Kør-selv: Eventyr på Færøerne – sommeren 2022 / rejse nr. B-107

På denne tur er der god tid til at opleve Færøernes bedste steder

Der er ikke stress på, for der er ikke store afstande på øerne og derfor bruger man ikke meget tid på transport: det er også sjovere at være uden for bilen og bruge alle sanserne på at opleve de mange attraktioner. Høje fjelde, dybt indskårne fjorde, smukke små byer og så altså først og fremmest: det grønne og vejret. Grønne fjelde med dusinvis af små glitrende strømme vand, og vejret, som ikke er til at stole på! Bortset fra, at det skifter hurtigt, så forvent at få solskin, tåge og regnbyger i ét væk.
Traveture på fjeldet eller langs fjordene, ældgamle kongsgårde og hovedstadens kulturelle og kulinariske nydelser er bare nogle af de mange grunde til at besøge Færøerne.

Foretrækker du at få din helt egen rejse?

Dette er en prototype-tur. Den kan udvides (eller reduceres) efter dine ønsker. Vi har masser af idéer til flere dages ture, eller justering inden for dette program. Husk også, at du kan sejle fra Danmark og derved medbringe egen bil. 

Kontakt os og fortæl om dine idéer og ønsker…

Tlf. 2962 8077 // info@team-island.dk

Garanti for penge tilbage!

Tvinger omstændighederne (virus eller andet) os til at aflyse allerede købte/betalte rejser, returneres alle indbetalte beløb uden gebyr eller andet.

Derfor kan du altså roligt bestille en rejse – og det bør du gøre tidligst muligt for at få de bedste priser.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

 

Dag 1 / Ankomst Vagar. Videre over øen Streymoy til øen Eysturoy: bygden Gjógv & indkvartering.

Afrejse fra Kastrup Lufthavn kl. 12.25, ankomst Vagar/Færøerne kl. 13.40 (lokal tid).

NB: der er flere afgange hver dag fra Kastrup og færre afgange fra Billund og Aalborg.

I lufthavnen venter den aftalte bil (se neden for, under Praktiske oplysninger). I kører mod øst og langs Færøernes største sø Sørvágsvatn, gennem Midvágur (med en speciel altertavle i kirken) og derefter gennem tunnelen til øen Streymoy. Vær så opmærksom, for I skal ikke til Tórshavn i første omgang, derimod helt op til den nordligste del af øen Eysturoy til. Det lyder langt; det er det ikke: den direkte rute er på cirka 75 km fra lufthavnen til Gjógv, alt på gode asfaltveje.
For at komme fra Streymoy til Eysturoy skal I passere Atlanterhavsbroen: det er den eneste bro over Atlanterhavet overhovedet. Altså i sig selv en attraktion, hvis man synes om sådanne sære rekorder!?
Bygden Gjógv har under 40 fastboende og er ret fantastisk, især pga. den særprægede havn (landingsplads), der fortæller noget om de barske vilkår, tidligere tiders fiskere levede under (billedet).
Der er indkvartering på det lille sted Gjáargardur for de kommende to nætter.

baad_faeroerne.jpg

Dag 2 / Høje fjelde & travetur? Streymoy: Saksun. Tilbage til Gjógv, tur til bygden Tjørnuvik?

De højeste fjelde på Færøerne ligger i dette område, så der er gode muligheder for traveture i fjeldet. Det højeste hedder Slættaratindur og er 880 meter højt. Man kan gå hele vejen fra Gjógv, men det er en tids- og motionsmæssigt krævende tur. Ellers kan man køre til parkeringspladsen ved Eidis Skard og derfra gå de sidste omkring 5-6 km til toppen. Regn med 2-2½ time, samlet set.
Formidabel hele horisonten rundt...
Vælger man den korte tur, er der tid til en anden travetur og et par kulturelle/historiske oplevelser. Kør mod vest, over til Streymoy igen og derfra få km mod syd. I bygden Hvalvik (navnet fra tidligere hvalfangst) mod nordvest, mod Saksun (billede). Saksun er gammel kongsgård, og også et aktivt landbrug, og om sommeren kan man få en rundvisning i den ældgamle gård. Her ligger også en karakteristisk færøsk kirke, og husker man filmen Barbara (Nils Malmros) kan man genkende kirken. Man kan trave en fin tur langs sydsiden af den smalle fjord, helt ud til det store hav.
Men man skal tage vare på tidevandet, for ellers kan man risikere at skulle vente nogle timer på at komme tilbage til bilen.
Sidst på dagen tilbage til Gjógv – hvis man da ikke vil køre en tur op til den isoleret beliggende bygd Tjørnuvik, kendt for at holde liv i en ellers uddød tradition for at synge Kingosamler på gamle melodier.

saksun_faeroerne.jpg

Dag 3 / Bygderne Elduvik & Oyndarfjørdur. Fiskerbyen Fuglafjördur, Indkvartering i Klaksvik.

Efter morgenmaden pakker I bilen – videre mod syd og dernæst mod nord, retning bygden Elduvik. En lille elv deler den maleriske gamle bygd i to dele med hver sit lille landingssted. De tjærede træhuse med fundamenter af murede natursten ligger tæt samlet i to klynger på begge sider af vandløbet. Ved fjordbredden står de gamle forråds- og bådhuse, beregnet til tørv, hø, får, færøbåde, korntørrring og til vindtørring af kød. Fra Elduvik kan man trave en nem tur op over fjeldet (maks. 145 m højde/3-4 km) til en anden lille bygd Oyndarfjørdur. Det er en af de ældste færøske bygder. Skriftlige kilder fra 1300-tallet fortæller, at bygden også var en større bygd længere tilbage i tiden. Ved stranden neden for bygden findes de to Rinkusteinarnir (”rokkestenene”), som af bølgerne sættes i bevægelse. For at se om de bevæger sig, er der bundet et tov fra stenene til fastlandet, så man kan følge bevægelserne. Sagnet fortæller, at der var en gammel troldkvinde i Oyndarfjorður, der forbandede to sørøverskibe, så de blev til sten og for evig tid skulle stå
ved strandkanten og rokke hvileløst frem og tilbage. Efter traveturen må man samme vej tilbage, eller få en til at flytte bilen. I begge de to bygder ligger smukke, klassiske færøske kirker.
Næste stop er Fuglafjördur, der er en vigtig og voksende fiskeriby, dog ikke med flere end omkring 1.500 indbyggere. Der kan traves en forholdsvis lang tur herfra ((maks. 353 m højde/6 km). Den kan forlænges lidt med en afstikker og bringe én op til 483 m højde).
Sidst på eftermiddagen kører I gennem tunnelen til Klaksvik (ca. 30 km), Færøernes næststørste by (ca. 5.000 indbyggere), bl.a. med en fin kirke (nederste billede), tankevækkende historie om en tidligere nazist, der – længe efter sin udmeldelse af partiet – blev hospitalslæge her. Da historien om hans fortid kom frem, ville de danske myndigheder fyre ham. Men bl.a. pga. det anspændte forhold mellem FÆR og DK om selvstændighed, ville færingerne ikke finde sig i det. Søg efter ”Klaksvik-striden” og læs mere.
I indkvarteres i byen, enten på Hotel Klaksvik (turistklassehotel, udmærket, privat bad/toilet) eller på guesthouse. To nætter på samme sted.

Christianskirke_faeroerne.jpg

Dag 4 / Klaksvik & besøg videre til nordøerne. Køretur til Vidoy & Kunoy. Sejle til Kalsoy?

Klaksvik er et godt udgangspunkt for at besøge ”nordøerne”, som de seks nordøstlige øer kaldes. Man kan køre til flere af dem og ellers sejle. Derfor skal det planlægges i forvejen, så man kan få styr på færgetiderne. Vil man ”nøjes” med at køre, så tag turen op til Vidoy og den mikrolille bygd Vidareidi. Her er fine stengærder med græssede får og mod nord ligger fjeldet Villingadalafjall (844 m). Yderst mod nord slutter øen med høje fjelde med bratte fald; det højeste er Enniberg med sine 755 m. (billede, set ovenfra mod havet).
Man kan også køre til Kunoy, over dæmning og gennem tunnel, der kun har to små bygder – og ellers høje fjelde: Kúvingafjall (830), Havnartindur (820 m), Middagsfjall (806 m), Kunoyarnakkur (820 m) og Ranndalur (703 m).
Vil man sejle, kan en tur til Kalsoy anbefales. Øen kaldes ”blokfløjten” pga. dens form og mange tunneler; 18 km lang, 1-3 km bred og 5 tunneler med en samlet længde på næsten 5½ km. Men der er andre fine ting, små bygder, en fin skulptur og det er jo dejligt med en kort sejltur.
Sidst på dagen tilbage til samme overnatningssted.

Enniberg_faeroerne.jpg

 

Dag 5 / Travetur fra Klaksvik. Eysturoy’s sydligste del. Indkvartering & oplevelser i Torshavn.

Der er muligheder for travetur – også kortere – fra Klaksvik og afhængig af ambitionen om at nå tidligt til Tórshavn, lægger man sine egne planer. Men dette her bør nås: kør I mod Rúnavik/Toftir (ca. 30 km), nu tilbage på øen Eysturoy’s sydligste del. Området dér er fint til traveture, både omkring den cirka 50 ha store sø Toftavatn (fugle!) og mere krævende ture. I samme område kan man også følge vardestien fra Rituvík til Lamba som begynder øverst i bygden og varer ca. 2 timer.

Når I er klar til at komme til Færøernes lille hovedstad Tórshavn tager I den helt nye genvej: den 11 km lange tunnel, inkl. en rundkørsel, der efter 35 min.’s kørsel bringer jeg op til overfladen igen lidt nord for Tórshavn. Tunnelen blev indviet i december 2020 og er udsmykket af den kendte færøske billedkunstner Trondur Patursson (billede).
I den del af byen, man på den måde ankommer til, ligger det fine natur- og kulturhistoriske Nationalmuseum. Det er et besøg værd. Der regnes med indkvartering i centrum af Tórshavn, men der er mange muligheder på hotel, guesthouse eller lejlighed.
Brug måske den første aften på en tur på det historiske næs Tinganes (nederste billede), byens ældste centrum og stadig hjemsted for flere regerings-kontorer o. lign. Færøernes Domkirke ligger også her og her findes restauranter og caféer af alle slags.

klaksvik_faeroerne.jpg02_torshavn_faeroerne.jpg

Dag 6 / Fugle! Sejltur langs fuglefjelde og ind i en grotte. Tur til Kongsgården Kirkjubøur m.m.

Brug dagen på to højdepunkter, dels en sejltur langs fuglefjelde, dels en tur helt tilbage i historien. Fugleturen udgår fra byen Vestmanna på samme ø som Tórshavn og går langs høje vestvendte fjelde, fyldt med de klassiske fuglefjeldsfugle, dvs. lunder (søpapegøjer), lomvier, alke, skarver, tejster, rider og andre måger. Man ser også altid suler på turen. Båden sejler også ind i en spektakulær grotte, før I vender tilbage.
I kan spise frokost i Vestmanna efter turen og om eftermiddagen besøge området ved Kongsgården Kirkjubøur. I kan vælge at trave derud, fra vestsiden af Tórshavn (ikke vanskelig tur, cirka 2 timer hver vej) eller køre dertil.
Kirkjubøur var i middelalderen det gejstlige og kulturelle centrum. Her ligger den ufuldendte Magnus-katedral, den lille Olavskirke fra middelalderen og den maleriske kongsgård beboet af kongsbonden, som er 17. generation på stedet. Mange prominente personligheder i kultur og politik er udgået fra denne slægt. Man kan besøge en del af huset, der i øvrigt fungerer som privatbolig.

sule.JPGOlavskirke_faeroerne.jpg

Dag 7 / Måske en sejltur til øen Nolsoy? Hjemrejsedag.

Hjemrejsedag, men eftersom I først skal forlade byen ved 13-tiden kunne I nå et kort visit på øen Nolsoy, som I nu i to dage har kigget ud på, lige uden for havnen. Det tager 10 min. at sejle derover. Der ligger en hyggelig lille samling huse, ét med den robåd som den ihærdige færing selv roede til København i 1986. Her bor også Jens-Kjeld Jensen, der i 2020 modtog Nordisk Råds Miljøpris for sin mangeårige indsats for at belyse færøske naturforhold. Han lever bl.a. af at udstoppe fugle og har derfor i sin egen bolig en afdeling med fugle og en hel del andre interessante ting. Bestemt et besøg værd, men for at være sikker, skal man aftale med ham på forhånd om det passer ham.
Først på eftermiddagen skal I køre mod lufthavnen for at have tid til at aflevere bilen og tjekke ind til afgangen mod Kastrup kl. xx.xx og derfor ankomst i
Kastrup kl. xx.xx (dansk tid).

faeroerne_nolsoy.jpg

Praktiske oplysninger

Kør-selv: Eventyr på Færøerne, sommeren 2022 // Fra Kastrup // Rejse nr. B-107

Pris pr. person: afhængig af periode. Spørg derfor nærmere, se dog nedenfor…
NB: i højsæsonen 2021 cirka kr. 9.500 pr. person (ved 4 betalende, 2 dobbeltværelser).


INKLUDERET I PRISEN

  • Flybilletter Danmark-Færøerne, inkl. samtlige kendte flyskatter og afgifter
  • Toyota Avensis (el. tilsvarende), inkl. fri km og CDW-forsikring, fra lufthavn til lufthavn
  • 6 nætter’s overnatning på hotel eller guesthouse, med privat bad/toilet
  • Inkl. morgenmad
  • Kort over Færøerne (1:200.000) samt vejledning ift. rute og attraktioner fra Team Island (via telefon) før afrejse.
  • Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden.

 

IKKE INKLUDERET I PRISEN

  • Brændstof til bilen
  • Tunnelpassager
  • Bespisning, ud over det specifikt nævnte
  • Mulige aktiviteter, dvs. fx sejlture el. lign. (vi kan nemt booke og indregne, til samme pris som hvis I selv booker)

 

Praktiske spørgsmål & hurtige svar – ved rejser til Færøerne

Hvad skal jeg medbringe?

  • Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Ellers SKAL der medbringes andet ID-kort med billede.
  • Det blå sygesikringsbevis – OG sikkert stadig også i 2022: Coronapas.
  • Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.
  • Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.
  • Kikkert og håndbøger om Færøerne, historie, natur, fugle etc.
  • Færøerne er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

 

Skal jeg købe valuta før afrejse?

  • Man kan bruge danske penge på Færøerne og der er ikke forskel på kursen. Færøerne har deres egne sedler/mønter og betaler man med danske kontanter, får man eventuelle tilbagebetalinger i lokale sedler/mønter.

 

Hvad kan jeg købe med fordel?

  • Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld- og kunstvarer.
  • Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 – 15% rabat. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen – husk at tjekke i butikkerne og få de nødvendige dokumenter.

 

Forstås dansk?

  • Alle færinge forstår dansk, men gør dig selv og dem en rimelig chance og tal langsomt og tydeligt. NB: på nogle turiststeder kommer de ansatte fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

 

Hvordan er vejret?

download pdf Hent udførlig rejsebeskrivelse

Rejsenummer: B-107

OBS:

Lufthavn: Fra Kastrup, Billund eller Aalborg

Afrejse:

Hjemkomst:

Pris kr. Afhænger af tidspunkt og antal deltagere m.m. Kontakt os og hør nærmere.

icon AKTUELT

2022-rejser

Grupperejser til ISLAND og IRLAND:

Nordlys i Island? Arr. i samarbejde med Kristeligt Dagblad. 5 intensive dage, m. fokus på natur, varme kilder, kultur & Nordlys. Rejseleder: K. Torben Rasmussen. UDSOLGT, men gentages i 2023. Skriv dig op allerede nu.

Island rundt – med god tid til at nyde det hele. 10 dage / Inkl. Vestmannaøerne, en hvalsafari og en sejltur mellem isbjerge. NB: vælg imellem fem næsten identiske rejser, men på forskellige tidspunkter. På tre af disse rejser er der få pladser tilbage!

Sommer i Island – inkl. Vestmannaøerne. 6 dage med begrænset kørsel. NB: vælg imellem to éns rejser, på forskellige tidspunkter.

Island – med fokus på fugle & natur. 13 dage / Inkl. Vestmannaøerne / med tre rejseledere.

Hannes Litteraturrejse – rejs til Island med forfatteren Hanne Højgaard Viemose. 9 dage / Island rundt ved midsommer, med fokus på store islandske modernister, udvalgte sagaer, nyere islandsk litteratur og store naturoplevelser.

Island – for nysgerrige bedsteforældre (eller andre voksne) og børn/børnebørn Bliv klogere på vulkaner, gletsjere og islandske heste.

Island og vulkanerne, hvordan hænger det lige sammen? Med to rejseledere: Rikke Pedersen, geofysiker og ph.d. to af dagene – og K. Torben Rasmussen, der er med os alle 7 dage.

Island – natur, sagnhistorier, heste og vand En anderledes 9-dages rundtur. Rejseleder: Lise Hvarregaard.

Irland – natur & eftertanke. 9 dage / En eksklusiv rejse, der kun udbydes i samarbejde med Kristeligt Dagblad. Natur, kultur og tro i Irland gennem 6000 år.


Disse 2022-rejser er på vej...

Island – med Vestfjordene i centrum. Rejs med Vrå Højskole. NB: rejsen indledes med nogle dage på højskolen (rejsen gentages i 2022).

Sommer i Island – inkl. sejltur & friske kammuslinger (ny rejse 19.-24.7.2022).

Irland – Dublin, Derry og Donegal. 8 dage med spændende indhold. Rejseleder: Christian Møller, tidligere højskoleforstander og journalist (rejsen gentages i 2022).

Færøerne – kunst & natur. Arr. i samarbejde med Kristeligt Dagblad (ny rejse 25.-30.5.2022).


Kommer der flere 2022-rejser?
Hold øje med hjemmesiden, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller kontakt os.


Kør-selv rejser til ISLAND og/eller FÆRØERNE:

Foretrækker I at køre selv? Vi arrangerer hvert år mange kør-selv rejser til Island. Det er også en mulighed, at få en kombineret tur til både Færøerne og Island.

Foretrækker du at sejle / have din egen bil med, så sig til, vi har gode kontakter til Smyril Line. Vi booker gerne aktiviteterne undervejs, så I kan koncentrere jer om, at holde ferie.

Kontakt os og fortæl om jeres egne idéer og få et skræddersyet forslag – mulighederne er mange og vi har et grundigt kendskab til begge lande.


Garanti for at få pengene tilbage!

Tvinger omstændighederne (virus eller andet) os til at aflyse allerede købte/betalte rejser, returneres alle indbetalte beløb uden gebyr eller andet.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

Skal vi lave en særlig rejse til jer?

Er I 15 personer eller flere, som gerne vil rejse, så kontakt os gerne.

Mød os på Facebook

Du er meget velkommen i vores Facebook-gruppe "TeamIsland". Her kan vores tidligere gæster og andre, der er særligt interesseret i Island, blive medlem. Det er en lukket gruppe, hvor vi løbende deler informationer om emner, vi tror kan interesserer vores rejsende – både de nye og dem, der har været med flere gange.
Gruppen hedder: www.facebook.com/groups/TeamIsland
Send en mail, hvis du vil inviteres med i denne gruppe.

Foredrag om Island

Vil du vide mere om Island?

K. Torben Rasmussen – ejeren af KulturRetur & Team Island, er en efterspurgt foredragsholder.

Kontakt os, hvis du har ønsker til et særligt foredrag med islandsk relevans.

Emner som kunst, litteratur og bygningskunst er blandt tilbuddene, men også mere generelle foredrag, fx det meget populære Kan danskerne lære noget af det islandske folk – stadig væk?

Ønsker du en samlet oversigt over mulige emner, så send os gerne en besked.

Uncube Magazine besøger Island

Uncube Magazine har været på opdagelse i Island. Se de smukke billeder af natur og arkitektur her

Islændinge – De Små Konger

Læs artiklen "Islændinge – De Små Konger" skrevet af Team-Islands direktør, K. Torben Rasmussen

Praktiske spørgsmål og hurtige svar:

Hvad skal jeg medbringe?

  • Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Ellers skal der medbringes andet ID-kort med billede.
  • Det blå sygesikringsbevis – OG sikkert stadig også i 2022: Coronapas.
  • Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.
  • Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.
  • Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.
  • Kikkert og håndbøger om Island, historie, natur, fugle etc.
  • Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.


Skal jeg købe valuta før afrejse?

  • Det korte svar er: nej. Man kan betale med VISA eller andre kort alle steder i Island. Det er altså ikke nødvendigt, men kan naturligvis være hyggeligt og måske spare lidt tid ved kaffepauser eller andet.
  • Flere steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, bl.a. i FOREX. Kursen er ikke den bedste dér.
  • Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort.
  • De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort. Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.
  • Kursen er pt. 1 DKK = 20,09 IKR (19.9.2021), dvs. 1.000 IKR modsvarer pt. cirka 50 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is


Hvad med daglig frokost?

  • Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, sandwich, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.


Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

  • Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark. Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 – 15% rabat ved køb for mere end ISK 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.


Forstås dansk i Island?

  • Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har modtaget danskundervisning. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.


Skal jeg prøve en islandsk hest?

  • Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 1½ times effektiv ridning). Men det skal understreges, at rideture ikke kan garanteres på alle turene. Er du særligt interesseret, så spørg ved tilmelding eller straks ved ankomst til Island.


Hvordan er vejret?

  • Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. den vulkanske aktivitet i Island.

Generelle rejsebetingelser

Læs vores generelle rejsebetingelser her – og kontakt os ved spørgsmål.

Nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev

icon TEAM-ISLAND

Team Island er skabt på baggrund af dybtgående kendskab til Island, for det første. For det andet skabt på baggrund af stor lyst til at formidle store oplevelser i det helt særlige land. Alle turene er tilrettelagt af K. Torben Rasmussen, der er forfatter af flere bøger om Island og har boet mere end 5 år i landet. Men uden bistand fra vore uhyre kompetente islandske og danske rejseledere går det jo ikke. Alle islandske taler godt dansk. Er de danske, har de boet gennem flere år i Island.

Vi véd, at en tur først er helt vellykket, når alt det praktiske fungerer og historierne er fortalt af engagerede rejseledere.

Du skal rejse til Island med os, hvis du vil være sikker på en grundig tur. Naturoplevelser af en helt anden verden, suppleret med historie, geologi, erhverv, kunst, kultur, dagligt liv i Island - og så lige mere natur igen.

På hjemmesiden kan du finde alt relevante oplysninger om turene. Er der ikke lige nu en passende tur, så kontakt os gerne. Der er hele tiden nye på vej. Er du del af en gruppe med særlige fagspecifikke behov, så kontakt os gerne. Vi arrangerer hvert år ture for grupper, helt efter deres ønsker.

Uanset om du vil rejse i en gruppe med andre interesserede mennesker – og få glæde også af et godt socialt sammenhold – eller hellere selv vil køre, så kan vi garantere et stort udbytte af vore ture. Det samme gælder på vore rejser til andre lande. Vi arrangerer gode ture til andre destinationer end Island, vort primære rejsemål. Irland og Færøerne hvert år. Grønland jævnligt. Har tidligere lavet rejser til Israel, Balkan, Nordsverige, Tyskland og Shetland. Har du særlig interesse for nogle af disse rejsemål, så kontakt os for aktuelle planer.

Læs TEAM ISLAND og KULTURRETUR's historie her.

Vores generelle rejsebetingelser findes her.

icon DESTINATIONER

Det oprindelige udgangspunkt for Team Island // KulturRetur’s rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.

Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med forhenværende højskoleforstander og journalist Christian Møller.

Vi har arrangeret grupperejser til Grønland, Gotland, Tyskland, Israel, Kosovo/Makedonien/Albanien, Rumænien og har haft udbudt en spændende tur til Tunesien, med én af landets bedste kendere af landet, ph.d. (Mellemøststudier) Rikke Haugbølle. Vi er konstant opmærksomme på om forholdene bliver så rolige, at vi kan genoptage den rejse.

 

Fakta om Island

DEN ISLANDSKE NATUR
For 15-16 millioner år siden eksisterede Island ikke. Hvor kontinentalpladernes drift bort fra hinanden i hhv. vestlig og østlig retning er kombineret med…
HISTORIEN – KORT & GODT
Den islandske historie er kort og velbeskrevet. I det mindste når man taler om den historie, som omhandler menneskers tilstedeværelse på den store ø. I år 874,…
KULTURLIVET
Dyrker man kulturelle oplevelser i en eller anden form, er Island i stigende grad interessant. Hovedstaden Reykjavik er en moderne storby med teatre, museer,…
DET MODERNE ISLAND
Det moderne Island er et dynamisk samfund præget af mobilitet, innovation og åbenhed, og landet er dermed godt klædt på til informationssamfundets vilkår.…
DE FIRE ÅRSTIDER
Det islandske forår kommer sent, men udvikler sig til gengæld eksplosivt. April og maj er forår, og lyset er kommet stærkt tilbage. Sammen med det kommer…
LITTERATURLISTE
En oversigt over ordentlige og tilgængelige bøger. Nogle kan skaffes fra boghandlen, andre gennem gode biblioteker og andre igen eventuelt gennem den…

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os

icon 1 KulturRetur A/S, Mejlbyvej 670, Mejlby, 8530 Hjortshøj

icon 2+45 2962 8077

icon 3 www.team-island.dk

email info@team-island.dk


Du kan også udfylde formularen herunder og sende en besked