phone +45 2962 8077

Islands vestfjorde / Kastrup

Island – med Vestfjordene i centrum

På denne tur, arrangeret for FO Frit Oplysningsforbund Nordfyn, er den nordvestlige del af Island, kaldet Vestfjordene, i centrum. Både fordi her er usædvanligt smukt og fordi her komme endnu ikke alt for mange turister. Her er høje fjelde og dybt indskårne fjorde. Her er frodigt grønt, afvekslende med barske fjeldheder. Her er mange fugle og lange udsigter – vist helt til Grønland, bare 300 km længere vest på. Vestfjordene ligger forholdsvis langt fra Reykjavik/ Keflavik, hvor vi ankommer, og vi flyver derfor den ene vej og starter turen i områdets største by Ísafjördur. Dernæst mod syd og før vi når Reykjavik sidst på turen, er der lidt tid på næsset Snæfellsnes.

Turen foregår med K. Torben Rasmussen som rejseleder. 

Tilmelding og betaling: kontakt FO – Frit Oplysningsforbund, tel. 64 84 14 56 / mail nordfyn@fo.dk

Se udkast til program herunder.

Dag 1 / Ankomst og indenrigsfly videre til vestfjordenes største by, Ísafjördur

Afgang fra Kastrup lufthavn kl. 14.00, ankomst Keflavik kl. 15.10 (lokal tid). 

Vi kører i gruppens egen bus til Reykjavik, hvor der er kl. 19.15 afgår indenrigsfly til Ísafjördur, den største by i de såkaldte Vestfjorde, dvs. i Islands nordvestlige hjørne. Vi ankommer kl. 19.55 og kører straks til vort hotel for middag og indkvartering. Byen ligger meget smukt ved fjorden og er Vestfjordenes største by med sine godt 2.500 indbyggere. I Ísafjördur skal vi bo de første to nætter på samme hotel.

isafjodur.jpg

Dag 2 / Fiskerimuseum i Bolungarvík og besøg på øen Vigur – mange fugle

Om formiddagen kører vi langs kysten til nabobyen Bolungarvík og nyder den smukke udsigt. Vi kigger indenfor på et lille museum, som fortæller fint om fiskeri i gamle dage, i åbne både fra kysten. Har man læst Jón Kalman Stefánssons trilogi om Vestfjordene kan man genkende en hel del…

Efter frokost sejler vi relativt kort ind i fjorden mod øen Vigur. Her er fyldt med lunder, tejster, edderfugle og havterner. Mange helt tæt på. Sejlturen er rolig og skaber ikke vanskeligheder, selv hvis du ikke er søstærk. Turen er indlagt i rejsens pris og varer 3-4 timer, samlet set.

Anden og sidste nat på samme hotel.

VigurVindmolle.jpgsule.JPG

Dag 3 / Kæmpe fine udsigter langs fjordene – måske havørn? Og vandfaldet Dynjandi

Vi pakker bagagen og sætter kursen mod syd, stadig i Vestfjordene. Målet er fuglefjeldet Látrabjarg, hvis vestligste punkt også er Islands. Herfra er der omkring 300 km til Grønland. Men før vi kommer så langt, er der mange ting at se, og mange fugle at kigge efter. Vejen går ind og ud langs fjordene. Kæmpe udsigter til fjeld og fjord. Kig godt efter havørn, for Vestfjordene er centrum for de omkring 65 par, der nu yngler i Island. Bestanden går lidt frem i disse år, efter at have været nede på omkring 30-35 par. Øget beskyttelse og mindre efterstræbelse fra bønder og edderfugledun-indsamlere er blandt forklaringerne på den gode udvikling. Vi stopper flere steder, bl.a. ved det særlige vandfald (se billede)

Sidst på dagen er vi fremme ved vort overnatningssted, der ligger i den kortest mulige afstand fra Látrabjarg. Vi skal overnatte og spise middag her de kommende to nætter.

dynjandi.jpg

lunder_island.JPG

Dag 4 / Traveture ved fuglefjeldet Látrabjarg og ved Raudasandur

Vi kører på en daglang udflugt til to vigtige steder, dels Látrabjarg, som er det største blandt de store islandske fuglefjelde, 12-14 langt og op til omkring 400 meter højt (højeste sted 441 m.o.h.) Vi bliver kørt ud til fyrtårnet på den vestligste spids og der er herefter tid til en travetur op langs fjeldets høje kanter. Er vejret godt, er det blandt de smukkeste oplevelser i Island. Mod syd anes næsset Snæfellsnes. Og overalt fugle, dvs. klassiske arter som lunde, alk, lomvie, ride, mallemuk. Få skarver, måske topskarv. Ikke sjældent jagtfalk.

Det skal siges, at fordums myriader af fugle – tætte som myggesværme – ikke skal forventes. Der er pt. krise i bestandene for disse fugle. Men stadig virkeligt mange og stadig en oplevelse af de helt store. 

Turen er ikke vanskelig at gå og vi skal tilbage til bussen på samme holdeplads, så man sætter sit eget tempo.

Derefter kører vi mod øst, for at komme ned på den ret isolerede strand Raudasandur (rødsand). Der er tid til en travetur på stranden eller/og en kop kaffe på den lille café. Gråsælerne ligger langt ude og soler sig. Læs måske før turen Gunnars Gunnarssons kriminalroman Svartfugl, som henter sin inspiration fra en ulykkelig hændelse på dette, tidligere meget isolerede sted.

Anden og sidste nat på samme sted.

fuglefjeld.JPG

fuglefjeld_suler.JPG

Dag 5 / Sejltur over Breidafjördur og smukke udsigter. Stykkisholmur, Snæfellsnes

Efter morgenmaden skal vi forlade vort hotel og sætter kursen mod færgestedet Brjánslækur, hvor vi skal nå færgen Baldur. Kl. 12.15 sejler den sydover fjorden Breidafjördur med os om bord. Det er en smuk tur med udsigter til alle sider. Ikke åbent hav, men stille og roligt gennem området, der nogle gange omtales som ”Islands spisekammer” for her omkring fjorden klarede man sig for det meste godt, selv om der var hårde tider i Island. Særligt i den sydøstlige del af fjorden er der utallige øer, holme og skær.

Turen varer 2½ time og på vejen lægger færgen til ved øen Flatey (kendt fra håndskriftet Flateyjarbókinn), mens folk og varer sættes af/på, og slutter så i byen Stykkisholmur på næsset Snæfellsnes. Vi fortsætter lidt længere, så vi kan komme ned på midten af næsset og dér finde vort overnatningssted for den kommende ene nat.

flateyri01.jpgflateyri02.jpg

Dag 6 / Vulkanen og gletsjeren Snæfellsjökull, måske vulkanen Eldborg. Reykjavik

Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører først længere mod vest, ud mod vulkanen og gletsjeren Snæfellsjökull på næssets vestligste punkt. Der er mange spændende steder at stoppe for kortere eller lidt længere pauser og gåture. På vejen mod hovedstaden Reykjavik, får vi måske også tid til en travetur til vulkanen Eldborg, der – med sin ringe højde – troner over det flade land. Turen går langs en lille elv og gennem lavt birkekrat.

Så må vi til sidst sætter kursen mod syd og kommer så frem til hovedstaden Reykjavik

Her bor vi de sidste to nætter på turistklassehotellet Hotel Cabin. Middagen foregår på hotellet, og består af righoldig salatbar, inkl. to-tre varme retter, pasta osv. Ikke noget kulinarisk højdepunkt, men OK.

blomster_island.JPGsnaefellsjokull.jpg

Dag 7 / På egen hånd: Reykjavik eller udflugt? Fælles afslutningsmiddag, bedre restaurant

Dagen er til egen disposition, og der er derfor mulighed for mindst to forskellige måder at bruge dagen på:

1: man kan besøge nogle af hovedstadens mange spændende kulturelle højdepunkter. Bl.a. det næste nye koncert- og kulturhus Harpa (www.harpa.is), kunstmuseer, kulturhistoriske museer, fine dunkle kaffehuse eller transparante caféer – og meget andet, eller 

2: man kan tage på udflugten ”The Golden Circle”, der er en 7-8 timers tur til Tingvallasletten og –søen (et geologisk og historisk højdepunkt og et godt fuglested), vandfaldet Gullfoss og området med gejseren Strokkur, der med få minutters mellemrum sender en kogende vand- og dampsøjle højt til vejrs.

NB: afhængig af antal på denne udflugt, arrangerer vi den med mindre bil, minibus (op til 9 pladser) eller en større bus. K. Torben Rasmussen tager med på denne tur. Prisen for turen vil afhænge af antal tilmeldte.

Om aftenen spiser vi en fælles afslutningsmiddag på en bedre restaurant.

harpa.JPGstrokkur02.jpg

Dag 8 / Måske et varmt morgenbad i Laugardalur? Hjemrejse

Hjemrejsedag. Allerede kl. 10.30 skal vi køre mod lufthavnen, men det betyder at ønsker man at nyde én af Islands fine ting – de varme bade – endnu en gang, så kan man nemt spadsere til landets største anlæg i Laugardalur, 700 meter fra hotellet.

Der er afgang fra lufthavnen i Keflavik kl. 13.15 og dermed ankomst kl. 18.15 (dansk tid) i Kastrup.

vestfjordene_faaar.jpg

INKLUDERET I PRISEN

– Flybilletter Kastrup-Keflavik t/r, inkl. skatter og afgifter

– Flybilletter Reykjavik-Ísafjördur, inkl. skatter og afgifter

– Transport iflg. program i komfortabel, røgfri bus med god plads og erfaren islandsk chauffør

– Indkvartering i delt dobbeltværelse m. morgenmad – privat bad/toilet

– Middag x 7 stk. (to retter’s middage, inkl. kaffe/te – afslutningsmiddag dog noget højere standard)

– Nævnte ture, udflugter og sejlture

– Rejseleder K. Torben Rasmussen, rejseleder (forfatter af Turen går til Island), habil feltornitolog

– Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden

 

download pdf Hent udførlig rejsebeskrivelse

Rejsenummer: C-17

OBS: Arrangeret for FO Frit Oplysningsforbund Nordfyn

Lufthavn: Kastrup

Afrejse: 01.07.2018

Hjemkomst: 08.07.2018

Pris kr. 19.950

Vejret i Reykjavik lige nu

icon AKTUELT

Uncube Magazine besøger Island

Uncube Magazine har været på opdagelse i Island. Se de smukke billeder natur og arkitektur her

Foredrag – kalender

Vil du vide mere om Island? K. Torben Rasmussen – ejeren af KulturRetur & Team Island, er en efterspurgt foredragsholder.

Se vores foredragskalender her.

Kontakt os, hvis du har ønsker til et særligt foredrag med islandsk relevans. Emner som kunst, litteratur og bygningskunst er blandt tilbuddene, men også mere generelle foredrag, fx det meget populære Kan danskerne lære noget af det islandske folk – stadig væk?

Ønsker du en samlet oversigt over mulige emner, så send os gerne en besked.

Flere 2018-rejser

De klassiske 6-dages grupperejser for 2018 kan nu ses her på siden.

Flere er på vej, inkl. ture hele øen rundt ...

Se også vores andre destinationer på kulturretur.dk

Praktiske spørgsmål og hurtige svar:

Hvad skal jeg medbringe?

· Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker

· Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt. Støvler behøves ikke, med mindre der er tale om særlige vandreture, og vil da fremgå af kommentarer på sådanne programmer.

· Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.

· Myggenet, for især omkring Mývatn (”myggesøen”) kan der være mange fluer. Der er ikke stikkende myg i Island.

· Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Under alle omstændigheder skal man medbringe ID-kort med billede. Og vigtigst: der skal være overensstemmelse mellem navn på legitimation og flybillet. Oplys altså det komplette navn ved køb af rejse.

· Medbring dit blå sygesikringsbevis. Bemærk: deltager man i en studie- eller firmarejse, gælder andre regler – se venligst vore generelle vilkår

· Medbring film fra Danmark, de er dyre i Island. Hvis du altså bruger analoge film.

· Har du en kikkert, er det en god idé at tage den med.

Skal jeg købe valuta før afrejse

· Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man veksle kontanter eller hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort. Visse steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, fx i FOREX. Kursen normalt noget dårligere end i Island.

· De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort

· Kursen er pt. 1 DKK = 19,28 IKR (11.9.2015), dvs. 1.000 IKR modsvarer godt 51 DKK. Tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is for den aktuelle kurs.

Hvad med daglig frokost?

· Er turen ikke med fuld pension gælder følgende:

· Vi standser som regel ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, kaffe og kager

· Man kan også medbringe en termokande og købe/få påfyldning og enkelte steder kan man købe en selvsmurt sandwich fra morgenmadsbuffet’en.

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

· Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld og kunstvarer.

· Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark

· Husk at bede om Tax Free-check, den giver 15 – 20% rabat ved køb for mere end IKR 5.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

· Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk.

· Alle har gennemgået danskundervisning i grundskolen.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

· Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der er mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster fra 400-500 DKK ).

Hvordan er vejret?

· Besøg hjemmesiden www.team-island.dk, og kig under Om Island eller se på den gode norske side www.yr.no

Skal vi lave en særlig rejse til jer?

Er I 15 personer eller flere, som gerne vil rejse, så kontakt os gerne.

Generelle rejsebetingelser

Læs vores generelle rejsebetingelser her – og kontakt os ved spørgsmål.

Islændinge – De Små Konger

Læs artiklen "Islændinge – De Små Konger" skrevet af Team-Islands direktør, K. Torben Rasmussen

Nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev

icon TEAM-ISLAND

Turen_Gaar_Til_Island.jpg

Team Island er skabt på baggrund af dybtgående kendskab til Island, for det første. For det andet skabt på baggrund af stor lyst til at formidle store oplevelser i det helt særlige land. Alle turene er tilrettelagt af K. Torben Rasmussen, der er forfatter af Turen går til Island og har boet mere end 5 år i Island. Men uden bistand fra vore uhyre kompetente islandske og danske rejseledere går det jo ikke. Alle islandske taler godt dansk. Er de danske, har de boet gennem flere år i Island.

Vi véd, at en tur først er helt vellykket, når alt det praktiske fungerer og historierne er fortalt af engagerede rejseledere.

Du skal rejse til Island med os, hvis du vil være sikker på en grundig tur. Naturoplevelser af en helt anden verden, suppleret med historie, geologi, erhverv, kunst, kultur, dagligt liv i Island - og så lige mere natur igen.

På hjemmesiden kan du finde alt relevante oplysninger om turene. Er der ikke lige nu en passende tur, så kontakt os gerne. Der er hele tiden nye på vej. Er du del af en gruppe med særlige fagspecifikke behov, så kontakt os gerne. Vi arrangerer hvert år ture for grupper, helt efter deres ønsker.

Uanset om du vil rejse i en gruppe med andre interesserede mennesker – og få glæde også af et godt socialt sammenhold – eller hellere selv vil køre, så kan vi garantere et stort udbytte af vore ture. Det samme gælder på vore rejser til andre lande. Vi arrangerer ture til bl.a. Irland, Færøerne, Grønland og Balkan – se gerne mere på www.kulturretur.dk.

Læs TEAM ISLAND og KULTURRETUR's historie her.

Vores generelle rejsebetingelser findes her.

icon DESTINATIONER

Om vore destinationer

 

Det oprindelige udgangspunkt for Team Island // KulturRetur’s rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.

Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med forhenværende højskoleforstander og journalist Christian Møller.

Vi har arrangeret grupperejser til Grønland, Gotland, Tyskland, Israel, Kosovo/Makedonien/Albanien, Rumænien og har haft udbudt en spændende tur til Tunesien, med én af landets bedste kendere af landet, ph.d. (Mellemøststudier) Rikke Haugbølle. Vi er konstant opmærksomme på om forholdene bliver så rolige, at vi kan genoptage den rejse.

I 2018 udbydes rejser til Island, Færøerne, Italien, Rumænien, Kosovo/Albanien og Israel. Rejser findes på denne side eller på www.kulturretur.dk

 

Fakta om Island

DEN ISLANDSKE NATUR
For 15-16 millioner år siden eksisterede Island ikke. Hvor kontinentalpladernes drift bort fra hinanden i hhv. vestlig og østlig retning er kombineret med…
HISTORIEN – KORT & GODT
Den islandske historie er kort og velbeskrevet. I det mindste når man taler om den historie, som omhandler menneskers tilstedeværelse på den store ø. I år 874,…
KULTURLIVET
Dyrker man kulturelle oplevelser i en eller anden form, er Island i stigende grad interessant. Hovedstaden Reykjavik er en moderne storby med teatre, museer,…
DET MODERNE ISLAND
Det moderne Island er et dynamisk samfund præget af mobilitet, innovation og åbenhed, og landet er dermed godt klædt på til informationssamfundets vilkår.…
DE FIRE ÅRSTIDER
Det islandske forår kommer sent, men udvikler sig til gengæld eksplosivt. April og maj er forår, og lyset er kommet stærkt tilbage. Sammen med det kommer…
LITTERATURLISTE
En oversigt over ordentlige og tilgængelige bøger. Nogle kan skaffes fra boghandlen, andre gennem gode biblioteker og andre igen eventuelt gennem den…

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os

icon 1 KulturRetur A/S, Mejlbyvej 670, Mejlby, 8530 Hjortshøj

icon 2 +45 2962 8077

icon 3 www.team-island.dk

email info@team-island.dk


Du kan også udfylde formularen herunder og sende en besked