phone +45 2962 8077

​ Kør selv – sydlandet og nordlandet ​

Fly, jeep og sommerhus i 10 dage, både på sydlandet og nordlandet

På denne tur bor man i sommerhus, både på sydlandet og på nordlandet. Den sidste nat på hotel i hovedstaden Reykjavik. På den måde får man chancen for at møde det bedste fra begge steder – i eget tempo. Der skal naturligvis køres lidt længere end på turen med ét sommerhus (rejse nr. B-100), men så oplever man jo også endnu mere.

På sydlandet kan I opleve naturperler som Thorsmörk og Landmannalaugar og desuden Tingvalla-sletten, Gullfoss og den heftige gejser Strokkur.

I kører herefter gennem det indre højland, husker badepausen ved Hveravellir i 700 meters højde og frisk luft og kan på nordlandet opleve den fascinerende sø Mývatn, enorme lavaformationer og nyde flere varme kilder. Den sidste nat tilbringes i hovedstaden Reykjavik, og der bliver derfor også lidt tid til at nyde dens mange kvaliteter.

Dag 1 / Afrejse

I flyver fra Kastrup lufthavn med Icelandair kl. 07.50 eller kl. 14.00 (fra Billund kl. 14.40), og ankommer til Keflavik lufthavn kl. 09.00/15.10/15.30 (lokal tid, uret er stillet to timer tilba- ge). Her står en Suzuki Grand Vitara (el. tilsvarende 4WD-bil) parat med ubegrænset kørsel og kaskoforsikring. Turen går til sommerhuset i nærheden af gartneribyen Hveragerdi og den største indlandsby Selfoss, ca. 100 km fra lufthavnen. I begge byer er der store supermarkeder og flere mindre butikker.

NB: andre sommerhuse i samme område er også mulige. Sommerhuset ligger lidt nord for Vej 1, mellem de to nævnte byer (læs om kort ved Praktiske oplysninger).

Dag 2 - 4 (4nætter i sommerhus) / Daglige udfluger

Oplev ”Gudernes dal” Thorsmörk. En natur-oase mellem glet- sjerne Eyjafjalla-jökull, Tindafjallajökull og Myrdalsjökull, og se også fuglebjergene (bl.a. søpapegøjer) ved Dyrholaey og vandfaldene Skogarfoss og Seljalandsfoss. Besøg Tingvalla- søen og –sletten, berømt af geologiske og historiske grunde, eller tag på ridetur, river-rafting eller nyd stilheden og en lang travetur langs Atlanterhavet.

Dag 5 / Besøg Gullfoss og Strokkur før I kører gennem højlandet

Besøg vandfaldet Gullfoss og den aktive gejser Strokkur, før kørslen gennem højlandet, ad Kjölur-ruten. Stop for at bade i de varme kilder midt på ruten ved Hveravellir i omkring 700 meters højde, og nyd ellers den helt specielle tur på lange, lange grus- og stenveje. Smukke udsigter mod gletsjere og blålige bjerge, helt op til 100 km borte. Om aftenen når I frem til sommerhuset ved Akureyri.

Dag 6 - 8 (4 nætter i sommerhus) / Daglige udflugter

Besøg den fuglerige og lavaomkransede sø Mývatn, se pseu- dokraterne ved Skútustadir og tag en god travetur til det ry- gende vulkanområde ved Leirhnjukar. Tag på hvalsafari på det sikreste sted for hvaler; her ses hvert år masser af vågehvaler, pukkelhvaler og andre arter af de store dyr – også blåhvaler.

Dag 9 - 10 / Turen går mod Reykjavik og hjemrejse

Kørsel mod syd og Reykjavik. Alt efter ønsker og behov om tid i Reykjavik, stoppes flere eller færre steder undervejs. Knap 400 km’s kørsel på god asfaltvej. Indkvartering på hotel, turistklasse. Den sidste, den 8. dag, er der afgang fra Keflavik kl. 16.10. Vil man afslutte turen med et besøg i Den Blå Lagu- ne, så skal man forlade byen ca. 5 timer før flyafgang.

Skal man flyve direkte til Billund er der afgang kl. 08.00 (ank. Billund kl. 12.45). Derfor kan man bruge et hotel i lufthavnen, som vi gerne anbefaler. Så kan man ankomme aftenen i forve- jen, aflevere bilen og næste morgen spadsere de omkring 200 m. til afgangshallen.

NB: der er adskillige flyafgange hver dag fra Kastrup og i højsæsonen er der direkte forbindelse fra Billund fem dage om ugen i 2018.

Turen kan nemt udvides med ekstra dage. Bed om et tilbud og gode råd om, hvor de ekstra dage eventuelt kan anvendes.

Praktiske oplysninger og vilkår

Rejse nr. B-101

I perioden 15.6. – 19.8. 2018.

NB: uden for den nævnte periode; forhør om pris og mulighed. Maj måned er fin (kølig, men tør) og slutningen af august og september er fin, inkluderet smukke efterårsfarver.

Vedr. priser: jo tidligere der bestilles, jo bedre priser kan fås. Kontakt os derfor gerne snarest.

Prisen inkluderer:

Flybilletter t/r (inkl. kendte flyskatter og afgifter)
Suzuki Grand Vitara (eller tilsvarende), 4WD, 5 sæder, inkl. fri km og CDW-forsikring, dvs. kaskoforsikring med ret høj selvrisiko (DKK 16.220), der kan nedsættes til DKK 2.180 ved merbetaling DKK 100 pr. lejedag. Én registreret chauffør; flere koster kr. 225 pr. person (for hele turen).

8 overnatninger i sommerhus, inkl. fri el & vand, sengelinned, håndklæder og slut-rengøring (NB: tre soveværelser i hvert hus).

1 overnatning på hotel, enten i Reykjavik eller i Keflavik, lige ved lufthavnen.

Islandskort 1:500.000 samt vejledning ift. rute og attraktioner med Team Island (via telefon) før afrejse

Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

• Brændstof til bilen
• Mad, ud over den beskrevne morgenmad (den sidste dag) • Mulige aktiviteter

NB: vær opmærksom på, at Team Island gerne booker aktiviteter på forhånd. Det hele kan være aftalt og parat før afrejsen, hvis det ønskes.

Læs venligst de generelle rejsebetingelser på www.kulturretur.dk

Yderligere oplysninger og tilmelding på 29 62 80 77, eller på info@team-island.dk

NB: der tages forbehold for større ændringer i pris-, skatte- og valutaforhold. I henhold til vore generelle betingelser kan prisen dog ikke ændres efter indbetaling af restbeløb.

download pdf Hent udførlig rejsebeskrivelse

Rejsenummer: B-101

OBS: Det er nødvendigt med en stærk 4x4 jeep for at krydse gennem højlandets øde vidder. Prisen er afhængig af tidspunkt og antal deltagere. Kontakt os og hør nærmere.

Lufthavn: Kastrup/Billund

Afrejse:

Hjemkomst:

Pris kr.

Vejret i Reykjavik lige nu

icon AKTUELT

Uncube Magazine besøger Island

Uncube Magazine har været på opdagelse i Island. Se de smukke billeder natur og arkitektur her

Foredrag – kalender

Vil du vide mere om Island? K. Torben Rasmussen – ejeren af KulturRetur & Team Island, er en efterspurgt foredragsholder.

Se vores foredragskalender her.

Kontakt os, hvis du har ønsker til et særligt foredrag med islandsk relevans. Emner som kunst, litteratur og bygningskunst er blandt tilbuddene, men også mere generelle foredrag, fx det meget populære Kan danskerne lære noget af det islandske folk – stadig væk?

Ønsker du en samlet oversigt over mulige emner, så send os gerne en besked.

Flere 2018-rejser

De klassiske 6-dages grupperejser m.fl. kan nu ses her på siden.

Foretrækker du at køre selv? Vi arrangerer hvert år mange kør-selv ture. Det er også en mulighed, at få en kombineret tur til både Færøerne og Island.

Kontakt os gerne med dine egne idéer og få et skræddersyet forslag– mulighederne er mange.

Se også vores andre destinationer på kulturretur.dk

Praktiske spørgsmål og hurtige svar:

Hvad skal jeg medbringe?

· Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker

· Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt. Støvler behøves ikke, med mindre der er tale om særlige vandreture, og vil da fremgå af kommentarer på sådanne programmer.

· Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.

· Myggenet, for især omkring Mývatn (”myggesøen”) kan der være mange fluer. Der er ikke stikkende myg i Island.

· Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Under alle omstændigheder skal man medbringe ID-kort med billede. Og vigtigst: der skal være overensstemmelse mellem navn på legitimation og flybillet. Oplys altså det komplette navn ved køb af rejse.

· Medbring dit blå sygesikringsbevis. Bemærk: deltager man i en studie- eller firmarejse, gælder andre regler – se venligst vore generelle vilkår

· Medbring film fra Danmark, de er dyre i Island. Hvis du altså bruger analoge film.

· Har du en kikkert, er det en god idé at tage den med.

Skal jeg købe valuta før afrejse

· Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man veksle kontanter eller hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort. Visse steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, fx i FOREX. Kursen normalt noget dårligere end i Island.

· De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort

· Kursen er pt. 1 DKK = 19,28 IKR (11.9.2015), dvs. 1.000 IKR modsvarer godt 51 DKK. Tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is for den aktuelle kurs.

Hvad med daglig frokost?

· Er turen ikke med fuld pension gælder følgende:

· Vi standser som regel ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, kaffe og kager

· Man kan også medbringe en termokande og købe/få påfyldning og enkelte steder kan man købe en selvsmurt sandwich fra morgenmadsbuffet’en.

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

· Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld og kunstvarer.

· Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark

· Husk at bede om Tax Free-check, den giver 15 – 20% rabat ved køb for mere end IKR 5.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

· Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk.

· Alle har gennemgået danskundervisning i grundskolen.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

· Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der er mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster fra 400-500 DKK ).

Hvordan er vejret?

· Besøg hjemmesiden www.team-island.dk, og kig under Om Island eller se på den gode norske side www.yr.no

Skal vi lave en særlig rejse til jer?

Er I 15 personer eller flere, som gerne vil rejse, så kontakt os gerne.

Generelle rejsebetingelser

Læs vores generelle rejsebetingelser her – og kontakt os ved spørgsmål.

Islændinge – De Små Konger

Læs artiklen "Islændinge – De Små Konger" skrevet af Team-Islands direktør, K. Torben Rasmussen

Nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev

icon TEAM-ISLAND

Turen_Gaar_Til_Island.jpg

Team Island er skabt på baggrund af dybtgående kendskab til Island, for det første. For det andet skabt på baggrund af stor lyst til at formidle store oplevelser i det helt særlige land. Alle turene er tilrettelagt af K. Torben Rasmussen, der er forfatter af Turen går til Island og har boet mere end 5 år i Island. Men uden bistand fra vore uhyre kompetente islandske og danske rejseledere går det jo ikke. Alle islandske taler godt dansk. Er de danske, har de boet gennem flere år i Island.

Vi véd, at en tur først er helt vellykket, når alt det praktiske fungerer og historierne er fortalt af engagerede rejseledere.

Du skal rejse til Island med os, hvis du vil være sikker på en grundig tur. Naturoplevelser af en helt anden verden, suppleret med historie, geologi, erhverv, kunst, kultur, dagligt liv i Island - og så lige mere natur igen.

På hjemmesiden kan du finde alt relevante oplysninger om turene. Er der ikke lige nu en passende tur, så kontakt os gerne. Der er hele tiden nye på vej. Er du del af en gruppe med særlige fagspecifikke behov, så kontakt os gerne. Vi arrangerer hvert år ture for grupper, helt efter deres ønsker.

Uanset om du vil rejse i en gruppe med andre interesserede mennesker – og få glæde også af et godt socialt sammenhold – eller hellere selv vil køre, så kan vi garantere et stort udbytte af vore ture. Det samme gælder på vore rejser til andre lande. Vi arrangerer ture til bl.a. Irland, Færøerne, Grønland og Balkan – se gerne mere på www.kulturretur.dk.

Læs TEAM ISLAND og KULTURRETUR's historie her.

Vores generelle rejsebetingelser findes her.

icon DESTINATIONER

Om vore destinationer

 

Det oprindelige udgangspunkt for Team Island // KulturRetur’s rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.

Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med forhenværende højskoleforstander og journalist Christian Møller.

Vi har arrangeret grupperejser til Grønland, Gotland, Tyskland, Israel, Kosovo/Makedonien/Albanien, Rumænien og har haft udbudt en spændende tur til Tunesien, med én af landets bedste kendere af landet, ph.d. (Mellemøststudier) Rikke Haugbølle. Vi er konstant opmærksomme på om forholdene bliver så rolige, at vi kan genoptage den rejse.

I 2018 udbydes rejser til Island, Færøerne, Italien, Rumænien, Kosovo/Albanien og Israel. Rejser findes på denne side eller på www.kulturretur.dk

 

Fakta om Island

DEN ISLANDSKE NATUR
For 15-16 millioner år siden eksisterede Island ikke. Hvor kontinentalpladernes drift bort fra hinanden i hhv. vestlig og østlig retning er kombineret med…
HISTORIEN – KORT & GODT
Den islandske historie er kort og velbeskrevet. I det mindste når man taler om den historie, som omhandler menneskers tilstedeværelse på den store ø. I år 874,…
KULTURLIVET
Dyrker man kulturelle oplevelser i en eller anden form, er Island i stigende grad interessant. Hovedstaden Reykjavik er en moderne storby med teatre, museer,…
DET MODERNE ISLAND
Det moderne Island er et dynamisk samfund præget af mobilitet, innovation og åbenhed, og landet er dermed godt klædt på til informationssamfundets vilkår.…
DE FIRE ÅRSTIDER
Det islandske forår kommer sent, men udvikler sig til gengæld eksplosivt. April og maj er forår, og lyset er kommet stærkt tilbage. Sammen med det kommer…
LITTERATURLISTE
En oversigt over ordentlige og tilgængelige bøger. Nogle kan skaffes fra boghandlen, andre gennem gode biblioteker og andre igen eventuelt gennem den…

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os

icon 1 KulturRetur A/S, Mejlbyvej 670, Mejlby, 8530 Hjortshøj

icon 2 +45 2962 8077

icon 3 www.team-island.dk

email info@team-island.dk


Du kan også udfylde formularen herunder og sende en besked