Kunst, arkitektur, tegning og vulkaner i Island / rejse nr. A-10

Med to rejseledere: billedkunstnerne Else Ploug Isaksen og Anette Højlund

Oplev Island gennem tegning og spektakulære naturoplevelser
Her er turen for dig, der har lyst til at kombinere fordybelse i tegning/ akvarel med naturoplevelser, samvær, museumsbesøg, indføring i islandsk samtidskunst – og meget andet. Om du er nybegynder eller en erfaren tegner er lige meget; du vil blive vejledt på det niveau, du er.
Da vi vil prioritere at stoppe op og bruge tid på at sanse stedet og tegne, vil vi hellere være på et sted i længere tid ad gangen end at nå at se mange attraktioner. På turen besøger vi dog nogle af de steder, man absolut må se i den sydlige del af Island, og du vil opleve storbyen og livet på en gård ude på landet. Et par af højdepunkterne vil være et heldagsbesøg på Vestmannaøerne og en tegnetur ind på kanten af en gletsjer – og selvfølgelig skal vi også bade i varme kilder.
Turen bliver ledet af billedkunstnerne, Else Ploug Isaksen og Anette Højlund, den første med et dybt kendskab til Island, den anden har blot været der en enkelt gang – og blev dybt betaget! Begge er særdeles erfarne kunst- og tegneundervisere (se nærmere præsentation nederst).
Vi vil stille små opgaver, gå med ud og tegne, lave billedgennemgange på hotellet/gården om aftenen. Du vil få sparring og nye idéer og forslag til øvelser og metoder. I god tid inden afrejse vil du få tilsendt en liste over materialer, som du kan medbringe.
Turen begynder og slutter i Reykjavik. Tegningen er med os her, men vi vil også introducere til byens sprudlende og ofte avantgardistiske kunstscene samt de vigtigste kunstmuseer.

Programet er vejledende og ret til ændringer forbeholdes.

Yderligere oplysninger og tilmeldig: tlf. 2962 8077 / torben@team-island.dk

 

Garanti for at få pengene tilbage! 

Tvinger omstændighederne (virus eller andet) os til at aflyse allerede købte/betalte rejser, returneres alle indbetalte beløb uden gebyr eller andet.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

Rejsenummer: A-10

OBS: Husk badetøj og håndklæde

Lufthavn: Kastrup

Afrejse: 26.07.2023

Hjemkomst: 02.08.2023

Pris kr. 18.500

Dag 1 / Ankomst Island - Reykjavik: kultur- og musikhuset Harpa.

Afgang fra Kastrup kl. 14.10, (mødetid i lufthavnen to timer før) ankomst til Keflavik/Island kl. 15.25 (lokal tid). Flyvetiden er cirka tre timer, og tidsforskellen to timer. Vi flyver med Icelandair FI 205.
Her venter vores egen bus, og turen går direkte til hovedstaden, Reykjavik.
Vi bor de to første nætter på det helt centralt beliggende og gode Hotel Marina, hvorfra der er kort afstand til alle byens vigtigste museer og restauranter. Vi besøger det store kultur- og musikhus Harpa, tegnet af Henning Larsens Tegnestue i samarbejde med Olafur Eliasson.
Om aftenen spiser vi sammen.

Reykjavik_havn_Else.jpgHarpa 1.jpg

 

 

Dag 2 / Hafnarhúsið - Marshallhúsi - Þúfa.

Vi tager en lille morgenvandring i den gamle havn og tegner en times tid, hvorefter vi besøger Kunsthallen Hafnarhúsið, der altid rummer interessante udstillinger. Bygningen er i sig selv også spændende. Den husede tidligere havneadministrationen og er ombygget af arkitektfirmaet Studio Granda, som bl.a. også har tegnet Rådhuset.
Vi spiser frokost på havnens mest sømands-autentiske restaurant, Kaffivagninn.
Længst ude på havnen besøger vi Marshallhúsið, som huser Nýlistasafnið/ The Living Art Museum og to gallerier: det kunstnerdrevne Kling & Bang og det mere kommercielle i8 Grandi. Sidstnævnte er det mest internationalt orienterede af de private islandske gallerier. Her er altid gode – og nogle gange – krævende udstillinger.
Udenfor bestiger vi værket Þúfa (2013), skabt af billedkunstner Ólöf Nordal. Þúfa betyder tue eller et lille bjerg. Et fint værk med kritiske undertoner.
Aftensmad er på egen hånd / egen betaling.

kunst_Island_Else.jpg

Dag 3 / Gullfoss - Strokkur - badetur i Gamla Lauginn - Indkvartering Sólheimahjáleiga.

Efter morgenmaden pakker vi kufferterne i bussen, vi skal på landet….
Vi bruger dagen på at opleve den helt specielle islandske natur. Nu kan vi ikke vente længere!
Første stop er ved vandfaldet Gullfoss, som består af enorme mængder brusende smeltevand. Man kan gå helt ned til vandfaldet. Der er intet hegn, så man får virkelig fornemmelse af vandets skræmmende styrke. Vi ser og tegner.
Vi spiser frokost – en lækker islandsk lammekødsuppe – ved vandfaldet Gullfoss, og kører videre.
Blot 10 km herfra finder vi området med gejseren Strokkur. Med få minutters mellemrum sender den en kogende vand- og dampsøjle 20-25 meter højt til vejrs.
Her vil vi også tegne.
Vi sætter kursen mod syd og kommer snart til Gamla Lauginn, som er et omkring 100 år gammelt badested – med fine omklædningsfaciliteter. Her skal vi nyde det varme vand. Så går det videre gennem udstrakte og flade områder med udsigter til Hekla, Vestmannaøerne og Eyjafjallajökull, hvis navn folk måske husker fra udbruddet i 2010, der sendte så meget aske op, at omkring 100.000 flyvninger i Europa blev aflyst. Vi kører lige fordi den, på vej til vores overnatningssted for de kommende tre nætter.
Vi bor på gården Sólheimahjáleiga, en aktiv bondegård med ca. 500 får, lidt høns på gårdspladsen og to-tre køer, så der er mælk til husholdningen. Den ene af ejerne, Elín, vil en aften fortælle lidt om livet på landet, ikke mindst om at leve ”undir jökli”, som det hedder på islandsk. Undir jökli beskriver det at bo lige neden for en gletsjer – her med den aktive vulkan Katla neden under isen i Mýrdalsjökull.
Vi spiser aftensmad på gården og slutter dagen af med at se og snakke om dagens tegninger.

A-3_strokkur.jpg

Dag 4 / Sólheimajökull - Vík - Reynisfjara.

Vi starter dagen med at køre lidt mod vest for at komme i nærkontakt med gletsjertungen Sólheimajökull. Bussen kan køre næsten hen til den, og vi kan gå så tæt på, at man fornemmer kulden strømme op fra den. Det er barsk og storslået natur, og det vil vi dvæle ved gennem tegning/akvarel.
Efterfølgende kører vi ned til byen Vík, hvor man på egen hånd spiser frokost. I øvrigt kan der kigges på uldvarer og kunsthåndværk i en større butik. Eller man kan gå ned på den sort-grå strand med sin frokost.
Om eftermiddagen kører vi ned til havet ved Reynisfjara, hvor vi finder store formationer af søjlebasalt, som vil være interessante at tegne. Her er også
mulighed for at få en kop kaffe.
Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på gården, hvor vi spiser middag. Igen vil vi se på dagens tegninger, og der vil være et lille oplæg om islandsk kunst.

husfacade_IslandL.jpgis_Sólheimajökull_Elses.jpg

Dag 5 / Dagstur til Vestmannaøerne, inkl. tid på egen hånd.

Vi kører tidligt, for vi skal over til øgruppen Vestmannaøerne hele dagen.
Sejlturen varer kun cirka 35 minutter, og starter kl. 10.45. Vestmannaøerne kender de fleste fra det meget eksplosive vulkanudbrud i 1973, som startede om natten i udkanten af øgruppens eneste by med godt 5.000 indbyggere. Til alt held var størstedelen af fiskeflåden i havn og kunne sejle de fleste indbyggere ind på fastlandet, mens lava og aske ødelagde store dele af byen. Mange huse blev fuldstændig dækket med en lavamasse på op til 30-40 meter. Mange andre fik store skader af askefaldet. Andre brændte. Man kan gå oppe på lavaen og se gadeskilte og en kort beskrivelse af de enkelte huse, som nu altså ligger mange meter under lavaen. Vi fortsætter helt til toppen af den nye vulkan – man fornemmer stadig den vulkanske varme stige op. Fra vulkanens top er der en storslået udsigt, og farverne er ekstreme. Her vil vi finde os et egnet sted for at tegne/male. Frokostmadpakkerne har vi selv medbragt fra gården. Resten af eftermiddagen er fri på egen hånd. Man kan besøge det meget fine museum Eldheimar, som fortæller historien om udbruddet i 1973 og om øen Surtsey, der i midten af 1960’erne blev skabt efter årelange udbrud på bunden af havet lidt sydligere.
Den meget aktive havn er også værd at besøge. Det er muligt at komme med på en sejltur øen rundt (på egen hånd og vha. egne kreditkort), hvorfra man oplever klipperne og de mange fugle rigtigt godt.
Vi spiser lidt tidlig aftensmad på en god restaurant på Vestmannaøerne og kl. 19.00 sejler vi ’hjem’ igen – til Sólheimahjáleiga – for den sidste nat på gården.
Om aftenen vil vi se tegninger udført i løbet af dagen.

vestmannaoerne_lava_Island.jpg

Dag 6 / Sejlalandsfoss - Hveragerdi - badetur - Reykjavik.

Vi skal nu forlade gården og sætte kursen tilbage mod Reykjavik. Første stop er ved det usædvanlige vandfald, Sejlalandsfoss. Så går det videre mod vest, og næste stop er i byen Hveragerdi, som ligger i et højtemperaturområde, dvs. der er masser af varmt vand i undergrunden. Er vejret godt, skal vi på en 3-4 timers trave- og badetur op i fjeldet til en lille elv med varmt vand. Turen er ikke særlig vanskelig, og foregår på en fast sti. Men det går op og ned flere gange, og der er en længere stigning, før man er fremme ved badestedet. Her er ingen særlige faciliteter, kun nogle bræddevægge, der kan give lidt læ for omklædningen.
Det er en stor oplevelse, men vi udsætter ikke hinanden for det, hvis vejret ikke er godt. Så bader vi i stedet i det meget smukt beliggende kommunale bad, lidt oppe i bakkerne. Vi spiser frokost her, før vi fortsætter de sidste 45 km til Reykjavik. NB: vil nogle hellere bade i det kommunale bassin, fremfor den lange travetur, så er det muligt.
Vi ankommer til Reykjavik midt/sidst på eftermiddagen (afhængig af den lidt længere travetur) og tjekker ind på samme hotel som de første to nætter på turen. Resten af dagen på egen hånd, inkl. aftensmaden.

 

Dag 7 / Listasafn Íslands - Nordens hus - tid på egen hånd - fælles afslutningsmiddag.

Nu skal der ses kunst igen…
Vi spadserer gennem centrum, besøger byens rådhus fra 1990’erne, før vi kommer til Listasafn Íslands, landets nationale kunstmuseum, hvor vi ser den aktuelle udstilling. Ofte er der også om sommeren en flot oversigtsudstilling over den nationale – meget korte – kunsthistorie.
Vi fortsætter derefter mod Nordens hus og passerer på vejen Reykjaviks gamle kirkegård, der i sig selv er et meget interessant sted: labyrintisk og tæt bevokset med træer og buske. Nordens hus er et center for nordisk kunst og kultur, tegnet af Alvar Aalto. Det rummer udstillingssale, et meget smukt bibliotek og et lækkert spisested. Vi hører lidt nærmere om husets funktion, og der er afsat tid til en frokost (for egen regning).
Derefter er der nogle timer på egen hånd, indtil vi igen mødes for at spise sammen – den sidste aften på turen.

islands_kunstmuseum_Kristinn_E_Hrafnsson.jpg

Dag 8 / Tid på egen hånd - Kjarvalsstadir eller mere tid på egen hånd - hjemrejse.

Formiddagen kan enten være på egen hånd (bade, shopping etc.) eller bruges på et spændende museumsbesøg med de to rejseledere. Kl. 11.00 kører bussen til museet Kjarvalsstadir. Museet er dedikeret til Jóhannes S. Kjarval – nok den mest kendte ældre islandske kunstner. En del af museet viser altid Kjarval-værker. Der er to timer til rådighed på museet, så der er tid til både at se værkerne og at nyde en frokost i museets gode café (for egen regning).
Derefter kører bussen tilbage til hotellet og henter dem, der har brugt dagen på egen hånd. Kl. 13.30 stiger man på bussen ved hotellet, og vi kører direkte mod lufthavnen. Vi flyver kl. 16.30 og lander i Kastrup kl. 21.40 (dansk tid).

Om rejselederne Else Ploug Isaksen og Anette Højlund

Billedkunstner Else Ploug Isaksen er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og Den Europæiske Filmhøjskole. Hun har undervist på flere kunstskoler bl.a. Kunstakademiets Designskole, Designskolen Kolding og er fast underviser på Aarhus Kunstakademis 4-årige uddannelse. Hun har solgt til Statens Kunstfond og mange gange modtaget arbejdslegater fra samme. EPI har flere gange fået residencyophold i Island, det seneste var optakt til en fotoudstilling, Augnhljóð / Øjenlyd på The Photogallery, Nationalmuseet i Island 2018.
Else Ploug Isaksen arbejder med maleri, tegning og fotografi, hvor øjeblikke bearbejdes til kunstneriske udtryk. Flora, fauna, naturen har ofte været emner, som hun har opsøgt og forholdt sig til.

www.elseplougisaksen.dk
www.humansites.dk

Else_Ploug_Isaksen_billedkunstner.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

Anette Højlund er billedkunstner, uddannet på Det Jyske Kunstakademi og på CCA, Kitakyushu, Japan og Kunstakademiets Designskole.
Hun har undervist på kunstskoler og uddannelser, herunder Aarhus Kunstskole, Aarhus Kunstakademi, Kunstakademiets Designskole, Designskolen i Bergen, Designskolen Kolding og Den Danske Filmskole.
Hun har læst flere fag på litteraturvidenskab og idéhistorie og blev i 2012 ph.d. med en afhandling om tegning. Anette interesserer sig for, hvad der gør et billede (f.eks. en tegning) til ”et billede”. Hun underviser i billedskabelse i et spænd fra den klassiske iagttagelse til det idébårne, undersøgende eller ekspressive.

www.anettehojlund.com

anette_hoejlund_billedkunstner.jpg

 

Praktiske oplysninger og pris

Kunst, arkitektur, tegning og vulkaner i Island

26. juli – 2. august 2023 // 8 dage // Fra Kastrup lufthavn // Rejse nr. A-10

Pris pr. person: kr. 18.500* (inkl. alle kendte skatter og afgifter)
Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.950

 

INKLUDERET I PRISEN

  • Flybilletter t/r, inkl. skatter og afgifter.
  • Bustransport i Island, i røgfri bus.
  • Indkvartering, i dobbeltværelse, inkl. morgenmad (NB: enkeltværelse kan skaffes, mod nævnte tillæg). NB: der er på gården (3 nætter) visse værelser med fælles bad/toilet, dvs. man deler man andre deltagere. Ønsker man at overnatte der, kan de spares kr. 1.200 pr. værelse.
  • Frokost x 4 (dvs. ikke Dag 1, Dag 4, Dag 7 og Dag 8).
  • Middag x 5 (dvs. ikke Dag 2, Dag 6 og Dag 8).
  • Adgang til Gamla Lauginn (Dag 3) og bassinet i Hveragerdi (Dag 6).
  • Entréer og foredrag, som omtalt i programmet.
  • Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden.
  • To rejseledere, hhv. Else Ploug Isaksen og Anette Højlund.

IKKE INKLUDERET I PRISEN

  • Servering ombord på flyet, bortset fra gratis kaffe/te/vand.
  • Drikkevarer ved måltider, udover isvand, der altid følger frit og rigeligt.
  • Nævnte frokoster og middage (se oven for).???? Eventuelle aktiviteter og entrébilletter udover det nævnte.

* Der tages forbehold for større pris- og valutaændringer og for ændringer af skatte- og afgiftsforhold.
I henhold til vore generelle rejsebetingelser kan prisen dog ikke ændres efter indbetaling af restbeløbfor den aktuelle rejse. Prisen er baseret på min. 20 deltagere.
 

Programmet er vejledende og ret til ændringer forbeholdes.

Praktiske spørgsmål og hurtige svar

Hvad skal jeg medbringe?

  • Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Ellers skal der medbringes andet ID-kort med billede.
  • Det blå sygesikringsbevis.
  • Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.
  • Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.
  • Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.
  • Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse

  • Det korte svar er: nej. Man kan betale med VISA eller andre kort alle steder i Island. Det er altså ikke nødvendigt, men kan naturligvis være hyggeligt og måske spare lidt tid ved kaffepauser eller andet.
  • Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man veksle kontanter eller hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort
  • De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kredit-kort.
  • Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.
  • Kursen er pt. 1 DKK = 18.95 (12.9.2022), dvs. at 1.000 IKR pt. modsvarer cirka 53 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad med daglig frokost?

  • Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, sandwich, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.

Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

  • Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld- og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark
  • Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 - 15% rabat ved køb for mere end IKR 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

  • Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har gennemgået danskundervisning i grundskolen. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

  • Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der er mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 1½ times effektiv ridning). Men det skal understreges, at rideture ikke kan garanteres på alle turene. Er du særligt interesseret, så spørg ved tilmelding eller straks ved ankomst til Island.

Hvordan er vejret?

  • Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. den vulkanske aktivitet i Island.

download pdf Hent udførlig rejsebeskrivelse

Vores rejser

+45 2962 8077

 

Vær i god tid

Det mærkes tydeligt, at rejselysten er tilbage, og at Corona etc. har sluppet taget i os. Alle vil rejse. Det er dejligt! Men derfor er det efterhånden meget svært at skaffe flere værelser i Island og på Færøerne den kommende sommer. I det mindste i juni, juli og august. Kan I rejse senere, fx i september (der kan være lige så flot i Island som i Danmark) er det stadig muligt. Og endnu senere, endnu mere muligt.De fleste er vore gruppeture er udsolgt, men der kan dog findes pladser på forskellige meget gode ture. Ring gerne for at spørge, hvis det er nemmere end at lede på hjemmesiden.Det kan betale sig at tænke på 2023, allerede nu, eller inden for længe. Vi har allerede datoer for 10-12 forskellige grupperejser i 2023. Programmerne ligner dem, man kan se på hjemmesiden. Priserne vil være klar i sensommeren. Men man er velkommen til at reservere pladser allerede nu, naturligvis med forbehold for en endelig pris.

icon AKTUELT

2023-rejser

Turene for 2023 er på plads

Skal I til Island i 2023, så kig på de forskellige grupperejser – der er plads på de fleste.


GRUPPEREJSER TIL ISLAND

Island rundt – med god tid til at nyde det hele / 10 dage. Vælg imellem disse datoer i 2023: 2. - 11.7. (rejse nr. A-3) // 9. - 18.7. (rejse nr. A-4) // 30.7. - 8.8. (rejse nr. A-5).

Sommer i Island – inkl. Vestmannaøerne / 6 dages intensive rejser med begrænset kørsel. Med fuld pension. Vælg imellem: 20. - 25.6. 2023 (rejse nr. A-2 // 18. - 23.7. 2023 (rejse nr. A-7).

JANUAR:
UDSOLGT // Nordlys i Island? 24.1. – 28.1.2023 / rejse nr. A-1 / En kulturrejse, hvor vi møder forfattere, ser museer, hører symfoniorkester, bader i varme kilder og kigger efter Nordlys. Gentages i 2024, kontakt os og bliv skrevet op.

MAJ-JUNI:
Fugle og natur i den nordøstlige Island / 1. - 8.6. 2023 / rejse nr. C-18 / rejseleder: biolog m.m. Ib Krag Petersen.

JUNI:
Hannes litteraturrejse til Islands vestfjorde /17. - 25.6. 2023 / rejse nr. C-21 / rejseleder: forfatter Hanne Højgaard Viemose. Litteratur, natur og midnatssol i overflod!

JULI:
Island – for nysgerrige bedsteforældre (og andre voksne) med børn eller børnebørn / 24. - 30.7. 2023 / rejse nr. C-10 / rejseleder: gymnasielærer m.m. Esben Jacobsen.

AUGUST:
Sommer i Island – inkl. Vestmannaøerne / 9. - 15.8. 2023 / rejse nr. C-11 / Arrangeret for Storvorde-Sejlflod menighedsråd / rejseleder: K. Torben Rasmussen.

AUGUST-SEPTEMBER:
Traveture i Island – inkl. sejltur og kammuslinger / 28.8. - 4.9. 2023 / rejseleder: dirigent og organist Steen Lindholm.

SEPTEMBER:
Island og vulkanerne – hvordan hænger det lige sammen? / rejse nr. C-26 / De to af dagene rejser vi med geofysiker og ph.d. Rikke Pedersen, K. Torben Rasmussen er rejseleder under hele turen.

Rude Strand Højskole laver vi ture for hvert år; i 2023 endelig også til Island. Rejs med K. Torben Rasmussen som rejseleder. Før rejsen er der ophold på højskolen med indledende foredrag, musik og sang. Kontakt os og hør nærmere...


GRUPPEREJSER TIL ANDRE LANDE:

Betagende natur og spiritualitet i Irland / 13. - 29.4. 2023 (rejse nr. C-17) / Arrangeret for Kristeligt Dagblad / Rejseleder: cand. mag. og irlands-ekspert Claus Hebor. En rejse med fokus på natur, kultur og tro.

Færøerne – kunst, litteratur og natur / 7 dage / 17. - 23.6. 2023 / rejse nr. C-15 / / rejseleder: cand. teol. Anette Jensen / NB tilmelding til denne rejse fra 1.12. 2023.

Færøerne – kunst, litteratur og natur / 6 dage / Arrangeret i samarbejde m. Kristeligt Dagblad / 29.6. - 4.7. 2023 / rejse nr. C-14 / rejseleder: cand. teol. Anette Jensen.


Kommer der flere 2023-rejser?
Hold øje med hjemmesiden, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller kontakt os.


Kør-selv rejser til ISLAND og/eller FÆRØERNE:

Foretrækker I at køre selv? Vi arrangerer hvert år mange kør-selv rejser til Island. Det er også en mulighed, at få en kombineret tur til både Færøerne og Island.

Foretrækker du at sejle / have din egen bil med, så sig til, vi har gode kontakter til Smyril Line. Vi booker gerne aktiviteterne undervejs, så I kan koncentrere jer om, at holde ferie.

Kontakt os og fortæl om jeres egne idéer og få et skræddersyet forslag – mulighederne er mange og vi har et grundigt kendskab til begge lande.


Garanti for at få pengene tilbage!

Tvinger omstændighederne (virus eller andet) os til at aflyse allerede købte/betalte pakkerejser, returneres alle indbetalte beløb uden gebyr eller andet. En kør-selv-rejse regnes også for en pakkerejse, hvis der købes mindst to ydelser hos os: fx overnatning, billeje og/eller transport med fly eller andre befordringsmidler.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

Skal vi lave en særlig rejse til jer?

Ønsker I individuelt tilrettelagte ture (små eller lidt større grupper) er det en god idé at kontakte os meget snart. I 2023 kommer der efter al sandsynlighed igen stor efterspørgsel efter ture i Island og derfor skal man være hurtigt ude. Hellere i dag eller i morgen, hvis man da selv vil planlægge ruten (og ikke være afhængig af de aktuelt ledige steder).

Vi er klar – er du?

Mød os på Facebook

Du er meget velkommen i vores Facebook-gruppe "TeamIsland". Her kan vores tidligere gæster og andre, der er særligt interesseret i Island, blive medlem. Det er en lukket gruppe, hvor vi løbende deler informationer om emner, vi tror kan interesserer vores rejsende – både de nye og dem, der har været med flere gange.
Gruppen hedder: www.facebook.com/groups/TeamIsland
Send en mail, hvis du vil inviteres med i denne gruppe.

Foredrag om Island og Irland

Vil du vide mere om ISLAND?

K. Torben Rasmussen – ejeren af KulturRetur & Team Island, er en efterspurgt foredragsholder.

Kontakt os, hvis du har ønsker til et særligt foredrag med islandsk relevans.

Emner som kunst, litteratur og bygningskunst er blandt tilbuddene, men også mere generelle foredrag, fx det meget populære Kan danskerne lære noget af det islandske folk – stadig væk?

Ønsker du en samlet oversigt over mulige emner, så send os gerne en besked.


Foredrag om IRLAND:

Irlands historie fra istid til moderne, liberal republik – en kamp for kultur og overlevelse

Hvem: cand.mag., irlandsekspert og rejseleder Claus Hebor

Hvornår: 30. november 2022 kl. 16.30-18.30
Hvor: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København, i lokalet Bernina
Tilbudspris: 50 kr. (Normalpris 100 kr)

Bestil billet her:
https://shop.k.dk/cart




Uncube Magazine besøger Island

Uncube Magazine har været på opdagelse i Island. Se de smukke billeder af natur og arkitektur her

Islændinge – De Små Konger

Læs artiklen "Islændinge – De Små Konger" skrevet af Team-Islands direktør, K. Torben Rasmussen

Praktiske spørgsmål og hurtige svar:

Hvad skal jeg medbringe?

Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét.

Ellers skal der medbringes andet ID-kort med billede.Det blå sygesikringsbevis.

Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker.

Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.

Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.Kikkert og håndbøger om Island, historie, natur, fugle etc.

Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter.

Skal jeg købe valuta før afrejse?

Det korte svar er: nej. Man kan betale med VISA eller andre kort alle steder i Island. Det er altså ikke nødvendigt, men kan naturligvis være hyggeligt og måske spare lidt tid ved kaffepauser eller andet.

Flere steder i Danmark kan man veksle til islandske kroner, bl.a. i FOREX. Kursen er ikke den bedste dér.Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort.

De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kreditkort. Man kan ikke ”hæve over” ved køb med kreditkort i Island, dvs. man kan ikke bruge butikker som sted at få kontanter.Kursen er pt. 1 DKK = 18.95 (12.9.2022), dvs. at 1.000 IKR pt. modsvarer cirka 53 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is

Hvad med daglig frokost?

Er turen ikke med fuld pension gælder følgende: Vi standser ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, sandwich, kaffe og kager. Man kan medbringe en termokande og de fleste steder få varmt vand med på dagens udflugt.Hvad kan jeg købe med fordel i Island?

Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld og kunstvarer. Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark. Husk at bede om Tax Free-check, den giver 10 – 15% rabat ved køb for mere end ISK 6.000 på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax Free-ordningen.

Forstås dansk i Island?

Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk. De fleste har modtaget danskundervisning. MEN mange ansatte på hoteller og andre steder, hvor turister typisk kommer, er ikke islandske. Mange kommer fra østeuropæiske lande og taler af den grund ikke dansk.

Skal jeg prøve en islandsk hest?

Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og instruktioner (koster 500-600 DKK for en kortere tur, typisk 1½ times effektiv ridning). Men det skal understreges, at rideture ikke kan garanteres på alle turene. Er du særligt interesseret, så spørg ved tilmelding eller straks ved ankomst til Island.

Hvordan er vejret?

Besøg den islandske side www.vedur.is, hvor der også kan findes oplysninger om jordskælv og andre aktiviteter ifm. den vulkanske aktivitet i Island.

Generelle rejsebetingelser

Læs vores generelle rejsebetingelser her – og kontakt os ved spørgsmål.

Nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev

icon TEAM-ISLAND

Team Island er skabt på baggrund af dybtgående kendskab til Island, for det første. For det andet skabt på baggrund af stor lyst til at formidle store oplevelser i det helt særlige land. Alle turene er tilrettelagt af K. Torben Rasmussen, der er forfatter af flere bøger om Island og har boet mere end 5 år i landet. Men uden bistand fra vore uhyre kompetente islandske og danske rejseledere går det jo ikke. Alle islandske taler godt dansk. Er de danske, har de boet gennem flere år i Island.

Vi véd, at en tur først er helt vellykket, når alt det praktiske fungerer og historierne er fortalt af engagerede rejseledere.

Du skal rejse til Island med os, hvis du vil være sikker på en grundig tur. Naturoplevelser af en helt anden verden, suppleret med historie, geologi, erhverv, kunst, kultur, dagligt liv i Island - og så lige mere natur igen.

På hjemmesiden kan du finde alt relevante oplysninger om turene. Er der ikke lige nu en passende tur, så kontakt os gerne. Der er hele tiden nye på vej. Er du del af en gruppe med særlige fagspecifikke behov, så kontakt os gerne. Vi arrangerer hvert år ture for grupper, helt efter deres ønsker.

Uanset om du vil rejse i en gruppe med andre interesserede mennesker – og få glæde også af et godt socialt sammenhold – eller hellere selv vil køre, så kan vi garantere et stort udbytte af vore ture. Det samme gælder på vore rejser til andre lande. Vi arrangerer gode ture til andre destinationer end Island, vort primære rejsemål. Irland og Færøerne hvert år. Grønland jævnligt. Har tidligere lavet rejser til Israel, Balkan, Nordsverige, Tyskland og Shetland. Har du særlig interesse for nogle af disse rejsemål, så kontakt os for aktuelle planer.

Læs TEAM ISLAND og KULTURRETUR's historie her.

Vores generelle rejsebetingelser findes her.

icon DESTINATIONER

Det oprindelige udgangspunkt for Team Island // KulturRetur’s rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.

Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med forhenværende højskoleforstander og journalist Christian Møller.

Vi har arrangeret grupperejser til Grønland, Gotland, Tyskland, Israel, Kosovo/Makedonien/Albanien, Rumænien og har haft udbudt en spændende tur til Tunesien, med én af landets bedste kendere af landet, ph.d. (Mellemøststudier) Rikke Haugbølle. Vi er konstant opmærksomme på om forholdene bliver så rolige, at vi kan genoptage den rejse.

 

Fakta om Island

DEN ISLANDSKE NATUR
For 15-16 millioner år siden eksisterede Island ikke. Hvor kontinentalpladernes drift bort fra hinanden i hhv. vestlig og østlig retning er kombineret med…
HISTORIEN – KORT & GODT
Den islandske historie er kort og velbeskrevet. I det mindste når man taler om den historie, som omhandler menneskers tilstedeværelse på den store ø. I år 874,…
KULTURLIVET
Dyrker man kulturelle oplevelser i en eller anden form, er Island i stigende grad interessant. Hovedstaden Reykjavik er en moderne storby med teatre, museer,…
DET MODERNE ISLAND
Det moderne Island er et dynamisk samfund præget af mobilitet, innovation og åbenhed, og landet er dermed godt klædt på til informationssamfundets vilkår.…
DE FIRE ÅRSTIDER
Det islandske forår kommer sent, men udvikler sig til gengæld eksplosivt. April og maj er forår, og lyset er kommet stærkt tilbage. Sammen med det kommer…
LITTERATURLISTE
En oversigt over ordentlige og tilgængelige bøger. Nogle kan skaffes fra boghandlen, andre gennem gode biblioteker og andre igen eventuelt gennem den…

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os

icon 1 KulturRetur A/S, Mejlbyvej 670, Mejlby, 8530 Hjortshøj

icon 2+45 2962 8077

icon 3 www.team-island.dk

email info@team-island.dk


Du kan også udfylde formularen herunder og sende en besked