Island – Sydkysten og Njals land / fra Kastrup

Sydlandets naturperler

Oplev det sydlige Islands største naturperler på denne spændende tur, og mærk historiens vingesus, når vi kører gennem de fantastiske landskaber, som dannede baggrund for adskillige fejder i Njals Saga. Natur, historie og kultur hænger nært sammen i Island, og det får man rig lejlighed til at opleve på denne meget varierede tur.

Vi bevæger os fra de boblende svovlkilder i Krýsuvík på det sydlige Reykjanes og kører langs den uforligneligt smukke sydkyst, der byder på imponerende vandfald, vidtstrakte lavamarker, dramatiske klippekløfter og udsigter til blændende hvide gletsjere. Vi skal bl.a. sejle på isbjergslagunen Jökulsárlón, køre ad den barske og fascinerende højlandsrute Kaldidalur, se gejseren Strokkur springe, besøge den historiske Thingvellir-slette, hvor Altinget blev grundlagt i 930, og opleve suset fra de brølende vandmasser ved Gullfoss, Islands smukkeste vandfald.

Vi skal besøge det historiske Reykholt, hjemstedet for saganedskriveren Snorri Sturluson, og se de smukke vandfald Barnafoss og Hraunfossar samt Europas mest kraftfulde varme kilde, som ligger ikke langt derfra.

Undervejs giver vi os god tid til at nyde de mange smukke landskaber, og der er plads til afstikkere undervejs til nogle af det sydlige Islands mere skjulte perler. Der er også tid til eftertanke, når vi besøger stedet, hvor gletsjeren Ok som den første på Island bukkede under for den globale opvarmning og nu kun eksisterer på en mindeplade.
Rejsen slutter i Reykjavik, hvor der efter en byrundtur og indkvartering på hotellet vil blive god tid til at opleve byen på egen hånd den næste dag. Der er masser af muligheder i den nordiske hovedstad, uanset om man er til museer, shopping, cafébesøg eller har lyst til at prøve et af Reykjaviks mange udendørs varme bade.
Den sidste aften spiser vi en festlig afslutningsmiddag sammen i Reykjavik.  

Programmet er vejledende og ret til ændringer forbeholdes.

 

Tilmelding & yderligere oplysninger

Team-Island: tlf. 2962 8077 // info@team-island.dk 

Rita Brandt, rejseleder (efter kl. 19 på hverdage): tlf. 2160 1648 // mail ritbrandt@mail.tele.dk

 

Dag 1 / Mod sydøst: fine udsigter, lavafelter & svovlkilder. Indkvartering i Hveragerdi.

Der er afrejse fra Kastrup lufthavn med Icelandair kl. 14.10 (mødetid kl. 12.10). Turen tager ca. 3 timer, og vi ankommer til Keflavik kl. 15.25 (lokal tid). I Keflavik er der mulighed for at handle toldfri varer og hæve islandsk valuta.
Godt placeret i vores firhjulstrukne bus sætter vi kursen mod sydøst og passerer den stadigt aktive fiskerby Grindavík, mens vi bevæger os af sted gennem udstrakte lavafelter, næsten parallelt med Atlanterhavskysten.
Inden vi når vores første overnatningssted i den lille by Hveragerdi, kendt for sine geotermisk opvarmede drivhuse, gør vi holdt ved de sprudlende og stinkende svovlkilder ved Krýsuvík.

Efter en lang rejsedag ankommer vi til Hotel Örk i Hveragerdi, hvor vi spiser fælles middag om aftenen.

mudderpoele_Krysuvik.jpg

Dag 2 / Hvolsvöllur & Njals Museum. Seljalandsfoss & Reynisfjara. Kirkjubæjarklaustur.

Efter morgenmaden forlader vi Hotel Örk og kører til Hvolsvöllur, hvor vi skal besøge Njals Museum og se en udstilling om den berømte Njals Saga og sagatiden på Island.
Der bliver lejlighed til at købe lidt frokost og andre fornødenheder i et supermarked i byen, inden vi sætter kursen mod turens første vandfald, det 60 m høje Seljalandsfoss, som man har mulighed for at gå bagom og komme helt tæt på de faldende vandmasser. I disse smukke omgivelser tager vi os god tid til at nyde naturen og vores nyligt indkøbte frokost.
Vores næste stop er Reynisfjara-stranden, hvor det vilde Atlanterhav sender sine skummende hvide bølger ind over det sorte sand. Her kan man opleve fantastiske klippeformationer af søjlebasalt både i hulerne på stranden og stående som skulpturer ude i havet. Hvis vi er heldige, er der stadig søpapegøjer på klippeskråningerne over de store klippehuler.
Efter at være blevet blæst godt igennem ved havet fortsætter vi turen gennem den vidtstrakte lavamark Eldhraun, og vi skal høre historien om, hvordan den blev dannet under udbruddet i vulkanen Laki i 1783-84; et udbrud, der fik enorme konsekvenser for den islandske befolkning.
Sidst på dagen når vi vores Hotel Geirland, som ligger i smukke landlige omgivelser i udkanten af byen Kirkjubæjarklaustur. Der er fælles middag på hotellet om aftenen.

Seljalandsfoss7.jpg

Dag 3 / Gletsjeren Vatnajökull & sejltur mellem isbjerge. Nationalparken Skaftafell & Svartifoss.

I dag lader vi kufferterne blive på hotellet, og efter et solidt morgenmåltid kører vi videre østover mod dagens højdepunkt: Vatnajökull, Islands største gletsjer. På vejen skal vi se endnu et eksempel på en søjlebasaltformation, nemlig Dverghamrar, som ligger gemt et stykke fra vejen i enestående naturskønne omgivelser.
For foden af Vatnajökull ligger den imponerende gletsjer lagune Jökulsárlon. Vi skal ud at sejle en tur på lagunen mellem isbjergene og måske spotte sæler, som ligger og soler sig på isen. Vi giver os rigtig god tid til at opleve dette unikke område, og det kan anbefales at gå ned til Atlanterhavskysten, hvor isbjergene driver ud i havet, og hvor man kan finde store iskrystaller på stranden.
Først på eftermiddagen vender vi igen næsen mod vest og gør holdt ved den store nationalpark Skaftafell. Her får vi igen god tid på egen hånd. Her skal vi også se dagens vandfald Svartifoss, som elegant strømmer ned over søjlebasaltklipperne. Der bliver mulighed for at udforske området på egen hånd og nyde den enestående natur, evt. på en gåtur ud mod en af gletsjertungerne. Eller man kan bare slappe af over en forfriskning i caféområdet, hvor der også er mulighed for at se en film om det store vulkanudbrud under Vatnajökull, der fandt sted for cirka 25 år siden.
Sidst på eftermiddagen kommer vi tilbage til hotellet i Kirkjubæjarklaustur, og vi spiser fælles middag om aftenen.

02_vatnajokull.jpgskib_isbjerge.jpg

Dag 4 / Fjadrárgljúfur. Vík, Dyrhólaey, Skógafoss & tørvehuse. Gletsjertungen Sólheimajökull.

Kort efter at vi har forladt hotellet denne morgen, standser vi ved den smukke kløft Fjadrárgljúfur. Vi går en tur langs kløften og nyder den enestående ro og udsigten på stedet.
Herefter gør vi et kort ophold i byen Vík, hvor der er mulighed for at besøge en uldbutik.
Fra Vík fortsætter vi ud på klippeforbjerget Dyrhólaey og nyder den imponerende udsigt over den sorte strand og Atlanterhavet sammen med lunder (søpapegøjer) og andre søfugle.
Ikke langt herfra ligger Skógar Museum, hvor vi skal se eksempler på nogle af de gamle islandske tørvehuse. Her er der også mulighed for at spise frokost i cafeen for egen regning.
Vi fortsætter til det 60 m høje vandfald Skógafoss, et af sydkystens smukkeste. Vi har god tid til at nyde området, og dem, der har mod på det, kan forcere de ca. 150 trappetrin op ad klippen og se vandfaldet oppefra samt få en enestående udsigt over området.
På vej til vort overnatningssted kører vi ind til en af Mýrdalsjökulls gletsjertunger, Sólheimajökull. Her mærker vi kulden fra den enorme gletsjer, samtidig med at det tydeligt kan ses, hvordan klimaforandringerne har sat gang i nedsmeltning af isen.
Vi overnatter på den hyggelige bondegård Sólheimahjáleiga og spiser fælles middag om aftenen.
Det kan anbefales at gå en aftentur ved gården og besøge den lille kirke og kirkegården.

dyrholaey.jpgskogafoss.jpg

Dag 5 / Mod højlandet. Urridafoss. Skálholt. Gullfoss & Strokkur. Vil du besøge Fontana Spa?

Tidligt næste morgen starter vi vores videre færd mod højlandet og gør igen et kort stop ved vandfaldet Seljalandsfoss, som vi denne gang ser i formiddagslys.
Vi drejer af fra hovedvej 1 og passerer flere islandske bondegårde på vej til det smukke naturområde ved Vatndalskot. I dette område foregik den berømte Njals Saga, som vi undervejs skal høre uddrag af, mens vi nyder udsigten over landskabet, hvor nogle af de største fejder i sagatiden udspillede sig.

I Hvolsvöllur køber vi frokost, som vi kan have med til senere på dagen. Vi skal ikke snydes for dagens vandfald, så vi tager en afstikker til Urridafoss, Islands mest vandrige vandfald.

Ved det gamle bispesæde Skálholt skal vi se den smukke kirke, og i de historiske omgivelser spiser vi vores indkøbte frokost.
Herfra går turen videre til vandfaldet Gullfoss, Islands måske smukkeste vandfald, og ikke langt derfra finder vi Geysir-området, hvor gejseren Strokkur sender sin kogende vandsøjle højt til vejrs mindst hver 10. minut. Der bliver god tid til at gå rundt på egen hånd begge steder. Der er butiks- og cafeområde, hvor en forfriskning kan nydes.

Sidst på dagen ankommer vi til Hotel Heradsskólinn, hvor der er fælles middag om aftenen.
For dem, der har lyst, er der om aftenen mulighed for at besøge de geotermiske bade i den luksuriøse Fontana Spa, hvor man kan sidde i en udendørs hot pot med udsigt over søen Laugarvatn og til vulkanen Hekla; en oplevelse man ikke bør gå glip af.

A-2_gullfoss.jpggejseren_strokkur.JPG

Dag 6 / Thingvellir. Højlandsruten Kaldidalur & udsigter. Barnafoss & Hraunfossar. Snorrastofa.

I dag skal vi for alvor stifte bekendtskab med det islandske højland, men vi lægger ud med et besøg i den historiske nationalpark Thingvellir. Vi går gennem kløften Almannagjá, hvor man meget tydeligt kan se, at den europæiske og den amerikanske kontinentalplade fjerner sig fra hinanden – med ca. 2 cm om året.

Herefter kører vi ind på højlandsruten Kaldidalur, og det er her vores firhjulstrukne bus for alvor kommer til sin ret.
Undervejs på den barske, øde rute er der udsigt til gletsjerne Thórisjökull og Langjökull, og vi kommer også forbi Ok, der som den første islandske gletsjer bukkede under for klimaforandringerne og i den anledning mindes med en tavle opsat på stedet i 2019.

I den lille by Húsafell spiser vi frokost, og turen fortsætter herefter til to meget forskellige - men hver især imponerende – vandfald: Barnafoss og Hraunfossar.

Denne sidste aften på højlandet indkvarteres vi på Hotel Reykholt, hvor vi spiser en god middag og hygger os sammen.
Efter middagen er der mulighed for at deltage i en arrangeret rundvisning på Reykholts kultur- og middelaldercenter Snorrastofa, opkaldt efter forfatteren, digteren og sagaskriveren Snorri Sturluson, samt i Reykholt kirke.

Hraunfossar02.jpg

Dag 7 / Deildartunguhver. Uldvarefabrikken Álafoss. Reykjavík: byrundtur til seværdigheder.

Fyldt med oplevelser vender vi nu næsen mod hovedstaden Reykjavík, hvor vi skal være de næste to dage. Vi starter dagen med et stop ved den vandrigeste varme kilde i Europa, Deildartunguhver, som udsender 180 liter næsten kogende vand i sekundet.

På vej mod Reykjavík stopper vi ved uldvarefabrikken Álafoss i Mosfellsbær, hvor der bliver mulighed for at gøre nogle gode indkøb, og vi finder et sted under vejs, hvor vi kan spise frokost.

I løbet af eftermiddagen ankommer vi til Reykjavík, hvor vi kører en kort byrundtur og ser nogle af de vigtigste seværdigheder. Vi nyder udsigten over byen fra den særprægede bygning Perlan, ser den store Hallgrimskirke, kigger forbi Nordens Hus, Rådhuset, Altinget, det arkitektonisk smukke koncert- og operahus Harpa samt Kulturhuset, hvor eksempler på de islandske håndskrifter er udstillet. Rundturen slutter ved det berømte hus Höfdi, hvor Reagan og Gorbatjov holdt deres topmøde i 1986, som blev et skridt mod afslutningen af Den Kolde Krig.

Vi indlogeres på Hotel Cabin. Middagen denne aften er for egen regning.

harpa.JPGhallgrimskirken_reykjavik.JPG

Dag 8 / Reykjavik på egen hånd: fx hvalsafari eller ridetur på islandsk hest? Fælles afskedsmiddag.

Hele lørdagen er der rig mulighed for at nyde byen på egen hånd, men vi mødes om aftenen til fælles afskedsmiddag på en hyggelig islandsk restaurant.

Der er gode muligheder for at shoppe sig fattig i Reykjavík; her findes både uld, kunsthåndværk, solidt fritidstøj, designertøj, islandske helse- og skønhedsprodukter og vakuumpakket islandsk laks til at tage med hjem.

Man kan tage på hvalsafari, eller kaste sig ud i at prøve nogle timer på en islandsk hest. Det skal dog bestilles nogle dage i forvejen, men guide/rejseleder hjælper gerne hermed.

Der er også mulighed for at tage på nogle af Reykjavíks mange fine kunstmuseer, se de islandske håndskrifter eller besøge koncerthuset Harpa, hvor der måske er en lille koncert i løbet af eftermiddagen. Måske har man bare lyst til at gå rundt og indsnuse den særlige stemning, som hersker i denne lille, men fascinerende nordiske hovedstad.

hvalsafari01.jpgislandske_heste.JPG

Dag 9 / Morgenbad i landets største udendørs bassin? Formiddag på egen hånd. Hjemrejse.

Vi forlader Hotel Cabin ved middagstid og kører til lufthavnen i Keflavík. Flyet afgår kl. 16.25, og vi lander i Kastrup lufthavn kl. 21.35 (lokal dansk tid).

Keflavik.jpg

Praktiske oplysninger, pris & tilmelding

SYDKYSTENS PERLER OG NJALS LAND

14.8 – 22.8 2021 // fra Kastrup Lufthavn // Rejse nr. C-12

Pris pr. person: Kr. 17.500
Tillæg for enkelt værelse: Kr. 2.000

 

Såfremt rejsen ikke kan gennemføres – f. eks. på grund af restriktioner vedrørende COVID 19, refunderes alle indbetalte beløb, uden fradrag af gebyr el. lign.

På bondegården Sólheimahjáleiga (dag 4) og på Hotel Heradsskólinn (dag 5) er det ikke muligt at få bad/toilet på alle værelser. Der tilbydes derfor nogle værelser med fælles bad/toilet på gangen. Hvis man vælger dette, kan prisen reduceres med kr. 500 pr. værelse. Dette skal aftales ved bestilling af rejsen (se længere nede)

 

INKLUDERET I PRISEN:

  • Flybilletter tur/retur inkl. skatter og afgifter fra Kastrup lufthavn til Keflavík
  • Transport ifølge program i komfortabel, røgfri bus med god plads og erfaren islandsk chauffør
  • Indkvartering i delt dobbelt værelse m/morgenmad og privat bad/toilet. NB: to nætter er der mulighed for værelse med fælles bad/toilet, og derfor en lavere pris. Se ovenfor.
  • 6 middage (to-retters middage inkl. kaffe/te)
  • 1 afslutningsmiddag (3 retters middag inkl. kaffe/te)
  • Sejltur på isbjergslagunen Jökulsárlòn
  • Entré til Njals Museum
  • Entré og rundvisning på Reykholts kultur- og middelaldercenter Snorrastofa
  • Faglig rejseleder: Nanna Kalkar, litterær oversætter og cand.mag. i Nordisk Sprog og Litteratur samt Islandsk Sprog.
  • Praktisk rejseleder: Rita Brandt, tidligere arrangør af rejser til Island bl.a. for Foreningen Norden
  • Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden
  • Servering på flyet af kaffe/the og vand/juice.

 

IKKE INKLUDERET I PRISEN:

  • Servering ombord på flyet udover kaffe/the, vand/juice – kan tilkøbes på flyet.
  • Drikkevarer til måltiderne – ud over isvand, som altid er friskt og følger frit og rigeligt.
  • Middag på dag 7, som er for egen regning.
  • Øvrige måltider
  • Eventuelle aktiviteter og entrébilletter ud over de nævnte.

Der tages forbehold for større pris- og valutaændringer og for ændringer af skatte- og afgiftsforhold.


Tilmelding og yderligere oplysninger:
K. Torben Rasmussen (ejer af KulturRetur A/S), telefon 29 62 80 77 eller mail torben@team-island.dk
Rita Brandt (rejseleder, efter kl. 19 på hverdage), telefon 21 60 16 48 eller mail ritbrandt@mail.tele.dk

 

Praktiske spørgsmål og hurtige svar

Hvad skal jeg medbringe?

  • Det blå sygesikringsbevis. Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Ellers SKAL der medbringes andet ID-kort med billede.
  • Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.
  • Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.
  • Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.
  • Kikkert og håndbøger om Island, historie, natur, fugle etc.
  • Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse?

  • Flere steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, bl.a. i FOREX. Kursen er ikke den bedste dér.
  • Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort.
  • De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort.
  • Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.
  • Kursen er pt. 1 DKK = 22,15 IKR (6.9.2020), dvs. 1.000 IKR modsvarer pt. cirka 45 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad med daglig frokost?

  • Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

  • Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld- og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark.
  • Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 - 15% rabat ved køb for mere end ISK 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

  • Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har modtaget danskundervisning. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

  • Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 11⁄2 times effektiv ridning).

Hvordan er vejret?

  • Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. Den vulkanske aktivitet i Island.

download pdf Hent udførlig rejsebeskrivelse

Rejsenummer: C-12

OBS: Med to rejseledere

Lufthavn: Kastrup

Afrejse: 14.08.2021

Hjemkomst: 22.08.2021

Pris kr. 17.500

Vejret i Reykjavik

Få skyer

-2°

Føles som: -13°

Luftfugtighed: 69%

Vindhastighed: 12 m/s

Vores rejser

+45 2962 8077

 
icon AKTUELT

2021-rejser

Grupperejser til ISLAND, FÆRØERNE og IRLAND:

Nordlys i Island? Arr. i samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Island – fugle & natur (få pladser tilbage! Rejsen gentages muligvis i 2022).

Island – med Vestfjordene i centrum. Rejs med Vrå Højskole. Rejsen indledes med nogle dage på højskolen.

Hannes Litteraturrejse. Rejs til Island med forfatteren Hanne Højgaard Viemose.

Island rundt – med god tid til at nyde det hele. inkl. Vestmannaøerne, hvalsafari og en sejltur mellem isbjerge. NB: vælg imellem to éns rejser, på forskellige tidspunkter i juli 2021.

Forår-, Sommer- eller Sensommer i Island – inkl. Vestmannaøerne. 6-dages intensiv rejse til Island, med begrænset kørsel.

Sommer i Island – inkl. sejltur & friske kammuslinger

Island – Sydkysten & Njals land

Island – vulkaner og gletsjere Særligt for nysgerrige børn og voksne.

Island og vulkanerne, hvordan hænder det lige sammen? Rejse med fokus på Islands vulkaner og geologi. Rejseleder på tre af turens dage: Rikke Pedersen, geofysiker og ph.d.

Irland – natur & eftertanke. Arr. i samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Færøerne – kunst & natur. Arr. i samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Flere 2021-rejser på vej?
Hold øje med vores hjemmeside, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller kontakt os.


Kør-selv rejser:

Foretrækker du at køre selv? Vi arrangerer hvert år mange kør-selv rejser til Island. Det er også en mulighed, at få en kombineret tur til både Færøerne og Island.

Foretrækker du at sejle / have din egen bil med, så sig til, vi har gode kontakter til Smyril Line.

Kontakt os og fortæl om dine egne idéer og få et skræddersyet forslag – mulighederne er mange.

Skal vi lave en særlig rejse til jer?

Er I 15 personer eller flere, som gerne vil rejse, så kontakt os gerne.

Mød os på Facebook

Du er meget velkommen i vores Facebook-gruppe "TeamIsland". Her kan vores tidligere gæster og andre, der er særligt interesseret i Island, blive medlem. Det er en lukket gruppe, hvor vi løbende deler informationer om emner, vi tror kan interesserer vores rejsende – både de nye og dem, der har været med flere gange.
Gruppen hedder: www.facebook.com/groups/TeamIsland
Send en mail, hvis du vil inviteres med i denne gruppe.

Foredrag om Island

Vil du vide mere om Island?

K. Torben Rasmussen – ejeren af KulturRetur & Team Island, er en efterspurgt foredragsholder.

Kontakt os, hvis du har ønsker til et særligt foredrag med islandsk relevans.

Emner som kunst, litteratur og bygningskunst er blandt tilbuddene, men også mere generelle foredrag, fx det meget populære Kan danskerne lære noget af det islandske folk – stadig væk?

Ønsker du en samlet oversigt over mulige emner, så send os gerne en besked.

Uncube Magazine besøger Island

Uncube Magazine har været på opdagelse i Island. Se de smukke billeder af natur og arkitektur her

Islændinge – De Små Konger

Læs artiklen "Islændinge – De Små Konger" skrevet af Team-Islands direktør, K. Torben Rasmussen

Praktiske spørgsmål og hurtige svar:

Hvad skal jeg medbringe?

  • Det blå sygesikringsbevis. Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Ellers SKAL der medbringes andet ID-kort med billede.
  • Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.
  • Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.
  • Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.
  • Kikkert og håndbøger om Island, historie, natur, fugle etc.
  • Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse?

  • Flere steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, bl.a. i FOREX. Kursen er ikke den bedste dér.
  • Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort.
  • De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort.
  • Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.
  • Kursen er pt. 1 DKK = 22,15 IKR (6.9.2020), dvs. 1.000 IKR modsvarer pt. cirka 45 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad med daglig frokost?

  • Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

  • Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld- og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark.
  • Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 - 15% rabat ved køb for mere end ISK 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

  • Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har modtaget danskundervisning. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

  • Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 11⁄2 times effektiv ridning).

Hvordan er vejret?

  • Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. Den vulkanske aktivitet i Island.

Generelle rejsebetingelser

Læs vores generelle rejsebetingelser her – og kontakt os ved spørgsmål.

Nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev

icon TEAM-ISLAND

Team Island er skabt på baggrund af dybtgående kendskab til Island, for det første. For det andet skabt på baggrund af stor lyst til at formidle store oplevelser i det helt særlige land. Alle turene er tilrettelagt af K. Torben Rasmussen, der er forfatter af flere bøger om Island og har boet mere end 5 år i landet. Men uden bistand fra vore uhyre kompetente islandske og danske rejseledere går det jo ikke. Alle islandske taler godt dansk. Er de danske, har de boet gennem flere år i Island.

Vi véd, at en tur først er helt vellykket, når alt det praktiske fungerer og historierne er fortalt af engagerede rejseledere.

Du skal rejse til Island med os, hvis du vil være sikker på en grundig tur. Naturoplevelser af en helt anden verden, suppleret med historie, geologi, erhverv, kunst, kultur, dagligt liv i Island - og så lige mere natur igen.

På hjemmesiden kan du finde alt relevante oplysninger om turene. Er der ikke lige nu en passende tur, så kontakt os gerne. Der er hele tiden nye på vej. Er du del af en gruppe med særlige fagspecifikke behov, så kontakt os gerne. Vi arrangerer hvert år ture for grupper, helt efter deres ønsker.

Uanset om du vil rejse i en gruppe med andre interesserede mennesker – og få glæde også af et godt socialt sammenhold – eller hellere selv vil køre, så kan vi garantere et stort udbytte af vore ture. Det samme gælder på vore rejser til andre lande. Vi arrangerer gode ture til andre destinationer end Island, vort primære rejsemål. Irland og Færøerne hvert år. Grønland jævnligt. Har tidligere lavet rejser til Israel, Balkan, Nordsverige, Tyskland og Shetland. Har du særlig interesse for nogle af disse rejsemål, så kontakt os for aktuelle planer.

Læs TEAM ISLAND og KULTURRETUR's historie her.

Vores generelle rejsebetingelser findes her.

icon DESTINATIONER

Det oprindelige udgangspunkt for Team Island // KulturRetur’s rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.

Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med forhenværende højskoleforstander og journalist Christian Møller.

Vi har arrangeret grupperejser til Grønland, Gotland, Tyskland, Israel, Kosovo/Makedonien/Albanien, Rumænien og har haft udbudt en spændende tur til Tunesien, med én af landets bedste kendere af landet, ph.d. (Mellemøststudier) Rikke Haugbølle. Vi er konstant opmærksomme på om forholdene bliver så rolige, at vi kan genoptage den rejse.

 

Fakta om Island

DEN ISLANDSKE NATUR
For 15-16 millioner år siden eksisterede Island ikke. Hvor kontinentalpladernes drift bort fra hinanden i hhv. vestlig og østlig retning er kombineret med…
HISTORIEN – KORT & GODT
Den islandske historie er kort og velbeskrevet. I det mindste når man taler om den historie, som omhandler menneskers tilstedeværelse på den store ø. I år 874,…
KULTURLIVET
Dyrker man kulturelle oplevelser i en eller anden form, er Island i stigende grad interessant. Hovedstaden Reykjavik er en moderne storby med teatre, museer,…
DET MODERNE ISLAND
Det moderne Island er et dynamisk samfund præget af mobilitet, innovation og åbenhed, og landet er dermed godt klædt på til informationssamfundets vilkår.…
DE FIRE ÅRSTIDER
Det islandske forår kommer sent, men udvikler sig til gengæld eksplosivt. April og maj er forår, og lyset er kommet stærkt tilbage. Sammen med det kommer…
LITTERATURLISTE
En oversigt over ordentlige og tilgængelige bøger. Nogle kan skaffes fra boghandlen, andre gennem gode biblioteker og andre igen eventuelt gennem den…

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os

icon 1 KulturRetur A/S, Mejlbyvej 670, Mejlby, 8530 Hjortshøj

icon 2+45 2962 8077

icon 3 www.team-island.dk

email info@team-island.dk


Du kan også udfylde formularen herunder og sende en besked


Captcha kode