. inkl. Vestmannaøerne, hvalsafari og en sejltur mellem isbjerge. NB: vælg imellem to éns rejser, på forskellige tidspunkter i juli 2021.

Forår-, Sommer- eller Sensommer i Island – inkl. Vestmannaøerne. 6-dages intensiv rejse til Island, med begrænset kørsel.

Sommer i Island – inkl. sejltur & friske kammuslinger

Island – Sydkysten & Njals land

Island – vulkaner og gletsjere Særligt for nysgerrige børn og voksne.

Island og vulkanerne, hvordan hænder det lige sammen? Rejse med fokus på Islands vulkaner og geologi. Rejseleder på tre af turens dage: Rikke Pedersen, geofysiker og ph.d.

Irland – natur & eftertanke. Arr. i samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Færøerne – kunst & natur. Arr. i samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Flere 2021-rejser på vej?
Hold øje med vores hjemmeside, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller kontakt os.


Kør-selv rejser:

Foretrækker du at køre selv? Vi arrangerer hvert år mange kør-selv rejser til Island. Det er også en mulighed, at få en kombineret tur til både Færøerne og Island.

Foretrækker du at sejle / have din egen bil med, så sig til, vi har gode kontakter til Smyril Line.

Kontakt os og fortæl om dine egne idéer og få et skræddersyet forslag – mulighederne er mange.

Skal vi lave en særlig rejse til jer?

Er I 15 personer eller flere, som gerne vil rejse, så kontakt os gerne.

Mød os på Facebook

Du er meget velkommen i vores Facebook-gruppe "TeamIsland". Her kan vores tidligere gæster og andre, der er særligt interesseret i Island, blive medlem. Det er en lukket gruppe, hvor vi løbende deler informationer om emner, vi tror kan interesserer vores rejsende – både de nye og dem, der har været med flere gange.
Gruppen hedder: www.facebook.com/groups/TeamIsland
Send en mail, hvis du vil inviteres med i denne gruppe.

Foredrag om Island

Vil du vide mere om Island?

K. Torben Rasmussen – ejeren af KulturRetur & Team Island, er en efterspurgt foredragsholder.

Kontakt os, hvis du har ønsker til et særligt foredrag med islandsk relevans.

Emner som kunst, litteratur og bygningskunst er blandt tilbuddene, men også mere generelle foredrag, fx det meget populære Kan danskerne lære noget af det islandske folk – stadig væk?

Ønsker du en samlet oversigt over mulige emner, så send os gerne en besked.

Uncube Magazine besøger Island

Uncube Magazine har været på opdagelse i Island. Se de smukke billeder af natur og arkitektur her

Islændinge – De Små Konger

Læs artiklen "Islændinge – De Små Konger" skrevet af Team-Islands direktør, K. Torben Rasmussen

Praktiske spørgsmål og hurtige svar:

Hvad skal jeg medbringe?

  • Det blå sygesikringsbevis. Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Ellers SKAL der medbringes andet ID-kort med billede.
  • Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.
  • Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.
  • Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.
  • Kikkert og håndbøger om Island, historie, natur, fugle etc.
  • Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse?

  • Flere steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, bl.a. i FOREX. Kursen er ikke den bedste dér.
  • Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort.
  • De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort.
  • Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.
  • Kursen er pt. 1 DKK = 22,15 IKR (6.9.2020), dvs. 1.000 IKR modsvarer pt. cirka 45 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad med daglig frokost?

  • Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

  • Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld- og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark.
  • Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 - 15% rabat ved køb for mere end ISK 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

  • Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har modtaget danskundervisning. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

  • Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 11⁄2 times effektiv ridning).

Hvordan er vejret?

  • Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. Den vulkanske aktivitet i Island.

Generelle rejsebetingelser

Læs vores generelle rejsebetingelser her – og kontakt os ved spørgsmål.

Nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev

icon TEAM-ISLAND

Team Island er skabt på baggrund af dybtgående kendskab til Island, for det første. For det andet skabt på baggrund af stor lyst til at formidle store oplevelser i det helt særlige land. Alle turene er tilrettelagt af K. Torben Rasmussen, der er forfatter af flere bøger om Island og har boet mere end 5 år i landet. Men uden bistand fra vore uhyre kompetente islandske og danske rejseledere går det jo ikke. Alle islandske taler godt dansk. Er de danske, har de boet gennem flere år i Island.

Vi véd, at en tur først er helt vellykket, når alt det praktiske fungerer og historierne er fortalt af engagerede rejseledere.

Du skal rejse til Island med os, hvis du vil være sikker på en grundig tur. Naturoplevelser af en helt anden verden, suppleret med historie, geologi, erhverv, kunst, kultur, dagligt liv i Island - og så lige mere natur igen.

På hjemmesiden kan du finde alt relevante oplysninger om turene. Er der ikke lige nu en passende tur, så kontakt os gerne. Der er hele tiden nye på vej. Er du del af en gruppe med særlige fagspecifikke behov, så kontakt os gerne. Vi arrangerer hvert år ture for grupper, helt efter deres ønsker.

Uanset om du vil rejse i en gruppe med andre interesserede mennesker – og få glæde også af et godt socialt sammenhold – eller hellere selv vil køre, så kan vi garantere et stort udbytte af vore ture. Det samme gælder på vore rejser til andre lande. Vi arrangerer gode ture til andre destinationer end Island, vort primære rejsemål. Irland og Færøerne hvert år. Grønland jævnligt. Har tidligere lavet rejser til Israel, Balkan, Nordsverige, Tyskland og Shetland. Har du særlig interesse for nogle af disse rejsemål, så kontakt os for aktuelle planer.

Læs TEAM ISLAND og KULTURRETUR's historie her.

Vores generelle rejsebetingelser findes her.

icon DESTINATIONER

Det oprindelige udgangspunkt for Team Island // KulturRetur’s rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.

Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med forhenværende højskoleforstander og journalist Christian Møller.

Vi har arrangeret grupperejser til Grønland, Gotland, Tyskland, Israel, Kosovo/Makedonien/Albanien, Rumænien og har haft udbudt en spændende tur til Tunesien, med én af landets bedste kendere af landet, ph.d. (Mellemøststudier) Rikke Haugbølle. Vi er konstant opmærksomme på om forholdene bliver så rolige, at vi kan genoptage den rejse.

 

Fakta om Island

DEN ISLANDSKE NATUR
For 15-16 millioner år siden eksisterede Island ikke. Hvor kontinentalpladernes drift bort fra hinanden i hhv. vestlig og østlig retning er kombineret med…
HISTORIEN – KORT & GODT
Den islandske historie er kort og velbeskrevet. I det mindste når man taler om den historie, som omhandler menneskers tilstedeværelse på den store ø. I år 874,…
KULTURLIVET
Dyrker man kulturelle oplevelser i en eller anden form, er Island i stigende grad interessant. Hovedstaden Reykjavik er en moderne storby med teatre, museer,…
DET MODERNE ISLAND
Det moderne Island er et dynamisk samfund præget af mobilitet, innovation og åbenhed, og landet er dermed godt klædt på til informationssamfundets vilkår.…
DE FIRE ÅRSTIDER
Det islandske forår kommer sent, men udvikler sig til gengæld eksplosivt. April og maj er forår, og lyset er kommet stærkt tilbage. Sammen med det kommer…
LITTERATURLISTE
En oversigt over ordentlige og tilgængelige bøger. Nogle kan skaffes fra boghandlen, andre gennem gode biblioteker og andre igen eventuelt gennem den…

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os

icon 1 KulturRetur A/S, Mejlbyvej 670, Mejlby, 8530 Hjortshøj

icon 2+45 2962 8077

icon 3 www.team-island.dk

email info@team-island.dk


Du kan også udfylde formularen herunder og sende en besked